Kommunalbestyrelsen - Dagsordener og referater
Se dagsordener og referater fra Kommunalbestyrelsens møder.
Udvalg: Kommunalbestyrelsen 2022-2025
Mødedato: 21. december 2022
Mødested: Rådhussalen Juelsminde Rådhus
Sagsnr.: 02.00.00-P20-1720280-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til fastsættelse af byggesagsgebyr med henblik på vedtagelse af betalingsvedtægt for byggesagsgebyr 2023.
Økonomi
Ved opkrævning af anbefalede sags-, afgørelses- og opgavetyper forventes en indtægt på 2,2 mio. kr. Budget 2023 forudsætter en indtægt på 2,2 mio. kr.
Indtægten er baseret på et forventet fald i antallet af sager fra 2022 til 2023 på 30%, og grundlaget for timeprisberegningen er lavet ud fra faktiske forventede maksimale omkostninger. Det vil betyde en nettoindtægt med reduktion for øgede administrationsomkostninger på 1,6 mio. kr.
Budgetforudsætning 2023
Gebyrindtægt 2023 | 3.000.000 |
Administrationsomkostning |
|
Netto budget | 2.200.000 |
Beregnet Gebyr 2023
Forventet Gebyrindtægt | 2.199.797 |
Administrationsomkostning (nulstillet) | 0 |
Netto | 2.199.797 |
Administrationen gør opmærksom på, at en fjernelse af administrationsomkostningen vil betyde en forringelse af servicen i form af længere sagsbehandlingstid, da den enkelte byggesagsbehandler vil skulle lave ikke gebyrlagt administrationsarbejde.
Administrationen vil endvidere gøre opmærksom på, at der i 2023 vil være en pulje af ansøgninger, som er indkommet i 2022, hvor der ikke opkræves byggesagsgebyr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Byggesagsgebyret blev afskaffet pr. 1. januar 2016.
I 2015 blev der opkrævet byggesagsgebyr på 690 kr. pr time.
Før 2015 var gebyret baseret på pris pr. m2 byggeri og/eller fast gebyr pr. bygningskategori.
Sagsfremstilling
Gebyret for byggesager kan opkræves enten efter tidsforbrug eller som et mindre, fast gebyr (Byggelovens §28. stk. 1). Kommunalbestyrelsen bestemmer hvilke sagstyper, der gebyrbelægges.
Økonomi har beregnet højest mulig timepris til 527 kr.
Betalingsvedtægt
Administrationen har lavet forslag til betalingsvedtægt baseret på følgende principper:
- Gebyr efter forbrugt tid – størst potentiale for indtægt.
- Administrationen af byggesagsgebyret ønskes smidig:
- Der gebyrbelægges på sagstyper der traditionelt er gebyrbelagt.
(type 1 i bilag a til indstillingsnotat)
- Der gebyrbelægges ikke på vejledning, forespørgsler og sagstyper overtaget fra Beredskabet.
(type 2 og 3 i bilag a til indstillingsnotat).
- Mulighed for et lavere gebyr motiverer bygherre til, at indsende en velbelyst sag og tilhørende dokumentation.
- Risiko for unødvendigt gebyr motiverer bygherre til kun at søge om realistiske projekter.
- Behandling af høringssvar undtages gebyr, da omfang af disse er ude af bygherres hænder.
Forslag til betalingsvedtægt kan ses i bilag 2 til dagsordenspunktet.
Fald i antal sager
Der er for sammenligningens skyld regnet på nedgang på både 20% og 30%.
I 2022 er antal modtagne sager gået ned med ca. 20 % i forhold til året til dato. Nedgangen er primært sket fra 3. kvartal.
Umiddelbart vurderes et fald på omkring 30% realistisk. Udover faldet som følge af samfundssituationen, forventes det at antallet af ansøgninger om simplet byggeri vil falde. Nogen vil undlade at søge om deres projekt, hvis de ikke synes gebyret står mål med udgiften til byggeriet. Dette vil typisk være simple konstruktioner som udhuse, drivhuse og carporte.
Forvaltningen indstiller, 12. december 2022, pkt. 299:
- At forslag til Betalingsvedtægt for byggesagsgebyrer 2023 godkendes. Bilag 2 til dagsordenspunktet.
Hermed godkendes at der ikke opkræves gebyr for:
- Forespørgsler og vejledning ex. forhåndsdialoger
- Sagsbehandling af høringssvar.
- Midlertidige udendørs camping- og slagsområder
- Pladsfordelingsplaner ved midlertidige opstillinger
- Midlertidige overnatninger
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 299:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Borgere, medier og virksomheder skal underrettes om den nye betalingsvedtægt. Dette kan ske ved annoncering i de lokale aviser samt på hjemmesiden. Der vil der kunne forventes en stigning i sagstilgangen fra annoncering til ikrafttræden og derefter en afmatning. Der er ikke krav om varsling, så ordningen kan træde i kraft pr. 1.1.23.
Lovgrundlag
- Byggelovens § 28. (LBK nr. 1178 af 23.09.2016 med senere ændringer)
- De nærmere regler er udmøntet i Bygningsreglement 2018 § 39.
- Vejledning om gebyr for kommunernes sagsbehandling på byggeområdet (version 18. juli 2018).
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 01.00.00-P19-8-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan Projekt Gudenåstien skal medfinansieres.
Økonomi
Der er oprindelig afsat 0,5 mio. kr i både 2022 og 2023 under udvalget for Fællesskab til Naturpuljen. Formålet med puljen er at inspirere, facilitere og understøtte lokale borgerdrevne projekter, der bidrager til grøn omstilling og en bæredygtig livsstil generelt, herunder livskvalitet i sammenhæng med natur.
Der er i 2022 et restbudget på ca. 400.000 kr. I forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af overførsel af ikke-brugte midler fra 2022 til 2023, kan Udvalget for Fællesskab indsende et ønske om, at de 400.000 kr overføres til projekt Gudenåstien. Der kan dog ikke disponeres over midlerne, før ønsket er behandlet på Kommunalbestyrelsens april-møde.
Såfremt udvalget beslutter at godkende forvaltningens forslag til finansiering betyder det, at beløbet anvendes anderledes end forudsat ved budgetlægningen.
Der mangler fortsat finansiering for 2024 og 2025.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Se bilag vedhæftet.
Sagsfremstilling
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede den 10. august 2022 at lade medfinansieringen af Projekt Gudenåstien indgå i budgetforhandlingerne forud for Budget 2023. Der blev ikke afsat midler til projektet. Spørgsmålet om medfinansiering udestår derfor. Konkret mangler der, at blive afsat 500.000 kr. i 2023, 2024 og 2025.
Forvaltningen foreslår, at finansieringen sker efter følgende model:
- 2023: De resterende 400.000 kr fra Naturpuljen 2022 og så 100.000 kr fra Naturpuljen 2023.
- 2024 og 2025: Midlerne skal findes indenfor udvalgets ramme.
Gudenåsamarbejdets syv kommuner har sammen med Naturstyrelsen og Vejle Kommune siden 2021 arbejdet på kortlægning af manglende stistrækninger, ca. 50 km og tilhørende faciliteter som gangbroer, toiletter og shelters samt formidlingstavler med mere. Projektet har i juni fået meddelelse om fondsstøtte med 15 mio. kr fra A.P. Møller og nu her i november meddelelse om 15 mio. kr fra Nordea-fonden, og derfor mangler kun den kommunale medfinansiering.
Forvaltningen indstiller, 7. december 2022, pkt. 199:
At den kommunale medfinansiering til Projekt Gudenåstien sker efter den i sagsfremstillingen beskrevne model.
Beslutning fra Udvalget for Fælleskab 2022-2025, 6. december 2022, pkt. 127:
Udvalget for Fællesskab godkender sagen som indstillet.
Fraværende: Kasper Glyngø.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 7. december 2022, pkt. 199:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 286:
Indstilling godkendt dog således at kommunens medfinansiering til projektet vedr. 2024 og 2025 anvises politisk i forbindelse med budgetlægningen for 2024.
Lars Jensen tog forbehold for den anviste finansiering i 2023 og henviste i stedet til den grønne fond som finansiering
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 82.06.00-P20-1-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til tillæg til anlægsbevilling på 39,1 mio. kr. til opførelsen af den nye daginstitution på Årupvej.
Økonomi
Den 24. november 2021 blev der meddelt anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektering og gennemførelse af udbudsfasen af den nye daginstitution. Og der er nu valgt et projekt, der lever op til behov og kriterier.
Der er i budget 2023 afsat 10,18 mio. kr. og i budgetoverslag 2024 afsat 28,92 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
I august 2021 blev det besluttet at etablere en ny daginstitution på Årupvej i Hedensted. Institutionen er estimeret til 140 børn. Heri er indregnet en flytning af det skærmede tilbud Minigrupperne på 40 børn fra Lunavej, og plads til 20 børn med særlige behov i indskolingsalderen.
Placeringen på Årupvej blev valgt blandt 5 foreslåede placeringer, som alle blev vurderet på 8 forskellige parametre, herunder placering af de kommende brugeres bopæl, skoledistrikter, tekniske forhold m.m.
Oprindelig blev der afsat en anlægsramme på i alt 36 mio. til etablering af børnehaven, som jf. beslutning i november 2021 er blevet udbudt i totalentreprise med en targetpris. I forbindelse med budgetlægningen for 2023 blev den endelige ramm på 39,6 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. blev bevilget i november 2021 til projektering og gennemførelse af udbudsfasen.
Sagsfremstilling
Totalentreprisekonkurrencen er gennemført og byggeudvalget har, sammen med rådgivere, valgt et projekt som opfylder kommunens behov og kriterier. Projektet holder sig inden for de afsatte rådighedsebeløb.
Jf. tidsplanen skal projektering og udførelse af daginstitutionen nu igangsættes, hvorfor der snarest muligt er behov for at kunne kontrahere. Dertil er der brug for at få de resterende midler bevilget.
Det forventes, at den nye institutionen kan stå færdig til ibrugtagning sommeren 2024.
Forvaltningen indstiller, 5. december 2022, pkt. 96:
At det indstilles til Kommunalbestyrelse, at der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 39,1 mio. kr. til etablering af den nye daginstitution på Årupvej.
Beslutning fra Udvalget for Læring 2022-2025, 5. december 2022, pkt. 96:
Udvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at anlægsbevilling på 39,1 mio frigives til etablering af den nye institution på Årupvej.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 306:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 00.30.14-G01-2-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om tilskud til pasning af egne børn skal øges og i hvor lang tid.
Økonomi
Med vedtagelsen af budget 2023 fulgte en videreførelse af praksis, hvor Hedensted Kommune yder tilskud til pasning af egne børn.
I 2023 udgør tilskuddet for de 0-2 årige 6.866 kr. og for de 3-5 årige 4.592 kr., hvilket er billigere end udgiften til tilsvarende dagtilbud.
