Kontakt
Lars Poulsen (V)
Telefon: 24 96 13 64
E-mail: Lars.Poulsen@hedensted.dk
Kathrine Halby Petersen
Telefon: 21 72 43 02
E-mail: Kathrine.H.Petersen@hedensted.dk
Skal der er etableres fjernvarme i Stouby? Det afhænger af den lokale interesse. Hedensted Kommune har sammen med Tørring Kraftvarmeværk a.m.b.a. netop præsenteret et nyt fjernvarmeprojekt, som med tilslutning fra et tilstrækkeligt antal husstande kan sikre en stabil, grøn og konkurrencedygtig varmeforsyning i Stouby. Nu er d...
Fjernvarmeprojektet omfatter op til 425 husstande i Stouby som i sidste uge alle modtog et spørgeskema via digital post, hvor de skal svare på, om de er interesseret i fjernvarme.
Der er ikke tale om en bindende tilmelding, men i første omgang blot en interessetilkendegivelse.
Hvis et tilstrækkeligt stort antal viser interesse, så bliver der arbejdet videre med det konkrete projekt.
Det forklarer Lars Poulsen (V), formand for Udvalget for Vækst & Klima i Hedensted Kommune:
- Stouby egner sig godt til fjernvarme, fordi byen ligger nogenlunde samlet. Det betyder også, at vi har kunnet præstere et godt projekt, som både er konkurrencedygtigt på prisen, og som giver en langtidsholdbar, stabil og grøn løsning, hvor man som husejer slipper for besværet med at udskifte eller vedligeholde en varmepumpe eller et gasfyr.
- I Hedensted Kommune har vi valgt at gå forrest ved, at de kommunale bygninger, herunder skolen, er forhåndstilmeldt. Det giver projektet et rygstød og er med til at sikre en større økonomisk robusthed, som bl.a. har banet vejen for, at Tørring Kraftvarmeværk kan afprøve en ny finansieringsmodel.
Den nye model giver borgerne mulighed for at vælge, om de ønsker at betale det fulde tilslutningsbidrag, som beløber sig til 25.000 kr. inkl. moms, fra starten eller afdrage beløbet over 5 år.
Ideen er, at modellen skal åbne for, at alle som ønsker fjernvarme, har mulighed for at blive en del af projektet - også uden at skulle lægge et stort beløb fra start.
Den årlige varmepris er beregnet til at omkring 20.000 kr. for et gennemsnitligt hus i Stouby. En pris der potentielt kan blive endnu lavere, hvis man har et lavt forbrug, efterisolerer eller hvis tilslutningen til projektet bliver meget høj.
Klimachef i Hedensted Kommune, Kathrine Halby Petersen, håber, at mange borgere vil bakke op:
- Vi håber, at borgerne i Stouby vil se potentialet i projektet og de positive effekter, som det kan have for byen. Nogle vil måske tænke, at de nu og her har en billigere varmeløsning, men det er en god idé at regne det hele med. Prisen for fjernvarme skal ses i relation til de løbende udgifter til service samt nyindkøb af en varmepumpe eller et fyr, som borgerne vil skulle investere i, og som dermed også bør indgå som en del af prisen på den løsning, de har nu.
Telefon: 24 96 13 64
E-mail: Lars.Poulsen@hedensted.dk
Telefon: 21 72 43 02
E-mail: Kathrine.H.Petersen@hedensted.dk