Kommunalbestyrelsen - Dagsordener og referater
Se dagsordener og referater fra Kommunalbestyrelsens møder.
Udvalg: Kommunalbestyrelsen 2022-2025
Mødedato: 9. oktober 2024
Mødested: Rådhussalen Juelsminde Rådhus
Sagsnr.: 00.30.04-S00-6-23
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til 2. behandling af Budgetforslag 2025-2028.
Sagsfremstilling
Den 18. september 2024 havde Kommunalbestyrelsen 1. behandling af Budgetforslag 2024-2027, hvor budgetforslaget blev drøftet og oversendt til 2. behandling den 9. oktober 2024. I forbindelse med 1. behandlingen blev fristen for fremsendelse af ændringsforslag fastsat til den 30. september 2024.
Der er inden for fristen indkommet følgende 1 ændringsforslag:
Nr. 1
En samlet kommunalbestyrelse har d. 24. september 2024 indgået budgetaftale for Hedensted Kommune for budgetåret 2025 og overslagsårene 2026-2028. Aftalen i sin helhed betragtes som Ændringsforslag nr. 1 og er vedhæftet som bilag til dagsordenspunktet.
Ændringsforslaget hviler på en forudsætning om valg af selvbudgettering for 2025 med et merprovenu i 2026 på 35 mio. kr. i forhold til valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag m.v. Godkendelse af ændringsforslaget medfører følgende skattemæssige beslutninger for 2025:
Grundlag i kroner | Sats | |
Kommunal indkomstskat | 10.517.801.536 | 25,52 procent |
Kirkeskat | 8.263.960.000 | 0,98 procent |
Grundskyld produktionsjord | 1.154.375.000 | 3,200 promille |
Grundskyld øvrige ejendomme | 15.231.519.000 | 7,900 promille |
Herudover forudsættes et indbyggertal pr. 1. januar 2025 på 47.915.
Ved selvbudgettering for 2025 efterreguleres skatter (kommunal indkomstskat og kirkeskat) samt udligning og generelle tilskud i 2028 på baggrund af de faktiske opnåede udskrivningsgrundlag, indbyggertal m.v. i Hedensted Kommune og hele landet i 2024. Efterreguleringen i 2028 kan medføre et mer- eller mindreprovenu til Hedensted Kommune i forhold til beløb udbetalt til kommunen i 2025.
Kommunikation
Budgettet offentliggøres i henhold til bestemmelserne i Lov om kommunernes styrelse.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 38 om kommunalbestyrelsens 2 budgetbehandlinger og § 30 om offentliggørelse.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Finn Kejfe Abrahamsen. Som suppleant deltog Helle Obenhausen Mortensen.
Sagsnr.: 00.00.00-P35-28-22
Sagsnr.: 00.00.00-A00-7-24
Beslutningstema
Digital underskriftsside. Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.
Kim Rosenkilde
Telefon +4579755574
Mobil: +4523882646
E-mail: kim.rosenkilde@hedensted.dk