Merudgift som følge af forvaltningens anbefaling forventes at udgøre kr. 160.000, hvilket vil blive håndteret inden for Udvalget for Lærings driftsramme for 2023. Ved at øge tilskud til pasning af egne børn til 7.781 kr. for de mindste, vil den kommunale udgift pr. barn komme op på samme niveau som den kommunale marginaludgift til ekstra vuggestuepladser og/eller 5. barnskontrakter i dagplejen. Der vil dog følge en merudgift til øget tilskud på 915 kr. pr. måned, i alt ca. 32.000 pr. måned ved samme antal årsbørn (34) som i 2022.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Udvalget for Læring behandlede på møde d. 5. september 2022 pkt. 68 Kapacitetsstyring dagtilbud. På baggrund af prognose, venteliste, den store befolkningstilvækst i Hedensted Øst og deraf følgende stigning i børnetal og ubalance i forhold til kapaciteten i den nuværende institutionsmasse, er der et presserende behov for en ny institution Hedensted Øst.
Kommunalbestyrelsen behandlede på møde 30. november 2022 pkt. 223 vedr. Ny dagsinstitution i Hedensted Øst, anlægsbevilling samt placering. Dette med henblik på frigivelse af midler til modulløsning, der forventes at stå klar til ibrugtagning juni 2023.
Sagsfremstilling
Der er i Hedensted Kommune et stort pres på kapaciteten af dagtilbudspladser og særligt for de mindste børn. Det kan derfor i foråret 2023 blive nødvendigt at tilbyde dagpleje/vuggestuepladser langt fra familiernes bopæl, da der ikke er plads i nærområdet. Etablering af modulbyggeri i Hedensted og Tørring giver pladser på 0-2 årsområdet, men disse forventes først klar til juni 2023.
Dagtilbudsloven giver mulighed for, at kommuner giver forældre tilskud til pasning af egne børn. Tilskuddet kan gives til børn i alderen 24 uger og indtil skolestart, og det kan maksimalt udbetales i 12 måneder. Tilskuddet fastsættes af kommunen og kan maksimalt udgøre 85% af den billigste nettodriftsudgift for et alderssvarende tilbud.
Hedensted Kommune giver i 2023 tilskud til pasning af egne børn på månedligt kr. 6.866,- for de 0-2 årige og kr. 4.592,- for de 3-5 årige. Det er muligt at hæve tilskuddet op til 7.781 kr. for de mindste og 6.228 kr. for de ældste. Der er er i 2021-2022 udbetalt tilskud til 34 årsbørn fordelt på 50-75 familier.
Det er meget forskelligt, hvor meget kommunerne giver i tilskud. Vejle Kommune besluttede i aug. 2022 i en to årig forsøgsordning at fordobling det beløb, som forældrene havde fået indtil da.
Dermed kan borgere i vore nabokommuner aktuelt modtage følgende tilskud:
• Vejle 0-2 årig 7.367 kr.; 3-5 årig 2.500 kr. (2023-priser)
• Horsens 0-2 årig 5.255 kr.; 3-5 årig 4.262 kr. (2023-priser)
Et øget tilskud til pasning af egne børn vil give forældre bedre økonomisk grundlag for at holde børnene hjemme i en periode. Det vil i teorien kunne mindske behovet for dagtilbudspladser. Vi kan dog ikke vide om og i givet fald hvilke familier, der vil vælge at gøre brug af muligheden.
Tilskuddet kan hæves for aldersgrupperne hver for sig, og det er en politisk beslutning, hvad størrelsen skal være inden for det givne maksimum. Forvaltningen vurderer, at behovet er klart størst på 0-2 års området.
Hvis tilskuddet hæves, vil det give en merudgift til tilskud til pasning af egne børn. Samlet set vil et øget tilskud medføre en merudgift for Hedensted Kommune, idet tilskuddet til pasning af egne børn pt er lavere end den kommunale udgift til ekstra vuggestuepladser og/eller 5. barnskontrakter i dagplejen.
Til den politiske diskussion om, hvorvidt et øget tilskud til pasning af egne børn er hensigtsmæssigt, bør det fremføres, at ordningen alt andet lige vil reducere arbejdsudbuddet og dermed beskatningsgrundlaget. Derudover bør nævnes, at for nogle børn i udsatte familier kan det være en fordel for deres trivsel og udvikling, at de kommer i dagtilbud.
Det er forvaltningens vurdering, at et øget tilskud til pasning af egne børn vil være et relevant tiltag for at afbøde de utilsigtede konsekvenser af de aktuelle kapacitetsudfordringer.
Forvaltningen anbefaler på den baggrund:
• At tilskud øges midlertidigt i perioden 1. februar 2023 – 30. juni 2023
• At tilskuddet øges til de maksimale 7.781 kr. for de 0-2 årige
• At tilskuddet bevares uændret på 4.592 kr. for de 3-5 årige
Forvaltningen indstiller, 5. december 2022, pkt. 95:
At udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at øge tilskuddet til pasning af egne børn, i hvilket omfang og i hvilken periode.
Beslutning fra Udvalget for Læring 2022-2025, 5. december 2022, pkt. 95:
Udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at øge tilskuddet til pasning af egne børn i den afgrænsede periode beskrevet. Rune Mikkelsen bakker op om indstillingen, men mener dog ikke, at det skal være tidsbegrænset.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 305:
Indstilles godkendt.
Rune Mikkelsen tager fortsat forbehold i sagen, jf. beslutningen fra Údvalget for Læring.
Beslutning
Godkendt.
SF stemmer imod.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 27.03.00-P23-1-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal godkende kvalitetsstandarder for Social Omsorg 2023.
Økonomi
Kvalitetsstandarderne er udarbejdet, så de understøtter udmøntningen af reduktionsforslagene, svarende til vedtaget budget 2023-2026 på 6,2 mio. kr. samt vedtaget handleplan for området ”Området for voksne med handicap – Gentænkt 2023-2026” på 30,3 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Kommunalbestyrelsen skal én gang årligt godkende kvalitetsstandarderne og de kommunale svarfrister. Udvalget for Social Omsorg sendte d. 7. november udkast til kvalitetsstandarder i høring ved Seniorrådet og Handicaprådet.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang om året udarbejde lovpligtige kvalitetsstandarder på forebyggende hjemmebesøg. personlig pleje, støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, madservice, rehabiliteringsforløb, afløsning/aflastning, genoptræning/vedligeholdelsestræning og pasning af døende efter servicelovens §§ 79 a, 83, 83 a, 84, 86 119-122.
Hedensted Kommune har valgt også at udarbejde kvalitetsstandarder på voksenhandicap- og hjælpemiddelområdet.
Kvalitetsstandarderne for år 2023 indeholder ændringer i serviceniveauet på voksenhandicap som konsekvens af den politiske godkendte handleplan ”Området for voksne med handicap – Gentænkt 2023-2026” samt besparelser efter budget 2023 ”Budget i balance”.
På baggrund af ovenstående er der udarbejdet en præcisering og ændring af serviceniveauet på socialpædagogisk støtte.
Endvidere er der lavet redaktionelle ændringer.
Der er ikke indskrevet takstreguleringer i kvalitetsstandarderne - taksterne bliver først tilsendt Hedensted Kommune ultimo december 2022 (taksterne bliver derfor skrevet ind, så snart de er kommunen i hænde).
De indkomne høringssvar fra Handicaprådet og seniorrådet er vedhæftet sagsfremstillingen.
Forvaltningen indstiller, 5. december 2022, pkt. 125:
- at høringssvarene indgår i Udvalgets for Social Omsorg og Kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsstandarderne.
- at Udvalget for Social Omsorg anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende kvalitetsstandarderne for 2023.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 5. december 2022, pkt. 125:
Udvalget for Social Omsorg anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende kvalitetsstandarderne for 2023.
Ester Due og Helle Obenhausen Mortensen tager forbehold, da de er bekymrede for forringelser som konsekvens af udmøntningen af besparelserne i Budget 2023.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 302:
Økonomiudvalget godkendte kvalitetsstandarderne.
Birgit Jakobsen, Henrik Alleslev og Claus Thaisen tog forbehold for sagen.
Kommunikation
Efter godkendelse gøres kvalitetsstandarderne tilgængelige på Kommunens hjemmeside og medarbejderne orienteres via MED-systemet.
Beslutning
For: 15 C,D,F,O,V
Imod: 11: A,K
Ialt: 26
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 01.02.00-P16-3185-21
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Lokalplan 1173 for offentlige formål ved Årupvej i Hedensted med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 7 skal vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
- Udvalget for Læring besluttede, at der skal etableres en ny institution til børn ved Årupvej i Hedensted på deres møde den 9. august 2021, under punkt 64.
- Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene på deres møde den 11. oktober 2021, under punkt 195.
- Udvalget for Teknik og Miljø drøftede principgodkendelse af Hedensted Folkeskov på deres møde den 8. juni 2022, under punkt 112.
- Kommunalbestyrelsen besluttede at sende planlægningen i 8 ugers høring på deres møde den 31. august 2022, under punkt 144.
Sagsfremstilling
Planlægningen har til formål at udlægge et område ved Årupvej i Hedensted til offentlige formål, så Hedensted Kommune kan opføre institutioner, herunder en daginstitution, på stedet. Planområdets placering kan ses på bilag 1.
Placeringen af institutioner ved Årupvej er fundet optimal på grund af nærheden til Hedensted Centret, det rekreative område ved Hedensted Søerne og den fremtidige folkeskov i det omkringliggende område. Vurderingen af mulige placeringer er vedlagt dette dagsordenspunkt som bilag 2. Principgodkendelsen af Hedensted Folkeskov blev drøftet den 8. juni 2022 på Udvalget for Teknik og Miljø, hvor det blev anbefalet, at Kommunalbestyrelsen igangsætter projektet, men samtidig undersøger, hvordan skovrejsningen kan samtænkes med planerne for Sportel, Cykelmekka og eventuel udvikling af facadegrunde til erhverv langs Gesagervej.
Behov for ny planlægning
Da området i dag er udlagt til rekreativt område, er det nødvendigt at udarbejde ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg.
Planlægningen sikrer følgende:
- anvendelse til offentlige formål i form af institutioner,
- bebyggelse i op til to etager og en bebyggelsesprocent på maksimalt 40,
- vejadgang fra Årupvej, samt
- beplantningsbælte langs Årupvej.
Lokalplan 1173 for offentlige formål ved Årupvej i Hedensted med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 7 har været i høring fra den 8. september 2022 til den 3. november 2022.
Høringssvar fra grundejerforeninger i nærområdet
Der er kommet ét høringssvar på vegne af Grundejerforeningen Årupparken, Grundejerforeningen Årupvænget, Grundejerforeningen Åruplunden samt Grundejerforeningen Årup Allé. Høringssvaret kan ses i dets fulde længde på bilag 3.
Herunder følger et resumé over de enkelte bemærkninger og indsigelser i høringssvaret.
