Gå til hovedindhold

Problemer med vandafledning

Hvis du har problemer med at komme af med vand i et privat vandløb, skal du forsøge at løse problemerne med dine naboer, inden du kontakter kommunen

Indhold

    Du har altid pligt til at modtage vand fra højere liggende arealer. Du har derfor også pligt til at vedligeholde dine vandløb, rørlægninger og dræn.

    Her kan du læse mere om vedligeholdelse af vandløb.

    Hvis du er lodsejer og ønsker at benytte et vandløb eller dræn på lavere liggende arealer, skal du søge om tilladelse ved kommunen.

    Her kan du læse mere om hvad der kræver tilladelse og om medbenyttelse af vandløb og dræn.

    Problemer med vandafledning

    Manglende vedligeholdelse af vandløb og dræn kan give problemer med at komme af med vand fra højere liggende ejendomme.

    Hvis du har problemer med at komme af med vand fra vandløb, skal du prøve at løse problemet med din nabo, inden du kontakter os.

    Hvis det ikke kan lykkes jer at finde en løsning, kan du kontakte os. I skal dog som hovedregel prøve at løse problemet selv.

    Du skal være opmærksom på, at det sjældent gavner dit forhold til din nabo at inddrage kommunen.

    Hvis du ønsker at klage over din nabo, skal du sende følgende ind til os:

    • Stedet med kortbilag
    • Problemet
    • Varigheden
    • De forsøg der er gjort på at løse problemet
    • De berørte parter
    • Andre relevante oplysninger om sagen

    Vi vil herefter undersøge sagen og kontakte de berørte lodsejere. Hvis det er nødvendigt, starter vi en vandløbssag.

    Læs mere om forløbet af en vandløbssag

    Efter vi har modtaget klagen, vil vi kontakte de berørte lodsejere. Hvis der ikke kan findes en løsning, indkalder vil til et vandløbssyn.

    De berørte lodsejere og medarbejdere fra kommunen mødes på stedet. De berørte lodsejere forklarer og drøfter problemerne. Hvis der opnås enighed om en aftale, nedskrives den på stedet og underskrives af de tilstedeværende parter.

    Enighed

    De berørte lodsejere er blevet enige om en løsning. Løsningen underskrives af lodsejerne. Arbejdet udføres. Arbejdet meldes færdig til kommunen.

    Påbud

    Hvis der ikke kan opnås enighed, vil den lodsejer, der er ansvarlig for problemet kunne få påbud om at udføre vedligeholdelsesarbejdet eller fjerne det ulovlige forhold. Påbuddet skal opfyldes inden for et givent tidsrum. Hvis påbuddet ikke opfyldes, kan der blive tale om politianmeldelse og/eller eventuelt udførelse af arbejdet på lodsejerens regning.

    Relateret indhold