Mad & Måltider

Her kan du læse om madtilbud til beboerne på plejehjemmene, mad til ældre i eget hjem og om caféerne i Hedensted Kommune.

Generelt for de kommunale caféer på vores plejehjem.

Uanset hvor i Hedensted Kommune du bor, kan du få lækker mad lavet fra bunden og tilsat solidt håndværk. Vi har en række tilbud om mad til ældre, som vi håber, du vil få meget glæde af.

På køkkenområdet er vi en blandet flok på knap 100 kostfaglærte og servicemindede medarbejdere. Vi gør, hvad vi kan for at give dig den bedst mulige madoplevelse.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores tilbud. Det gør vi blandt andet ved at lytte til vores kunder. 

Derfor må du endelig fortælle os, hvis du har kommentarer eller forslag til, hvordan vi kan blive endnu bedre. 

Vores målsætning er:

  • at have et højt kvalitetsniveau i alle vores køkkener
  • at maden er lavet fra bunden af gode og friske råvarer
  • at tage individuelle hensyn til livretter og kostformer
  • at der er mest mulig involvering i hverdagen
  • at dagene er præget af hverdag og fest i og omkring måltiderne
  • at der er kost tilbud, som kan tilgodese alle
  • at der kan tilbydes vejledning til alle, så den bedst mulig ernæring opnås

Køkkenet har nogle skrappe kontrolpunkter at leve op til. 
Det har vi gjort godt og har erhvervet os elite-smiley.

Er du interesseret i at vide mere eller høre, om du kan blive visiteret til at modtage mad, så kontakt Center for Visitation & Hjælpemidler.