A) Grundejerforeningerne gør opmærksom på, at ejendomme i lokalplanområdet, jævnfør planloven, kun må bebygges, udstykkes og i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplan 1115-1 Hedensted Tracks og erhverv i Hedensted Vest, som er gældende i området. Jævnfør planlovens § 19, stk. 2 kræves tilvejebringelse af en ny lokalplan, såfremt der er tale om videregående afvigelser fra den gældende lokalplan, hvilket de argumenterer for, at der er tale om i dette tilfælde.
Ad pkt. A
Forvaltningen gør opmærksom på, at vi har vurderet, at lokalplan 1115-1 ikke giver mulighed for at udlægge ny bebyggelse til daginstitutioner i området. Det er netop derfor, der udarbejdes en ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg. Lokalplan 1115-1 ophæves for den del, der er omfattet af den nye lokalplan 1173.
B) Den nye lokalplan 1173 forholder sig kun til en del af det areal, som er omfattet af gældende lokalplan 1115-1. Kommunen burde ideelt set også beskrive planerne for det resterende areal, så det fremgår, hvordan man forholder og forpligter sig til områdets som helhed – i modsætning til at plukke stykvis af det samlede areal efter behov.
Ad pkt. B
Det resterende areal omkring lokalplan 1173 vil fortsat være omfattet af lokalplan 1115-1. Der er i udarbejdelsen af lokalplan 1173 lagt vægt på, at der sikres en sammenhæng med gældende lokalplan 1115-1. For eksempel skal bebyggelsens udformning og materialevalg afspejle områdets placering i rekreative omgivelser, så den indgår i en harmonisk helhed med omkringliggende landskab.
C) Det er kritisabelt, at man fortsat taler om et rekreativt areal uden om institutionen og referere til et beplantningsbælte/læbælte med en cykelsti. Man forholder sig ikke til det, som ligger i den oprindelige plan fraset en uforpligtende italesættelse af en folkeskov – en folkeskov som intet tidsperspektiv har? Vi som borgere bekymrer os derudover om, at det næste der vil ske med området, er en kommunal anmodning om udstykning til byggegrunde på arealet omkring institutionen? Vi finder det vanskeligt at se, hvordan kommunen påtænker at imødekomme de ellers vedtagne tiltag for området, med en placering af institutionen midt på grunden.
Ad pkt. C
Delområde A i lokalplan 1173 udlægges i tråd med delområde E i lokalplan 1115-1 til beplantningsbælte. Det øvrige areal omkring institutionen er omfattet af lokalplan 1115-1. Området øst og vest for lokalplan 1173 er i lokalplan 1115-1 udlagt til rekreative formål til ekstensiv udnyttelse i form af et aktivitetslandskab med stier, lysninger til ophold, friluftsaktiviteter og shelters samt øvrige fritidsaktiviteter, der kan indpasses i et naturområde uden at det medfører gener forårsaget af støj, lys og støv. Området nord for lokalplan 1173 er i lokalplan 1115-1 udlagt til rekreative formål og fritidsformål til intensiv udnyttelse til udendørs idræts- og fritidsfaciliteter som for eksempel cykelbaner, boldbaner og klubfaciliteter.
Forvaltningen vurderer ikke, at muligheden for dag- og døgninstitutioner samt kulturelle institutioner inden for lokalplan 1173 forhindrer udnyttelse af områderne omkring lokalplanområdet i tråd med lokalplan 1115-1.
Der er ingen planer om boliger på arealet. Institutionernes placering er netop valgt med afsæt i de omkringliggende rekreative muligheder. Udstykning af byggegrunde på arealet vil kræve, at der udarbejdes en ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, hvilket også vil inkludere en offentlig høring.
D) Det er kritisabelt, at der ikke er foretaget en trafikmåling på Årupvej, som det ser ud i dag. En trafikmåling bør være udgangspunkt for en diskussion omkring, hvad Årupvej skal bruges til og hvad vejen trafikmæssigt og ikke mindst sikkerhedsmæssigt kan bære. Der gøres opmærksom på, at Årupvej i forvejen er belastet på en række områder, høringssvaret i dets fulde længde er vedlagt dette dagsordenspunkt som bilag 3. Den øgede trafikmængde vil øge presset på Årupvej voldsomt og det vil være til stor gene for de nuværende beboere langs Årupvej og i yderste konsekvens påvirke boligpriser negativt, i særdeleshed for de beboere, der grænser op til Årupvej.
Ad pkt. D
Forvaltningen vurderer, at etablering af institutioner i området vil generere trafik fra ansatte og fra forældre til børn i institutionen i morgen- og eftermiddagstimerne. Dette kan give gener for de bløde trafikanter fra boligområderne syd for Årupvej, der benytter Årupvej.
Forvaltningen anbefaler derfor, at der etableres en trafiksikker forbindelse langs Årupvej for gående og cyklister samt et trafiksikkert krydsningspunkt af Årupvej for bløde trafikanter. En sådan stiforbindelse er beskrevet i Hedensted Kommunes Stiplan, men er ikke finansieret.
Sydøstjyllands Politi har i forbindelse med planlægningen gjort opmærksom på, at placeringen af en eller flere institutioner i lokalplanområdet vil medføre en stigning i antallet af fodgængere, cyklister og bilister. Sydøstjyllands Politi henstiller til, at der skal sikres gode tilkørselsforhold og en sikker krydsning af Årupvej for bløde trafikanter.
Forvaltningen gør opmærksom på, at der på den baggrund er behov for, at Hedensted Kommune etablerer og finansierer en trafiksikker forbindelse langs Årupvej for gående og cyklister samt et trafiksikkert krydsningspunkt af Årupvej for bløde trafikanter.
Finansieringen af de trafiksikkerhedsmæssige tiltag kan indgå i budgetdrøftelserne i 2024, hvis der ikke findes en alternativ finansiering i løbet af 2023.
E) Der gives en række forslag til bedre placeringer af institutionen, høringssvaret i dets fulde længde er vedlagt dette dagsordenspunkt som bilag 3. Placering af en institution bør være, hvor det forventes at børnene til børnehaven bor, hvilket forventes at være i Dalby-området. Det er her, Hedensted bliver udbygget og hvor børnefamilier bor. Dette vil have en positiv effekt på CO2 udledningen og dermed klimaaftrykket i kommunen.
Ad pkt. E
Udvalget for Læring tog på deres møde den 9. august 2021, under punkt 64, stilling til placeringen af en ny institution i Hedensted-området. Af baggrundsnotatet til dagsordenspunktet fremgår det, at fem forskellige scenarier i området er blevet vurderet ud fra 8 parametre, som er af betydning for placeringen af en ny institution. Her scorede placeringen ved Årupvej højst. Baggrundsnotatet er vedlagt dette dagsordenspunkt som bilag 2.
Placeringen ved Årupvej scorer særligt højt på, at den understøtter pendlermønstre i Hedensted, samtidig med at placeringen giver en unik mulighed for at skabe en institution med en særlig profil. En profil, der med gåafstand til hedenstedsøerne og idrætsfaciliteter i Hedensted Centret, kan kombinere natur og sundhed.
F) Det er kritisabelt, at der ikke udarbejdes en miljørapport (luft, støj og jord) i forbindelse med planlægningen.
Ad pkt. F
Hedensted Kommune har foretaget en miljøscreening af planforslagene og truffet afgørelse om, at planerne ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke udarbejdes en miljørapport/miljøvurdering.
Forvaltningen har gjort indsiger opmærksom på, at hvis de vil klage over Hedensted Kommunes afgørelse om ikke at udarbejde en miljørapport/miljøvurdering, skal de indgive en klage via Planklagenævnets Klageportal. Forvaltningen har henvist til klagevejledning i forslag til lokalplan 1173.
G) Der tales om dag- og døgninstitutioner – hvilke døgninstitutioner er der i spil?
Ad pkt. G
Lokalplanen giver mulighed for at anvende området til offentlige formål i form af blandt andet dag- og døgninstitutioner. Hvorvidt en given døgninstitution kan placeres i området, vil bero på en konkret vurdering.
Forvaltningen anbefaler ikke ændringer på baggrund af det indkomne høringssvar
Som det fremgår af ovenstående resumé, drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om,
- at der bør udarbejdes en planlægning for området som helhed, og at man ikke forholder sig til den oprindelige plan, lokalplan 1115-1,
- trafikale forhold,
- forslag til alternative placeringer, samt
- manglende miljørapport
Forvaltningen vurderer, at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer af planlægningen. Der vil kun være mindre redaktionelle tilretninger af planerne.
Forslag til Lokalplan 1173 for offentlige formål ved Årupvej i Hedensted kan ses her, og er vedhæftet som bilag 4.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 5.
Bemyndigelse
Den kommende planlægning vil være af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor ifølge beslutningen for delegation af beslutningskompetencer fra den 26-10-2022 behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen.
Forvaltningen indstiller, 7. december 2022, pkt. 192:
- at Lokalplan 1173 vedtages endeligt uden ændringer,
- at Kommuneplantillæg nr. 7 vedtages endeligt uden ændringer,
- at Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om de ønsker at få forelagt en forberedende sag til Budget 2024 om en kommende trafiksikker forbindelse for gående og cyklister til og fra den kommende institution.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 7. december 2022, pkt. 192:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen;
- at Lokalplan 1173 vedtages endeligt uden ændringer,
- at Kommuneplantillæg nr. 7 vedtages endeligt uden ændringer.
Udvalget for Teknik & Miljø besluttede,
- at de ønsker at få forelagt en forberedende sag til Budget 2024 om en kommende trafiksikker forbindelse for gående og cyklister til og fra den kommende institution.
- at forvaltningen optager dialog med det lokale lægehus om en løsning på parkeringsudfordringer i forbindelse med deres virksomhed.
Spørgsmålet omkring den forberedende sag om trafiksikker forbindelse til Budget 2024 afsluttes med denne behandling, da cykel- og gangstier ligger inden for udvalgets ressortområde.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 282:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Der har været afholdt en indledende debatfase fra den 11. april 2022 til den 28. april 2022 ifølge planlovens § 23c.
Planforslagene var i høring fra den 8. september 2022 til den 3. november 2022 i henhold til planlovens § 24-26.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30-31.
Lovgrundlag
- Forslaget til lokalplan er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
- Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23c og § 30
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 01.02.00-P16-3184-21
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte om Lokalplan 1169 for udvidelse af Rask Mølle Fjernvarmeværk med tilhørende kommuneplantillæg nr. 6 og miljøvurdering af planerne skal vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
- Udvalget for Teknik besluttede den 7. september 2021 under punkt 176, at muligheden for at reducere akkumuleringstankens højde skulle undersøges.
- Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi besluttede den 13. september 2021 under punkt 219, at igangsætte en forhøring.
- Udvalget for Vækst- og Klima godkendte den 2. maj 2022 under punkt 63, at igangsætte planlægningen med udarbejdelse af planforslagene.
- Kommunalbestyrelsen besluttede at sende planlægningen i 8 ugers høring på deres møde den 31. august 2022, punkt 160.
