Kontakt
Rikke Lund Nielsen
Telefon: 29 13 38 68
E-mail: rikke.l.nielsen@hedensted.dk
Lone Bockhoff
Telefon: 51 26 34 07
E-mail: lone.bockhoff@hedensted.dk
Hans Kristian Skibby (DD)
Telefon: 61 62 42 31
E-mail: hans.kr.skibby@hedensted.dk
Støttestrømperne kommer til at passe perfekt, borgerne får en bedre oplevelse – og hjemmesygeplejerskerne bedre arbejdsvilkår. Det er resultatet af, at Hedensted Kommune som den første kommune i Danmark har taget en ny 3D-scanner i brug. Scanneren letter processen, når borgere skal have målt op til støttestrømper – en opgave...
Det kan godt være lidt akavet. Altså at få målt op til de såkaldte kompressionsstrømper, som stimulerer blodomløbet i benene.
Både for borgeren, som skal have en medarbejder fra kommunen kravlende rundt og måle benene op, men også for sygeplejersken, der typisk står for opgaven, og som derfor ofte kan befinde sig i en ubehagelig arbejdsstilling.
Faktisk var det også en konkret oplevelse, som gjorde, at en medarbejder fik idéen til at prøve 3D-scanneren af.
Det fortæller sygeplejefaglig konsulent i Hedensted Kommune Rikke Lund, der har drevet projektet:
-Der er et rigtigt stort potentiale i forskellige former for velfærdsteknologi. Her spiller vores medarbejdere en vigtig rolle, for det er dem, der kender udfordringerne bedst. Det så vi også her, hvor det var en af vores sygeplejersker, der fik den konkrete idé og gik til sin leder med den. Det er guld værd, både i forhold til at få arbejdet med den konkrete løsning med 3D-scanneren, men også som inspiration til andre i Hedensted Kommune og resten af pleje- og sundhedsområdet, hvor vi skal gøre tingene smartere og bedst muligt for borgerne.
For prøve idéen af indgik Hedensted Kommune et samarbejde med virksomheden Medi Danmark, forklarer Lone Bockhoff, der leder Center for visitation og hjælpemidler i Hedensted Kommune:
-Vi synes idéen var rigtig god, og derfor undersøgte vi markedet og faldt over Medi Danmark, som i forvejen arbejder med blandt andet støttestrømper. Sammen fandt vi frem til en 3D-scanner, som vi nu har testet af i en periode med så gode resultater, at vi har indkøbt scanneren til vores sygeplejersker.
I pilotprojektet blev det blandt andet klart, at scanneren kan klare ca. halvdelen af alle årlige opmålinger i Hedensted. Det betyder, at over 200 opmålinger årligt nu kan klares lettere – og det forventes, at tallet vil være stigende, så scanneren får endnu højere værdi.
Samtidig har der været god feedback fra både borgere og sygeplejersker, fortæller Lone Bockhoff:
-Vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra vores borgere, som synes, at det er nemmere og mere praktisk at blive scannet, og så er flere af vores erfarne sygeplejersker glade for, at de kan skåne deres rygge og knæ. En sidegevinst ved det er jo også, at vi i højere grad kan fastholde dem i Hedensted Kommune og på arbejdsmarkedet, fordi det fysisk krævende arbejde lettes.
Projektet vækker begejstring hos Hans-Kristian Skibby (DD), der er formand for Udvalget for Social Omsorg i Hedensted Kommune:
-Arbejdet med 3D-scanneren er et godt eksempel på, at vi har både dygtige og innovative medarbejdere, som ud over at passe deres daglige arbejde også formår at se og udvikle nye løsninger, der gør både velfærd og arbejdsmiljø bedre. Det viser, at vores strategiske satsning på velfærdsteknologi begynder at vise resultater. Dem skal vi have endnu flere af.
FAKTA:
Telefon: 29 13 38 68
E-mail: rikke.l.nielsen@hedensted.dk
Telefon: 51 26 34 07
E-mail: lone.bockhoff@hedensted.dk
Telefon: 61 62 42 31
E-mail: hans.kr.skibby@hedensted.dk