Gå til hovedindhold

Aftenskoler

Er du voksen og kunne dig tænke dig at lære blomsterbinding, blive bedre til IT eller høre et spændende foredrag, så er aftenskole lige noget for dig!

Banner med forskellige aktiviteter som du kan gå til på aftenskole

Indhold

    På en aftenskole undervises voksne i forskellige fag om aftenen. Det kan f.eks. være:

    • Blomsterbinding
    • Håndarbejde
    • IT
    • Sprog

    Andre tilbyder foredrag eller debataftner.

    Undervisningen foregår som regel på skoler eller i andre kommunale bygninger.

    Du kan se, hvilke aktiviteter de enkelte aftenskoler udbyder på deres hjemmesider.

    Se aftenskoler i kommunen på Fritidsportalen

    For aftenskoler

    Kommunen giver tilskud til de aftenskoler mv., der tilbyder undervisning, foredrag, studiekredse og debatskabende aktiviteter for voksne og for børn og voksne sammen.

    Værd at vide om tilskud til aftenskoler

    Der gives tilskud til undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter for voksne og for børn og voksne sammen. Tilskud ydes som en årlig beløbsramme til aftenskolen til aflønning af lærere og ledere inden for den folkeoplysende voksenundervisning.

    Ansøgningsfrist den 1. november året før.

    Aftenskolen skal afsætte 10 % af bevillingen til debatskabende aktiviteter.

    Det er en forudsætning for tilskuddet, at aflønning af ledere og lærere er i overensstemmelse med det løncirkulære, som udsendes af Undervisningsministeriet.

    Den enkelte aftenskole kan af sit tilskudstilsagn fratrukket 10 % afsætte op til 40 % til aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer, der kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn. Der er tale om en ”kan bestemmelse”, og aftenskolen kan således vælge udelukkende at tilbyde traditionel aftenskoleundervisning.

    Senest den 31. marts i året efter tilskudsåret indsender den enkelte aftenskole et revideret regnskab for det seneste afsluttede tilskudsår.

    Tilskuddet til undervisning afregnes således at kommunens tilskud til lønudgiften maksimalt må udgøre 1/3 for undervisning, studiekredse og foredrag. For handicapundervisning må kommunens tilskud maksimalt udgøre 8/9 af lønudgiften. Ved blandede hold afregnes forholdsmæssigt mellem handicappede og ikke handicappede. For instrumentalundervisning må kommunens tilskud maksimalt udgøre ½ af lønudgiften.

    Såfremt tilskuddet overstiger 1/3 og/eller 8/9 og/eller ½ skal det for meget udbetalte tilbagebetales til kommunen.