Sagsfremstilling
Planlægningen har til formål at muliggøre opførslen af et nyt forsyningsanlæg i Rask Mølle (se kortoversigt på bilag 1). Det eksisterende varmeværk på Vandværksvej 4 i Rask Mølle skal på sigt udfases og erstattes af det nye med henblik på at omstille fjernvarmeproduktionen fra gas til el.
Lokalplan 1169 for udvidelse af Rask Mølle Fjernvarmeværk med tilhørende kommuneplantillæg nr. 6 og miljøvurdering af planerne har været i høring fra den 22. september 2022 til den 17. november 2022. Der er kommet 4 høringssvar. Bemærkningerne kan ses på bilag 2.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser, der kan ses på bilag 2. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne og indsigelserne sig om,
- Udsigt til de kommende bygninger,
- Stier og veje i området,
- Bænke og beplantning,
- Placering af udsigtstårn i byggefelt 2,
- Dekorering af tanke og bygninger
- Skilt på tanken med logo, navn og ”mølle”
- Mindre udvidelse af byggefelt 1
- Forringelse af ejendomsværdi og erstatning
Forvaltningens anbefalinger på baggrund af høringssvarene
Forvaltningen anbefaler jævnfør behandlingen af høringssvar i bilag 2, at lokalplanens kortbilag 2 tilrettes, således at
- byggefelt 1 udvides med 1 meter mod øst og
- 2 meter mod syd.
Forvaltningen vurderer, at bemærkningerne ikke giver anledning til yderligere ændringer af planlægningen. Der vil kunne forekomme mindre redaktionelle tilretninger af planerne.
Forslag til Lokalplan 1169 for udvidelse af Rask Mølle Fjernvarmeværk kan ses her, og er vedhæftet som bilag 3.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 4.
Miljøvurdering
Der er udarbejdet en miljøvurdering af planlægningen. Konklusionen på miljøvurderingen er, at anlæggets påvirkning på landskabet i fjernomgivelserne og på skyggeforholdene i det nærmeste boligområde er ubetydelig. Anlægget vil kunne ses i næromgivelserne, hvilket har medført, at der i planlægningen er stillet krav til afskærmende beplantning og afdæmpede farver på tankene. På denne baggrund vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig landskabspåvirkning.
I forbindelse med miljøvurderingen af planerne er der efter miljøvurderingsloven udarbejdet en sammenfattende redegørelse, der indsættes i planerne. Den sammenfattende redegørelse kan ses på bilag 5. Miljøvurderingen kan ses på bilag 6.
Beslutningsproces
Den kommende planlægning vil være af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor ifølge beslutningen for delegation af beslutningskompetencer fra den 26. oktober 2022, punkt 204 behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen.
Forvaltningen indstiller, 7. december 2022, pkt. 193:
- at Lokalplan 1169 vedtages endeligt med følgende ændringer:
- at byggefelt 1 på lokalplanens kortbilag 2 udvides 1 meter mod øst og 2 meter mod syd.
- at Kommuneplantillæg nr. 6 vedtages endeligt uden ændringer.
- at den sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen af planforslagene offentliggøres samtidig.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 7. december 2022, pkt. 193:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 283:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Den 13. januar 2022 blev der afholdt et borgermøde for borgere i Rask Mølle. På mødet og i den efterfølgende forhøring har naboer til lokalplanområdet udtrykt støtte til udvidelsen af fjernvarmeproduktionen i Rask Mølle men samtidigt udtrykt bekymringer om anlæggets placering og visuelle påvirkning med ønske om, at den visuelle påvirkning mindskes igennem beplantningsbælter og farver.
Der har været afholdt en indledende debatfase fra den 1. februar 2022 til den 16. februar 2022 ifølge planlovens § 23c.
Planforslagene var i høring fra den 22. september 2022 til den 17. november 2022 i henhold til planlovens § 24-26.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30-31. Den sammenfattende redegørelse offentligøres samtidigt i henhold til miljøvurderingslovens §34.
Lovgrundlag
Forslaget til lokalplan er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23c og § 30
Miljøvurdering er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021, § 8, stk. 1 og offentliggøres efter § 34.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 06.00.05-P16-4-20
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage fornyet stilling til ekspropriationsbeslutning for erhvervelse af areal til regnvandsbassin i forbindelse med anlæg af Demensplejehjemmet i Hedensted.
Økonomi
Udgiften til arealerhvervelsen, inklusive diverse ulempeerstatninger, strukturskade med videre samt rådgiverbistand, anslås at udgøre cirka 0,5 mio. kr baseret på det forligstilbud, der er udsendt til lodsejer. Såfremt den tilbudte arealerstatning påklages til taksationskommissionen, kan den endelige erstatnings størrelse ændres.
Der er den 24. februar 2021 meddelt anlægsbevilling på 19,9 mio. kr til det samlede projekt (inklusiv inventar 3,9 mio. kr) Den 26. januar 2022 blev der meddelt tillægsbevilling til anlægsbevilling på 0,5 mio. kr til arealerhvervelse.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Byrådet vedtog den 25. august 2021 Spildevandsplantillæg 32 om etablering af regnvandsbassin til Demensplejehjemmet på Rugmarken, Hedensted.
Byrådet vedtog den 26. januar 2022 ekspropriationsbeslutning for arealerhvervelse af areal til regnvandsbassin i forbindelse med anlæg af Demensplejehjemmet i Hedensted.
Sagsfremstilling
For at sikre afvanding og regnvandshåndtering fra Demensplejehjemmet er det nødvendigt at erhverve et areal til regnvandsbassin.
Den 25. november 2021 blev der afholdt åstedsforretning, hvor det ønskede arealudlæg til regnvandsbassin blev forelagt lodsejer. Under mødet deltog lodsejeren og dennes advokat samt 3 repræsentanter for Hedensted Kommune. Inden mødet havde advokat for lodsejeren fremsendt kommentar til udlæg af areal, så marken fik en bedre arrondering, og hvor der ikke blev mindre stykker til overs i kanten af arealet. Der er ikke efterfølgende fremsendt et konkret forslag fra lodsejer til ny afgrænsning efter ekspropriationsforretningen. Hedensted Kommune har derfor ud fra de fremførte ønsker tilrettet ekspropriationsmaterialet og fremsendt en ændret arealafgrænsning til lodsejren. Der er endvidere fremsendt et forligstilbud, vist i bilag.
Arealet, der tilbydes overtaget, er 23.510 kvadratmeter i stedet for 10.055 kvadratmeter, der reelt skal bruges til regnvandsbassinet. Dette giver en merudgift, men følger praksis for ekspropriation og ønske fra lodsejeren.
Placeringen af regnvandsbassinet, som ønsket, er sket efter et stort forarbejde med mange undersøgelser af mulige placeringer i området. Det konkluderes, at denne er den eneste mulige løsning for at kunne aflede og håndtere regnvandet fra demensplejehjemmet. Der har primært været udfordringer i forhold til højdekurverne i terrænet og muligt fald fra området. Bassinet er lavet til nedsivning, da ingen ledningssystemer ud af området har kapacitet til det ekstra vand, der vil skulle afledes fra Demensplejehjemmet.
Overtagelsen af arealerne finder sted på det tidspunkt, hvor parterne får meddelelse om Kommunalbestyrelsens ekspropriationsbeslutning.
Der er den 5. januar 2022 indkommet et høringsvar fra lodsejerens advokat til ekspropriationen, hvor det tilsendte forligstilbud afvises.
Det anføres i høringssvaret, at Hedensted Kommune ejer naboarealet til lokalplan 1140, og derfor vil kunne bruge dette område til vandhåndtering. Området lige øst for lokalplanområdet var det første, der blev undersøgt for at etablere en vandhåndtering. Dette blev forkastet, da det terrænmæssigt ville kræve at pumpe vandet op på det højere liggende areal. Området der ønskes eksproprieret, er det eneste, hvor det er muligt at etablere afvandingen, indenfor hvad der anlægsmæssigt er muligt og forsvarligt, blandt andet fordi vandet selv kan løbe fra demensplejehjemmet til arealet, der ønskes eksproprieret.
Den tilbudte pris i tilbuddet på 19 kr pr. kvadratmeter svarer til den pris taksationskommissionerne typisk sætter på omdriftsjord i landzone. Området imellem Daugaardvej og jernbanen, vil ikke kunne kommune- eller lokalplanlægges på grund af støjkrav og sikkerhed i den gældende lovgivning.
Ekspropriationsbeslutning blev meddelt til lodsejer den 1. marts 2022. Meddelelsen blev påklaget til klagenævnet. I forbindelse med behandling af klagesagen bemærkede Hedensted Kommune, at der ikke var givet de nødvendige tilladelser til selve nedsivningsbassinet. Jævnfør reglerne, i kapitel 8 i lov om miljøbeskyttelse, skal der være givet tilladelse til anlægget, inden der kan foretages en ekspropriationsbeslutning. Hedensted Kommune meddelte derfor 15. juni 2022 klagenævnet, at kommunen ophæver ekspropriationsbeslutning af 1. marts 2022, og at kommunen vil foretage en fornyet behandling, efter at de nødvendige tilladelser er givet.
Forvaltningen indstiller, 7. september 2022, pkt. 148:
at Kommunalbestyrelsen træffer ekspropriationsbeslutning for arealerhvervelse til anlæg af regnvandsbassin og tager det eksproprierede areal i besiddelse, så snart beslutningen er meddelt parterne.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 7. september 2022, pkt. 148:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Fraværende: Claus Thaisen
Bemærkning til Økonomiudvalget 19. september.
Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 19. september 2022, pkt. 196:
Indstilles godkendt.
Beslutning fra Kommunalbestyrelsen 2022-2025, 28. september 2022, pkt. 172:
Sagen blev udsat.
Bemærkning til Kommunalbestyrelsens behandling 21. december 2022.
Efter udarbejdelse af de nødvendige tilladelser blev landzonetilladelsen til anlæggelse af nedsivningsbassin påklaget til Planklagenævnet. Behandlingen i kommunalbestyrelsen d. 28. september 2022 blev derfor udsat.
Planklagenævnet stadfæstede d. 25. oktober 2022 Hedensted Kommunes afgørelse. Dermed er de nødvendige tilladelser nu meddelt, og grundlaget for en fornyet behandling er tilstede.
Lovgrundlag
Lov om miljøbeskyttelse, Kapitel 8
Lov om offentlige veje, kapitel 10
Indstilling
at Kommunalbestyrelsen træffer ekspropriationsbeslutning for arealerhvervelse til anlæg af regnvandsbassin og tager det eksproprierede areal i besiddelse, så snart beslutningen er meddelt parterne.
Beslutning
Godkendt, således prisen ændres til 20 kr. /kvadratmeter pga. af nye afgørelser i taksationskommissionerne.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 00.01.00-A00-24-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om de kan godkende den Strategiske Energiplan
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udvalget for Vækst & Klima har tidligere på udvalgsmøder den 5. september, 26. september og 7. november haft indledende drøftelser om emnet.
Den 28. september 2022 blev der afholdt et temamøde for den samlede kommunalbestyrelsen med fokus på energi.
