Kontakt
Ole Vind (V)
E-mail: Ole.Vind@Hedensted.dk
Peter Sørensen
Telefon: 76 29 20 01
E-mail: borgmester@horsens.dk
Lone Jakobi
Telefon: 29 22 27 79
E-mail: lone.jakobi@odder.dk
De syv kommuner i Havsamarbejdet i Østjylland sætter i øjeblikket fokus på en ny fælles havstrategi. Odder, Horsens og Hedensted Kommuner inviterer derfor borgere, virksomheder og organisationer til temamøde om Horsens Fjord, der er en del af havsamarbejdets farvande. På temamødet som foregår på Hedensted Rådhus den 23. oktob...
Kom og del viden, erfaringer og meninger. Måske lever du ved fjorden, måske sejler du på den. Måske er du lystfisker eller noget helt fjerde. Uanset hvad er alle input velkomne på mødet.
Så hvis du elsker havet og ønsker et sundt og levende hav for kommende generationer, er det nu, du skal på banen. Og særligt hvis du interesserer dig for Horsens Fjord.
På temamødet kan du give din mening og din viden til kende og på den måde bidrage konkret til, at Horsens Fjord udvikler sig i en bæredygtig retning i de kommende år.
Hedensted-borgmester Ole Vind forklarer:
-Havet i Østjylland og Horsens Fjord er et anliggende for os alle – ikke blot kommunerne, men også vores erhvervsliv og borgere. Derfor har vi brug for alle de erfaringer, oplevelser og viden, der er på området, så vi kan samarbejde meningsfuldt om et bedre havmiljø – både lokalt i Horsens Fjord og i hele Østjylland.
Netop den lokale viden er vigtig for at kunne lave – og implementere en optimal strategi. Det fortæller Horsens-borgmester Peter Sørensen:
-Horsens Fjord er et stort aktiv for rigtig mange borgere, for Horsens by og for vores evne til fx at tiltrække nye borgere og turister til hele området. Vi har et fælles ansvar for fjordens nuværende tilstand, som langt fra er optimal – og derfor skal vi have alle gode lokale idéer og initiativer på banen – så jeg håber, mange vil lægge vejen forbi Hedensted Rådhus.
Odder-borgmester Lone Jakobi uddyber:
-I havsamarbejdet har vi en fælles vision om et rigt hav med store oplevelser – og der er allerede mange gode kræfter og frivillige, der gør en kæmpe indsats. Den vil vi gerne bygge oven på sammen, så lad os få alle gode idéer på bordet, så vi sammen kan gøre en forskel for Horsens Fjord.
Program for temamødet på Hedensted Rådhus:
E-mail: Ole.Vind@Hedensted.dk
Telefon: 76 29 20 01
E-mail: borgmester@horsens.dk
Telefon: 29 22 27 79
E-mail: lone.jakobi@odder.dk