Kæmpe-Bjørneklo
Kæmpe-Bjørneklo er ikke en hjemmehørende plante i den danske natur og betegnes derfor som en invasiv art
Kæmpe-Bjørneklo er bragt til Danmark som prydplante. De seneste årtier har den spredt sig i naturen, fordi den ikke har naturlige fjender og er effektiv til at sprede sine frø. Dertil fortrænger den hjemmehørende planter ved hurtigt at vokse sig stor og skygge dem væk. Dette påvirker også det naturlige dyreliv, da der ikke findes mange smådyr, der vil leve under og nær den.
Især langs vandløb kan Kæmpe-Bjørneklo udgøre et problem, fordi dens frø kan spredes med vandet. Hvis den bliver dominant langs vandløbet kan det skabe en mindre stabil vandløbsbrink. Det kan betyde problemer som udskylning af jord og næringsstoffer til vandet, flytning af sand og en generel ændring af leveforholdene i vandløbet.
Kæmpe-Bjørneklo kan også udgøre en risiko for mennesker. Hvis plantens saft kommer på huden, kan det fremkalde en eksemlignende reaktion, der ligner og føles som store brandvabler. Skulle uheldet være ude, er det vigtigt, at man vasker huden og undgår sollys i en uges tid. Sollys kan forværre reaktionen, og helingen kan være lang.
Her finder du folderen om kæmpe-Bjørneklo, bl.a. med oplysning om bekæmpelsespligt i Hedensted Kommune.
Læs mere om Kæmpe-Bjørneklo
Hedensted Kommune vedtog på grundlag af Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo den 7. november 2017 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo gældende 2018-2028.
Denne plan betyder en fornyet indsats i bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo i et samarbejde mellem kommunen og borgere. Formålet med indsatsplanen er at forhindre spredningen af Kæmpe-Bjørneklo og på sigt udrydde den fra naturen. Kæmpe-Bjørneklo kræver en effektiv bekæmpelse, der sikres bedst ved et fælles ansvar for borgere, lodsejere og kommunen.
Med indsatsplanen indføres også bekæmpelsespligt, hvilket betyder, at alle ejere/brugere af private og offentlige arealer har pligt til at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo. Hvis en ejer ikke udfører korrekt bekæmpelse i henhold til indsatsplanen, kan kommunen gøre det på ejers regning.
Er du lodsejer, bruger eller forpagter af jord med Kæmpe-Bjørneklo, så har du pligt til at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo. Bekæmpelsen skal medføre, at den enkelte plante dør, så der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker spredning af planten.
I indsatsplanen findes der yderligere oplysninger om Kæmpe-Bjørneklo, bekæmpelsespligt samt overblik over planlægning, bekæmpelsesmetoder, sikkerhed m.v.
Det anbefales, at man danner sig et overblik over plantens udbredelse både på egne og nærtliggende arealer. Herefter kan der laves en bekæmpelsesplan, der indeholder hvor det er mest effektivt at starte bekæmpelsen, hvilke metoder kræves, hvordan bekæmpelsen overholder indsatsplanen osv.
Kommunen vil stå til rådighed med råd og vejledning om metoder, strategier, sikkerhed m.v. Indsatsplanen indeholder ligeledes vejledning til identificering af Kæmpe-Bjørneklo.
Se også Naturstyrelsens folder om praktisk bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
I indsatsplanen er det fastsat, at Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes og kontrolleres 5 gange årligt med ca. 4 ugers mellemrum, hvilket er nødvendigt, da planten vokser utrolig hurtig. Bekæmpelsen skal udføres inden den 1. i hver måned fra maj til september.
Hvis du gerne vil modtage en sms med påmindelse om tidsfristerne, kan du tilmelde dig en sms-service ved at sende en sms med teksten ”Hed bjørneklo” til 1910.
Det er vigtigt at sikre korrekt bortskaffelse af blomsterskærme fra Kæmpe-Bjørneklo, fordi frøene kan eftermodne. Blomsterskærmene må derfor ikke efterlades i naturen eller blandes med almindeligt haveaffald, men skal emballeres i klare sække og afleveres på en genbrugsstation.
Ved aflevering skal rettes henvendelse til pladspersonalet med henblik på at få anvist, hvor på genbrugsstationen sækkene skal afleveres. Sækkene bliver herefter destrueret.
Har du lyst til at hjælpe kommune med registrering af Kæmpe-Bjørneklo, kan du give os et praj om, hvor du har set planterne. Du kan gøre det via en app til din smartphone, så det nemt kan gøres på din næste tur ud i naturen.
Applikationen ”Giv et praj” kan hentes gratis både til iPhone og Android telefoner.
Sådan gør du:
Du kan downloade appen i Apple App Store eller Google Play
Når du har downloadet appen og vil give os et praj, skal du:
- Tage et billede
- Oplyse hvor problemet er
- Vælge hvilken type problem, det drejer sig om
- Oplyse navn, e-mail og evt. telefonnummer
- Indsende dit praj
Appen guider dig hele tiden videre til næste step, og det tager kun få minutter at indsende et praj.
”Giv et praj” er en borgerhenvendelses-app, som bl.a. fungerer til registrering af Kæmpe-Bjørneklo. Det eneste du behøver indsende er et billede taget der, hvor du har fundet Kæmpe-Bjørneklo, lokaliteten og hvilken type af praj du ønsker at give. Et praj om fund af Kæmpe-Bjørneklo indtastes som typen ”Planter og træer”, hvorefter det kan uddybes, at det er Kæmpe-Bjørneklo. Hvis du har yderligere informationer omkring dit fund, må du også meget gerne uddybe dem i dit praj. Det kunne eksempelvis være, hvor mange planter af Kæmpe-Bjørneklo, du har set i området el. lign.
Dit praj er anonymt, og du modtager ikke efterfølgende mails. Kommunen får automatisk besked om dit praj inden for 24 timer, og din hjælp til registrering af Kæmpe-Bjørneklo i kommunen kan herefter anvendes i den videre indsats.
Miljøstyrelsen har lavet læringsmateriale om invasive arter – arter, som truer vores biodiversitet.
Materialet henvender sig til grundskolernes 7.-10. klassetrin og består af en elevbog, aktivitetshæfte og lærervejledning.
Uønskede planter og dyr kaldes ofte for invasive arter. Det er planter og dyr, som ikke naturligt hører hjemme i Danmark.
Invasive arter er planter og dyr, som ved hjælp fra mennesker, er blevet flyttet fra et område til et andet område, hvor de ikke lever naturligt. De har ofte ingen fjender, da de ikke naturligt hører hjemme i området, og derfor er der ikke nogen dyr, der har vænnet sig til at spise dem.
De invasive arter kommer ofte fra et område med et andet klima end det område, som de bliver flyttet til. Det anderledes klima kan f.eks. gøre, at de kan formere sig oftere end normalt. Det gør, at den breder sig mere, end den ville gøre der, hvor den kommer fra.
Da invasive arter ofte breder sig meget, kan de være med til at gøre, at hjemmehørende planter og dyr forsvinder, fordi de invasive arter overtager deres levested.