Sagsfremstilling
Med baggrund i Klimaloven, de nationale ambitioner for den grønne dagsorden samt Hedensted Kommunes egen DK2020 plan, er der fra politisk side et ønske om at få udarbejdet en strategisk energiplan for kommunen. Den nuværende plan er fra 2013. Sammen med de kommuneplanstillæg, der er for vindmøller og større solcelleanlæg i det åbne land, har der været et behov for en samlet revision.
Den Strategiske Energiplan skal være godkendt af kommunalbestyrelsen d. 21/12-2022.
Med udgangspunkt i en godkendt Strategisk Energiplan, samt de nuværende retningslinjerne for solceller i det åbne land, kan der straks efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen træffes politiske beslutninger vedrørende ansøgninger på solcelleprojekter i kommunen. For projektansøgninger vedrørende vindmøller, vil det forsat være de nuværende rammer for højden som gælder, som beskrevet i retningslinjerne i den gældende kommuneplan. Der vil i 2023 arbejdes på en opdatering af retningslinjerne i forbindelse med det kommende arbejde med kommuneplanen.
Forvaltningen arbejder sideløbende med følgende dokumenter, som samlet set skal styrke den politisk valgte retning for større VE-anlæg i Hedensted Kommune:
- En vejledning til etablering af solcelleanlæg og husstandsvindmøller til eget behov.
- En guide om borgerinddragelse til projektejerne for større VE-anlæg.
- Et forståelsesdokument for de politiske principper i den strategiske energiplan.
- Administrationsgrundlag
Planen er et politisk aftaledokument og har derfor ingen retsvirkning. Kommunalbestyrelsen forpligter sig med denne aftale til at følge op med konkret planlægning og planprocesser, så projekter kan realiseres inden for de nye politiske principper, som en del af omstillingen fra fossil energi. Konkrete retningslinjer i kommuneplanen med videre vil løbende bliver vurderet og rettet til for at understøtte aftalen. Alle kommuneplansændringer vil blandt andet blive behandlet i forhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter, (VVM).
Forvaltningen indstiller, 5. december 2022, pkt. 185:
at den Strategiske Energiplan godkendes
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 5. december 2022, pkt. 185:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender Den Strategiske Energiplan.
Udvalget anbefaler, at der på side 6 tilføjes; "at ved selv at producere 10% af den grønne energi til eget behov."
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 289:
Indstilles godkendt.
Henrik Alleslev og Claus Thaisen tager forbehold for sagen.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 01.02.00-G01-20-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal igangsættes en planlægning for et boligområde ved Fasanvej i Juelsminde.
Udvalget skal derudover beslutte, om principperne for udformning af området samt forudsætningerne for udarbejdelse af planforslag kan godkendes.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har modtaget en anmodning om at udarbejde en lokalplan for et boligområde ved Fasanvej i Juelsminde.
Se planområdets placering på bilag 1 og projektudviklers skitse på bilag 2.
Det er intentionen at udvikle et boligområde, som kan anvendes til åben-lav eller tæt-lav bebyggelse med omkring 8-12 boliger. Boliger etableres på holme (mindre forhøjelser i terrænet), som omkranses af en regnvandssø med lavninger. Lavningerne og søen er med til at sikre, at området samt naboområder ikke oversvømmes hverken af hverdagens regn, ekstrem regn eller af fremtidige grundvandsstigninger.
Lokalplan
En realisering af det ønskede projekt kræver, at der udarbejdes en lokalplan for området.
Lokalplanen udarbejdes efter følgende overordnede retningslinjer:
· Området anvendes til åben-lav og tæt-lav bebyggelse
· En bebyggelsesprocent er på maksimum 30%
· En maksimal terrænregulering er på +/- 1 meter for at muliggøre etablering af holme i området
· En maksimal bygningshøjde er på 6 meter for at sikre, at området kan højdemæssigt tilpasses omgivelserne
· Området vejforsynes fra Enghaven
· Området overføres til byzone
· Der etableres et rekreativt grønt areal i området, hvor lavningerne og regnvandssøen indgår som en del af det rekreative faciliteter
· Der sikres tværgående stiforbindelser til nærliggende bolig- og sommerhusområder
· Facader på ny bebyggelse udformes med materialer og farver, som harmonerer med omgivelserne
· Området udformes, så afvanding er i overensstemmelse med vandhåndteringsplanen
Vandhåndteringsplan
Da området er udfordret med vand (læs mere om udfordringerne i Bilag 3 – notat om klimaudfordringer), er der blevet udarbejdet en vandhåndteringsplan. Planen beskriver forskellige metoder til at håndtere de klimamæssige udfordringer i området, så projektet kan realiseres.
Forudsætninger for udarbejdelse af planforslag
I den kommende lokalplanproces vil der blive stillet krav om, at bygherren inden behandling af planforslag:
- bearbejder disponeringen af området i dialog med kommunen,
- præciserer vandhåndteringsplanen, så rapporten tager højde for den konkrete disponering af området samt redegøre for, at området kan afvandes uden at gøre skade på omgivelserne eller på området selv,
- laver en aftale med Landvindingslaget Søkjær om, at vandet kan udledes til kanaler,
- igangsætter en dialog med Enghavens Grundejerforening om vejadgang til området via Enghaven. Da vejen er privat-fællesvej, benyttelse af vejen som hovedindgang til lokalplanområdet kræver enten, at der indgås en aftale med grundejerforeningen eller, at kommunen med hjemmel i privatvejsloven tildeler vejrettighed til området via den private fællesvej,
- fraskriver sig retten til at bede kommunen om at overtage området.
Eksisterende forhold
Planområdet omfatter matrikel nummer 18e og 18z, Klakring By, Klakring og udgør et areal på cirka 2,2 hektar. Planområdet ligger i den sydlige del af Juelsminde, cirka 400 meter fra kysten, og er placeret mellem et eksisterende parcelhuskvarter og sommerhusområde.
Planområdet er ifølge Hedensted Kommuneplan 2021-2033 omfattet af rammeområde 1.B.06 – Strandhuse, og udlagt til boligområde med en maksimal bebyggelsesprocent på 30, en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og et maksimalt antal etager på 2. Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanrammen.
Miljøvurdering
Planlægningen skal miljøscreenes, hvor det vurderes, om planlægningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planlægningen.
Bemyndigelse
Den kommende lokalplan vil være en almindelig lokalplan uden kommuneplantillæg. Kommunalbestyrelsen har på mødet den 26. oktober 2022 delegeret kompetencen til behandlingen af forslag og endelig vedtagelse af sådanne planer til Udvalget for Teknik & Miljø eller forvaltningen, hvis planforslaget holder sig inden for de principper, Kommunalbestyrelsen vedtog ved igangsættelse. Forslaget til lokalplanen vil derfor blive sendt til behandling i Udvalget for Teknik & Miljø. Såfremt der ikke kommer høringssvar eller enkelte høringssvar af teknisk karakter vil forvaltningen vedtage og offentliggøre lokalplanen endeligt, og efterfølgende orientere Udvalget for Teknik & Miljø.
Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.
Forvaltningen indstiller, 7. december 2022, pkt. 195:
·at der udarbejdes et forslag til lokalplan for et boligområde ved Fasanvej i Juelsminde i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i sagsfremstillingen,
·at forudsætningerne for udarbejdelse af planforslag godkendes.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 7. december 2022, pkt. 195:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 284:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Bygherren opfordres til at afholde et informationsmøde om projektet for nærmeste naboer af projektområdet.
Planforslaget vil blive offentliggjort i henhold til planlovens § 24-26.
Lovgrundlag
Lokalplanen udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2.
Miljøvurderingen udarbejdes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021, § 8, stk. 2.
Beslutning
Sagen blev løftet fra forenklet sagsbehandling til almindelig sagsbehandling.
Godkendt.
SF stemmer imod.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal igangsættes en planlægning for boliger på Melhedevej i Tørring.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har modtaget en anmodning om, at der udarbejdes en lokalplan for boliger på Melhedevej i Tørring. Se planområdets placering og projektudviklers skitse på bilag 1.
Ansøger ønsker at udvikle et boligområde med boliger på store grunde. Forvaltningen vurderer, at denne type boliger kan være et fint supplement til det eksisterende boligudbud i Tørring.
Lokalplan
En realisering af det ønskede projekt kræver, at der udarbejdes en lokalplan for området.
Der ønskes fem storparceller med to vejadgange fra Melhedevej. Udstykningerne ønskes i en størrelse fra 2.500 – 6.000 m2, og bebyggelsen må have en højde på maksimalt 8,5 meter i maksimalt 2 etager. Der etableres et mindre fælles friareal eventuelt med mulighed for at etablere en grillhytte.
Formålet med lokalplanen er:
- at muliggøre opførsel af åbne-lave boliger,
- at området udvikles i overensstemmelse med Tørring Bydelsplan,
- at der udlægges areal til håndtering af regn- og overfladevand, samt
- at arealet overføres fra landzone til byzone.
Forvaltningen foreslår, at lokalplanen udarbejdes efter følgende overordnede retningslinjer:
- Lokalplanområdet disponeres efter principper vist på bilag 2.
- Området anvendes til boligområde i form af åbne-lave boliger.
- En bebyggelsesprocent på maksimalt 30 %. Der vil blive arbejdet med en reducering af bebyggelsesprocenten eller antal kvadratmeter per grund, således karakteren af boliger på store grunde forstærkes.
- At der ikke kan udstykkes yderligere i lokalplanområdet end til de fem store grunde, således karakteren af boliger på store grunde forstærkes.
- En maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.
- Området skal vejforsynes fra Melhedevej.
- Vejen i området skal have karakter af en indkørsel eller mindre boligvej med brede rabatter.
- Håndteringen af overfladevand skal foregå inden for området.
- Der skal arbejdes med en opblødning af karaktererne fra havearealer til naturarealerne og vandløbene inden for den enkelte ejendom.
Landbrug
Det skal undersøges, hvorvidt området er påvirket af lugt.
Trafik
Lokalplanen udlægges til boligområde med mulighed for at udstykke store grunde, som dermed ikke medfører en væsentlig stigning i trafikmængden på Melhedevej.
Natur
Der skal arbejdes med en afstand og overgang fra have- og bebyggelsesarealerne til vandløbene og naturarealerne, hvilket også er med til at sikre en overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for grønt danmarkskort.
Eksisterende forhold
Planområdet omfatter matrikel nummer 12ec Tørring By, Tørring og udgør et areal på cirka 2 hektar. Området ligger ved Melhedevej og afgrænses af boliger mod vest, engareal og Gudenåen mod syd og Melhede Bæk samt en landbrugsejendom mod øst. Langs Melhedevej er der i dag større landbrugs- og boligejendomme.
Området er omfattet af Tørring Bydelsplan, hvori der omkring området langs Melhedevej er lagt vægt på, at den fremtidige bebyggelse gerne må afspejle en åben struktur for at tilpasse den til det eksisterende boligmiljø. Dette er også indarbejdet i retningslinjerne for bebyggelsens omfang i kommuneplanramme 7.B.27.
Planområdet er ifølge Hedensted Kommuneplan 2021-2033 omfattet af rammeområde 7.B.23 og udlagt til boligområde med en maksimal bebyggelsesprocent på 30, en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og et maksimalt antal etager på 2.
Projektet er i overensstemmelse med Tørring Bydelsplan og kommuneplanrammen.
Forsyning
Spildevand
Planområdet er i dag ikke omfattet af Hedensted Kommunes Spildevandsplan. Der er spildevandsledning i området. Der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, som muliggør tilslutning af de nye huse til den eksisterende kloak. Spildevand ledes til Tørring Renseanlæg.
Regnvand
Overfladevand skal håndteres inden for lokalplanområdet. Det vurderes at om-rådet er egnet til nedsivning.
Screening for miljøvurdering
Planlægningen skal miljøscreenes, hvor det vurderes, om planlægningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt, og om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planlægningen.
Beslutningsproces
Den kommende lokalplan vil være en almindelig lokalplan uden kommuneplantillæg. Kommunalbestyrelsen har på mødet den 26. oktober 2022, punkt 204 delegeret kompetencen til behandlingen af forslag og endelig vedtagelse af sådanne planer til Udvalget for Teknik & Miljø eller forvaltningen, hvis planforslaget holder sig inden for de principper, Kommunalbestyrelsen vedtog ved igangsættelse. Forslaget til lokalplanen vil derfor blive sendt til behandling i Udvalget for Teknik & Miljø. Såfremt der ikke kommer høringssvar eller enkelte høringssvar af teknisk karakter vil forvaltningen vedtage og offentliggøre lokalplanen endeligt, og efterfølgende orientere Udvalget for Teknik & Miljø.
Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.
Forvaltningen indstiller, 7. december 2022, pkt. 194:
- at der udarbejdes et forslag til lokalplan for boliger på Melhedevej i Tørring i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning fra Udvalget for Teknik & Miljø 2022-2025, 7. december 2022, pkt. 194:
Udvalget for Teknik & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 281:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Planforslaget vil blive offentliggjort i henhold til planlovens § 24-26.
Lovgrundlag
Lokalplanen udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
Miljøscreeningen udarbejdes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021, § 8, stk. 2
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 01.02.00-G01-3210-21
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal igangsættes en lokalplan for etageboliger på Bredgade i Hedensted.
Kommunalbestyrelsen skal samtidigt tage stilling til bemærkningerne fra debatfasen, og i givet fald beslutte, om det ansøgte projekt på Bredgade 8 skal tillades i 3 eller 4 etager.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Kommunalbestyrelsen besluttede at sende planlægningen i en indledende debatfase på deres møde den 28. september 2022, punkt 174.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har modtaget en anmodning om, at udarbejde en planlægning for ejendommen Bredgade 8 i Hedensted. Se planområdets placering på bilag 1.
Det er intentionen at opføre en etageejendom med lejligheder på fire etager. Projektet er i overensstemmelse med Hedensted Midtbyplan, da projektet er med til at fortætte midtbyen med flere boliger, med det formål at øge antallet af borgere, der bor i tilknytning til midtbyen.
Realisering af projektet i det ønskede omfang kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og en ny lokalplan.
Indledende debatfase
Før udarbejdelsen af sådanne planforslag skal Kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag i en debatfase på 14 dage.
Spørgsmålet om planlægning for et 4-etagers boligprojekt har været udsendt i en indledende debatfase fra den 14. oktober til den 28. oktober 2022. Der er indkommet 5 høringssvar. Bemærkningerne kan ses på bilag 3, og notat over bemærkningerne kan ses på bilag 4. Bemærkningerne handler om:
- Byggeriets højde, herunder
- Skyggepåvirkning
- Indbliksgener
- Begrænsning af naboernes udsyn
- Byggeriets udseende
- Parkeringsforhold
- Grønne områder
- Vibrationer fra jernbanen
- Kloakering
Forvaltningen foreslår, at der arbejdes med følgende i en kommende planlægning:
- Deltaljering af bygningens visuelle udtryk, og indpasning i de eksisterende omgivelser.
- Der udarbejdes en sol- og skygge-analyse, der viser bygningens skyggepåvirkning med eventuelle afværgende foranstaltninger.
- Udearealer bearbejdes således, at opholdsarealerne udgør 25% af boligernes etageareal.
- De grønne arealer bearbejdes således, at der skabes den bedst mulige sammenhæng til naboejendommen.
- Begrænsning af indbliksgener.
- Håndtering af overfaldevand og kloakering.
- Opdatering af rapport for støj og vibrationer fra jernbanen.
- Undersøgelse af om 1 parkeringsplads per bolig er tilstrækkelig.
Behovet for et kommuneplantillæg
Planområdet er omfattet gældende kommuneplanramme 5.C.02 i Hedensted Kommuneplan 2021-2033. Den gældende kommuneplanramme udlægger Bredgade 8 til centerområde med en maksimal bebyggelsesprocent på 80, en maksimal bygningshøjde på 10 meter og et maksimalt antal etager på 3. Hertil sætter rammen krav om, at der skal etableres minimum 1 parkeringsplads per bolig og at opholdsarealer skal udgøre minimum 25% af boligernes etageareal.
Såfremt intentionen om de 4 etager og en maksimal bygningshøjde på 14 meter skal realiseres, så kræver det, at der sideløbende bliver udarbejdet et kommuneplantillæg, der muliggør dette.
En stor del af høringssvarene til den indledende debatfase pegede på bekymringer om, at bygningshøjden ville påvirke deres boliger.
Retningslinjer for en fremtidig lokalplan
Planområdet er omfattet af gældende lokalplan 54, der udlægger ejendommen til butiksformål med mulighed for bolig på første sal. En realisering af det ønskede projekt kræver, at der udarbejdes en ny lokalplan for området, som fastsætter anvendelsen til boligformål i form af etageboliger. Der er udarbejdet et projektmateriale, der viser en disponering af arealet samt en visualisering, som fremgår af bilag 2. Der er lagt vægt på, at bygningen markerer hjørnet mellem Bredgade og Ankersvej, hvor arealet mod jernbanen anvendes til parkering. Parkeringsanlægget udformes med permeabel belægning med et magasin under til opsamling af overfladevand.
Lokalplanen foreslås udarbejdet efter følgende overordnede retningslinjer:
- Lokalplanområdet disponeres efter principperne vist i bilag 2
- Området anvendes til boligformål i form af etageboligbebyggelse
- Bebyggelsesprocent på maksimalt 80 for den enkelte grund
- Bygningshøjde og antal etager fastsættes i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutning.
- Parkeringsanlægget anvendes til håndering af overfladevand
- Minimum 1 parkeringsplads per bolig
- Området skal vejforsynes fra Ankersvej
- Opholdsarealer skal minimum udgøre 25% af boligernes etageareal
Eksisterende forhold
Planområdet omfatter et areal på 1220 kvadratmeter, og omfatter matrikel 7u, Hedensted By, Hedensted. Planområdet ligger centralt i Hedensted, og har hidtil huset bedemandsforretning med boliger på første salen. Ejendommen er beliggende på hjørnet mellem Bredgade og Ankersvej, og afgrænset af jernbanen mod vest.
Miljøvurdering
Planlægningen skal miljøscreenes, hvor det vurderes, om planlægningenvil kunne påvirke miljøet væsentligt, og om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planlægningen.
Bemyndigelse
Den kommende planlægning vil være af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor ifølge beslutningen for delegation af beslutningskompetencer fra den 26-10-2022 behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen.
Forvaltningen indstiller, 5. december 2022, pkt. 183:
- at der udarbejdes en lokalplan for Etageboliger på Bredgade i Hedensted i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i sagsfremstillingen.
- at Kommunalbestyrelsen beslutter,
- om der i givet fald skal planlægges for et projekt i 3 etager eller
- om der skal planlægges for et projekt i 4 etager og udarbejdes et kommuneplantillæg i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 5. december 2022, pkt. 183:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender:
- at der udarbejdes en lokalplan for Etageboliger på Bredgade i Hedensted i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i sagsfremstillingen.
- at der skal planlægges for et projekt i 4 etager og udarbejdes et kommuneplantillæg i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 288:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Der har været afholdt en indledende debatfase fra den 14. oktober til den 28. oktober 2022 ifølge planlovens § 23c.
Planforslagene vil blive offentliggjort i henhold til planlovens § 24-26.
Lovgrundlag
Lokalplanen udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §23c.
Miljøvurderingen udarbejdes efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021, § 8, stk. 2
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 00.00.00-A00-29-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal udpege en ny repræsentant med suppleant til Juelsminde digelag fra 1. januar 2023.
Økonomi
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Historik
Byrådet godkendte på sit møde 27. november 2019 vedtægterne for Juelsminde Digelag. Revideret af Kommunalbestyrelsen 31. august 2022.
På Byrådets møde den 26. februar 2020, punkt 36, blev følgende personer udpeget som Byrådets repræsentanter i Juelsminde Digelag. Daværende Chef for Fritid & Fællesskab Peter Hüttel (medlem) samt daværende afdelingsleder Michael Laursen (suppleant)·
På Digelagets generalforsamling 22. maj 2022 godkendte generalforsamlingen honorar til bestyrelsen for Juelsminde Digelag.
Bestyrelsen foreslår, at der i perioden, hvor dets opgave er ”anlæg af højvandssikring”, udbetales et vederlag som fremgår af budget 2022 og 2023.
Når opgaven skifter til at være ”drift og vedligehold af højvandssikringen”, tages honorarspørgsmålet op igen. "
Honorar til bestyrelsen for Juelsminde digelag aflønnes af generalforsamlingen på følgende måde:
- Fmd: 74.015 Kr.
- Næstfmd. 24.672 kr.
- Kasserer. 24.672 kr.
- Sekretær. 24.672 kr.
- 5 bestyrelsesmedlemmer a 19.737 kr.
I digelagets vedtægter godkendt af Kommunalbestyrelsen 31. august 2022 står der i § 12 stk. 10
Generalforsamlingen fastsætter bestemmelser om bestyrelsens eventuelle honorar samt eventuelt diæt/befordringsgodtgørelser.
Jævnfør Digelagets vedtægter § 12. stk. 5 konstituerer bestyrelsen sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Sagsfremstilling
I henhold til vedtægterne for Juelsminde Digelag § 12 vælges en bestyrelse på 9 medlemmer. Jævnfør § 12. stk. 2 i vedtægterne udpeger Hedensted Kommune et bestyrelsesmedlem og en suppleant til bestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal udpege en ny repræsentant samt suppleant til bestyrelsen for Juelsminde Digelag fra 1. januar 2023.
Det foreslås at formand og næstformand i Udvalget for Vækst & Klima udpeges som henholdsvis medlem og suppleant til bestyrelsen for Juelsminde Digelag.
Forvaltningen indstiller, 5. december 2022, pkt. 193:
at formand og næstformand i Udvalget for Vækst og Klima udpeges som henholdsvis medlem og suppleant til bestyrelsen for Juelsminde Digelag.
Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 5. december 2022, pkt. 193:
Udvalget for Vækst & Klima anbefaler, at Kommunalbestyrelsen vælger Hans Vacker som medlem og Mads Peder Søby som suppleant af Juelsminde Digelag.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 287:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Beslutning meddeles Juelsminde digelag og hjemmesiden opdateres med beslutningen.
Lovgrundlag
Vedtægterne for Juelsminde Digelag § 12 stk. 2.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 82.06.00-P20-8-21
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til tillæg til anlægsbevilling på 8,9 mio. kr. til demensplejehjem.
Økonomi
Der er tidligere meddelt anlægsbevilling på 19,8 mio. kr. i udgift samt 2,68 mio. kr. i indtægt vedr. servicearealtilskud.
Der er i investeringsoversigten for 2023 afsat rådighedsbeløb på 8,9 mio. kr., som der nu søges anlægsbevilling til.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
Byrådet godkendte den 30. september 2020 skema A for Demensplejehjemmet med et beløb på 120,3 mio. kr. for boligdelen. Det maksimale rammebeløb er 120,7 mio. kr. for boligdelen.
Byrådet godkendte den 24. februar 2021 skema B for Demensplejehjemmet beløb på 120,7 mio. kr. for boligdelen, svarende til det maksimale rammebeløb.
Sagsfremstilling
I forbindelse med budgetlægningen for 2023 blev der afsat et rådighedsbeløb på 8,9 mio. kr., som der nu søges anlægsbevilling til.
Merudgiften skyldes bla. øgede udgifter til servicearealer, adgangsvej, løst inventar samt ekstraordinære prisstigninger for byggeriet.
Forvaltningen indstiller, 5. december 2022, pkt. 126:
at Udvalget for Social Omsorg anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende tillæg til anlægsbevilling på 8,9 mio. kr. til opførelse af demensplejehjemmet.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 5. december 2022, pkt. 126:
Godkendt.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 303:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 27.66.08-G01-3-19
Beslutningstema
Årsberetning for magtanvendelse 2020-2021 fremsendes til orientering i Udvalget for Social Omsorg og Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling
Det overordnede formål med bestemmelserne om magtanvendelse efter Serviceloven er at øge retssikkerheden for mennesker, som på grund af en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne ikke er i stand til selv at tage vare på deres egen tilværelse, og som ikke kan give et gyldigt samtykke.
Intentionen er samtidig at øge retssikkerheden for det personale, der arbejder med disse borgere, og som er omfattet af omsorgspligten. Det vil sige pligten til at yde omsorg, også når borgeren ikke giver sit samtykke til at modtage den omsorg, der fagligt vurderes at være nødvendig for borgerens omsorg, sikkerhed og værdighed, og hvor magtanvendelse desuden anses nødvendigt for at varetage omsorgspligten.
Der er den 1. januar 2020 kommet ny lovgivning og regler på området. Det vil i korte træk sige at Kapitel 24 i Serviceloven er blevet delt op i tre områder, hvor der er lavet en tydelig distinktion mellem borgere fra almenmålgruppen og borgere der har demens.
Kapitel 24 gælder fælles for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og omfatter følgende magtanvendelsesindgreb:
- § 123 Husorden
- § 124 b Fysisk guidning
- § 124 c Afværgehjælp
- § 124 d Fastholdelse m.v.
- § 125 Særlige døråbnere
- § 128 Stofseler
- § 128 a, b Tryghedsskabende velfærdsteknologi
- § 128c Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
- § 129 Flytning uden samtykke
Kapitel 24 a
Kapitel 24 a gælder kun voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke er en konsekvens af demens eller lignende og omfatter § 136 a Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejne situationer. Magtanvendelses indgreb kan kun ske i følgende hygiejne situationer: tandbørstning, barbering, hårvask, badning, håndvask, tøjskift, Klipning af hår og negle, skift af bleer og bind, pleje af hud, fjernelse af madrester og andre genstande i kindpose, mundhule, øre og næse, almindelig sårpleje
Kapitel 24 b
Kapitel 24 b gælder kun voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er en konsekvens af demens eller lignende og omfatter § 136 c Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejne-situationer. Det er ikke en udtømmende liste. § 136 d Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd. § 136 e Tryghedsskabende velfærdsteknologi, 136 f Flytning uden samtykke.
Årsberetning for magtanvendelse 2020-2021 er vedlagt som bilag.
Forvaltningen indstiller, 5. december 2022, pkt. 123:
at orientering om Årsberetning for magtanvendelse 2020-2021 tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 5. december 2022, pkt. 123:
Indstillingen godkendt.
Udvalget for Social Omsorg anbefaler Kommunalbestyrelsen at tage Årsberetning for magtanvendelse 2020-2021 til efterretning.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 304:
Indstilles godkendt.
Lovgrundlag
Ifølge Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter Lov om social service (BEK. Nr. 1239 22.11/2019) skal Kommunalbestyrelsen følge udviklingen i anvendelse af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning over for de borgere, som Kommunalbestyrelsen er ansvarlige for.
§ 15. Kommunalbestyrelsen følger udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed over for de borgere, som Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, jf. §§ 9 og 9 b i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sikrer, at der udarbejdes en beretning om udviklingen efter stk. 1, som forelægges Kommunalbestyrelsen. Dette sker en gang årligt.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 81.00.00-G01-1666696-22
Beslutningstema
Orientering om whistleblowerordning - årsrapport 2022
Sagsfremstilling
Efter beslutning i Byrådet den 27. oktober 2021 blev der i december 2021 etableret en lovpligtig whistleblowerordning i Hedensted Kommune.
Ifølge Lov om beskyttelse af whistleblowere § 27 skal myndigheder m.v. omfattet af reglerne om aktindsigt i Lov om offentlighed i forvaltningen mindst en gang årligt offentliggøre oplysninger om deres virksomhed efter denne lov.
Denne særlige offentlighedsordning skal sikre, at offentligheden får adgang til oplysninger om den generelle aktivitet i whistblowerordningen i det seneste år, særligt set i lyset af den særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 25, som bl.a. indebærer, at de oplysninger der indgår i en indberetning, ikke er undergivet aktindsigt efter Offentlighedsloven.
Årsrapport om whistleblowerordningen fra begyndelse medio december 2021 til udgangen af november 2022 vedhæftes som bilag.
Der er i denne periode - sidst i marts 2022 - modtaget én anonym indberetning fra nuværende og tidligere ansatte om dårligt psykisk arbejdsmiljø skabt af ledelsen, samt bekymring for svig med offentlige midler.
Det er i indberetningen anført, at det psykiske arbejdsmiljø og ledelsesstilen har stor betydning for den store personaleudskiftning i den pågældende afdeling, og at tidligere tiltag ikke har ført til forbedringer.
I forhold til bekymringen om svig med offentlige midler, så er forholdene undersøgt af whistleblowerudvalget, men der er ikke fundet belæg for bekymringen.
Med samtykke fra de anonyme indberettere blev den del af indberetningen omhandlende det psykiske arbejdsmiljø "løftet ud af" whistleblowerordningen til HR. Med HR som anker og garant blev der opstartet ny proces om det psykiske arbejdsmiljø i den pågældende afdeling.
HR besluttede på baggrund af henvendelsen at gennemføre en evaluering af de indsatser som LokalMED på det pågældende område satte i gang i efteråret 2021 i forbindelse med medarbejderundersøgelsen. Evaluering skulle danne grundlag for en vurdering af, dels om de hidtidige indsatser har virket, dels om der var behov for nye indsatser. Undersøgelsen blev gennemført i uge 37 og 38 2022, hvorefter resultater blev afleveret til den pågældende afdeling. Konklusionen på undersøgelsen er klar; Gennemsnitsscorer på de enkelte spørgsmål i undersøgelsen viser enten "meget tilfreds" eller "tilfreds" , og ingen af spørgsmålene har en gennemsnitsscore, der kan siges at indikere særlige udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø. Det vurderedes derfor, at der ikke var grundlag for at igangsætte yderligere tiltag eller indsatser i forhold til det psyksiske arbejdsmiljø i den pågældende afdeling.
Den 8. november 2022 blev resultatet af undersøgelsen præsenteret og behandlet i LokalMED. Resultat blev taget til efterretning. LokalMED vil afvente stor medarbejderundersøgelse oktober / november 2023.
Der har kun været denne ene indberetning i perioden.
Whistleblowerudvalget indstiller, 12. december 2022, pkt. 301:
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 301:
Orienteringen taget til efterretning.
Kommunikation
Årsrapporten vil efter orienteringen på Kommunalbestyrelsesmødet blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.
Lovgrundlag
Lov om beskyttelse af whistleblowere § 27
Beslutning
Sagen blev løftet fra forenklet sagsbehandling til almindelig sagsbehandling.
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 00.00.00-A30-4-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal udpege et nyt medlem og en personlig suppleant til hegnsynet.
Historik
På det konstituerende møde afholdt den 1. december 2021 blev følgende personer udpeget som repræsentanter til hegnsynet i Hedensted Kommune.
Medlemmer:
- Birgitte Krusell (F)
- Gert Germandsen (C)
- Michael Nyholm Sørensen (D)
Suppleanter:
- Peter Altenborg (F)
- Lars Jensen (C)
- Rune Mikkelsen (D)
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsesmedlem Rune Mikkelsen har i en mail dateret 21. november 2022 givet udtryk for at Michael Nyholm Sørensen ønsker at udtræde af hegnssynet fra 1. januar 2023. Rune Mikkelsen har også meddelt han trækker sig som suppleant.
I Hegnsynslovens § 27 står det følgende;
"For hver Kommune nedsættes et hegnsyn bestående af 3 medlemmer, af hvilke det ene beskikkes til formand. Mindst et af medlemmerne skal være plantningskyndig. I Kommuner med bymæssig bebyggelse på 1.000 indbyggere eller derover skal der tillige være et bygningskyndigt medlem".
Som det er idag er Birgitte Krusell formand for hegnsynet og Gert Germandsen udgør det bygningskyndige medlem. Michael Nyholm Sørensen er udpeget som plantningskyndig.
Flertalsgruppen skal derfor udpege et nyt plantesagkyndigt medlem til hegnsynet pr. 1. januar 2023 som erstatning for Michael Nyholm Sørensen, samt en personlig suppleant.
Hegnsloven stiller ikke bestemte uddannelseskrav til den plantningskyndige. Kommunen har et vidt skøn med hensyn til kvalifikationerne hos Hegnsynsmedlemmerne.
Hegnsynet afholder sædvanligvis sine møder torsdag eftermiddag.
Forvaltningen indstiller, 12. december 2022, pkt. 294:
at flertalsgruppen udpeger et nyt plantesagkyndigt medlem af hegnsynet istedet for Michael Nyholm Sørensen med virkning fra 1. januar 2023 samt en personlig suppleant.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 294:
Økonomiudvalget godkendte Kim Møldrup, som nyt medlem af hegnssynet og Morten Olsen som suppleant.
Kommunikation
Beslutning meddeles sekretæren for hegnsynet. Hjemmesiden tilrettes med de nye oplysninger.
Lovgrundlag
Hegnsynslovens § 27.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 00.00.00-A00-28-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til udpegning af 6 delegerede til det kommunalpolitiske topmøde i 2023.
Økonomi
Udgifter for deltagelse i det kommunalpolitiske topmøde er indeholdt i budgettet.
Historik
Tidligere år er de 6 delegerede fra Hedensted Kommune blevet udpeget blandt medlemmerne af Økonomiudvalget.
Sagsfremstilling
Kommunernes Landsforening (KL) afholder sit årlige kommunalpolitiske topmøde på dagene 16. og 17. marts 2023 i Aalborg.
I henhold til KL's love § 4 kan hver kommune udpege en delegeret for hver påbegyndt 8000 indbyggere. Det betyder at Hedensted Kommune kan udpege 6 delegerede til topmødet.
Forvaltningen indstiller, 12. december 2022, pkt. 292:
at der blandt medlemmerne af Økonomiudvalget udpeges 6 delegerede til at deltage i det kommunalpolitiske topmøde i dagene 16. og 17. marts i Aalborg.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 292:
Hele Økonomiudvalget deltager i mødet.
Ole Vind, Henrik Alleslev, Hans Kristian Skibby, Claus Thaisen, Lars jensen og Rune Mikkelsen udpeges som delegerede.
Kommunikation
Der foretages efterfølgende tilmeldinger efter de angivne tidsfrister for mødet.
Lovgrundlag
KL's love § 4.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 13.03.00-Ø60-11-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en ansøgning om kommunal lånegaranti på 11,55 mio. kr. til Rask Mølle Varmeværk til etablering af fjernvarmeforsyning i boligområde i Rask Mølle Syd.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Uldum Varmeværk overholder betalingsbetingelserne på lånet.
Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Historik
Rask Mølle Varmeværk har anmodet om godkendelse af projektforslaget, om etablering af fjernvarmeforsyning i boligområde i Rask Mølle Syd.
Udvalget for Vækst & Klima skal på deres møde den 5. december 2022, tage stilling til om projektforslaget kan godkendes, såfremt der ikke kommer væsentlige bemærkninger under høringsperioden.
Administrationen kan endeligt godkende projektforslaget efter endt høring.
Sagsfremstilling
Rask Mølle Varmeværk har den 23. november 2022 fremsendt ansøgning om kommunal lånegaranti på 11,55 mio. kr. til etablering af fjernvarmeforsyning i boligområde i Rask Mølle Syd.
- Ledningsnet 9.000.000 kr.
- Husinstallationer mm. 1.500.000 kr.
- Diverse (10%) 1.050.000 kr.
Rask Mølle Varmeværk ønsker at udvide forsyningsområdet i Møllersmindevej, Stenkærgård og Lupin, der i dag er udlagt til naturgas.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning konverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år. jfr. lånebekendtgørelsen §10.
Det kommunegaranterede lån må udgøre 11,55 mio. kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter, da kommunen kun må meddele garanti for de faktisk afholdte anlægsudgifter.
Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune.
Forvaltningen indstiller, 12. december 2022, pkt. 296:
at ansøgning om kommunegaranti på op til 11,55 mio. kr. imødekommes, såfremt administrationen i Klima, Miljø & Byg kan godkende projektforslaget efter endt høring.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 296:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Rask Mølle Varmeværk
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om kommunerne låntagning og meddelelse af garanti m.v.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 13.03.00-Ø60-12-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en ansøgning om kommunal lånegaranti på 26,5 mio. kr. til Rask Mølle Varmeværk til etablering af el-kedel og akkumuleringstank.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Rask Mølle Varmeværk overholder betalingsbetingelserne på lånet.
Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Historik
Rask Mølle Varmeværk har anmodet om godkendelse af projektforslaget, om etablering af el-kedel og akkumuleringstank.
Udvalget for Vækst & Klima skal på deres møde den 5. december 2022, tage stilling til om anmodningen kan godkendes, med den betingelse at der ikke indkommer væsentlige bemærkninger under høringsperioden.
Administrationen kan endeligt godkende projektforslaget efter endt høring.
Derudover skal Udvalget for Teknik & Miljø på deres møde den 7. december 2022, behandle en sag om tillæg til kommuneplanen samt lokalplan for det område hvor El-kedlen, akkumuleringstanken og senere hen administrationsbygningen skal placeres.
Sagsfremstilling
Rask Mølle Varmeværk har den 23. november 2022 fremsendt ansøgning om kommunal lånegaranti på 26,5 mio. kr. til etablering af el-kedel og akkumuleringstank.
- Bygninger, anlæg, grund, byggemodning 3.850.000 kr.
- Akkumuleringstank m. tilbehør 3.950.000 kr.
- El-kedel m. tilbehør 5.700.000 kr.
- Fjernvarmeinstallationer og styring 3.700.000 kr.
- Kabler, nedgravning, el-tilslutning mm. 7.300.000 kr.
- Diverse 2.000.000 kr.
Rask Mølle Varmeværk ønsker at supplere den eksisterenede produktionskapacitet med en el-kedel og en akkumuleringstank og dermed øge forsyningssikkerheden. Løsningen er fundet i samarbejde med Niras A/S der har foretaget en screening af produktionsmuligheder for Rask Mølle Varmeværk. Anlægget bidrager til reducerede produktionsomkostninger og høj forsyningssikkerhed.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning konverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år. jfr. lånebekendtgørelsen §10.
Det kommunegaranterede lån må udgøre 26,5 mio. kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter, da kommunen kun må meddele garanti for de faktisk afholdte anlægsudgifter.
Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune.
Forvaltningen indstiller, 12. december 2022, pkt. 297:
at ansøgningen om kommunegaranti på op til 26,5 mio. kr. imødekommes, såfremt projektforslaget samt tillæg til kommuneplanen og lokalplanen godkendes.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 297:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Rask Mølle Varmeværk
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om kommunerne låntagning og meddelelse af garanti m.v.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 04.00.00-Ø60-1-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en ansøgning om kommunal garantistillelse til et lån optaget af Hedensted Centret på 1.396.359 kr. i forbindelse med konvertering fra naturgas til fjernvarme.
Økonomi
Gaskonverteringen medfører en besparelse for Hedensted Centret på mellem 150.000 og 250.000 kr. årligt beregnet efter dags dato energipriser.
Investeringen anvendes til energibesparende foranstaltninger og kan derfor lånefinansieres uden, at det påvirker kommunens låneramme, jfr. lånebekendtgørelsen § 2, pkt. 6c. Der er derfor ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Hedensted Centret overholder betalingsbetingelserne på lånet.
Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Hedensted Centret har den 22. november 2022 fremsendt ansøgning om kommunal lånegaranti til lån på 1.396.359 kr. i forbindelse med konvertering fra naturgas til fjernvarme.
- Gaskonvertering i hallen 596.250 kr.
- Gaskonvertering i Fitness centret 290.949 kr.
- Ændring af varmeinstallation 309.160 kr.
- Diverse 200.000 kr.
Beløbene er beregnet med den differentierede momssats for den enkelte afdeling, så beløbene er Hedensted Centrets faktiske udgift.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning konverteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år. jfr. lånebekendtgørelsen §10. Det kommunegaranterede lån må udgøre 1.396.359 kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter, da kommunen kun må meddele garanti for de faktisk afholdte anlægsudgifter.
Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune.
Forvaltningen indstiller, 12. december 2022, pkt. 298:
at ansøgningen om kommunal lånegaranti på 1.396.359 kr. godkendes.
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 298:
Indstilles godkendt.
Kommunikation
Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Hedensted Centret
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om kommunerne låntagning og meddelelse af garantier m.v.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 00.00.00-P27-1-22
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til underskriftsbemyndigelse af konstitueret Kommunaldirektør Marianne Berthelsen.
Historik
Udover Borgmester og Viceborgmester blev der på det konstituerende møde 1. december 2021 (se bilag) givet underskriftsbemyndigelse til følgende personer i administrationen;
- Kommunaldirektør Steinar Eggen Kristensen
- Økonomichef Søren Dreiø Carlsen
- Jonna Møller (Seniorkonsulent)
- Mette Harbo Linee (Køb & Salgskonsulent)
- Carsten Steffensen (Erhvervs- og Detailchef)
- Morten Christensen (Chef for Klima, Miljø & Byg)
Da Økonomichef Søren Dreiø Carlsen valgte at gå på pension i 2022 har Kommunalbestyrelsen efterfølgende på sit møde den 31. august 2022 givet underskriftsbemyndigelse til den nye Direktør for Økonomi, Personale & IT Thomas Møller Palner.
Marianne Berthelsen blev af Kommunalbestyrelsen udpeget som konstitueret Kommunaldirektør på mødet den 30. november 2022.
Sagsfremstilling
Dokumenter vedrørende køb, salg eller andre dispositioner over fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garentiforpligtigelser skal underskrives af Kommunalbestyrelsens formand eller næstformand og en person der er bemyndiget dertil af Kommunalbestyrelsen. Sædvanligvis bemyndiges enten et Kommunalbestyrelsesmedlem eller en kommunal ansat. Kommunalbestyrelsen kan således vælge at udpege flere personer. Alle de udpegede skal være personligt udpegede af kommunalbestyrelse, således at deres navne fremgår af beslutningsprotokollen.
Kommunalbestyrelsen anmodes om at give underskriftbemyndigelse til den konstituerede Kommunaldirektør Marianne Berthelsen.
Kommunikation
Navne på tegningsberettigede for Hedensted Kommune skal indsendes til Tinglysningsretten.
Lovgrundlag
Den Kommunale styrelseslov § 32.
I den kommenterede udgave af styrelsesloven står der på side 269 under § 32 følgende;
”Bestemmelsen giver ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan udpeges, men det er forudsat, at det enten er et kommunalbestyrelsesmedlem, eller en person der er ansat i kommunen”.
Indstilling
at der gives underskriftbemyndigelse til den konstituerede Kommunaldirektør Marianne Berthelsen.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Bilag
Sagsnr.: 00.30.14-S00-3-21
Beslutningstema
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen orienteres om kommunens økonomiske udvikling i 2022 holdt op imod budgettet for 2022.
Økonomi
De økonomiske aspekter fremgår af Sagsfremstilling og de to bilag.
Sagsfremstilling
November-opfølgningen viser forventede merudgifter på netto 9 mio. kr. i 2022 i forhold til det korrigerede budget.
I bedste fald forventes et kassetræk for regnskabsåret på ca. 60 mio. kr. Der forventes i værste fald et kassetræk på 99 mio. kr. for 2022, jfr. bilagene, hvoraf 24 mio. kr. er overførsler af uforbrugte midler fra 2021 til 2022.
Udgifter til Covid-19, borgere fra Ukraine og energi:
Der forventes nettoudgifter i 2022 på 27 mio. kr. fordelt således:
Midtvejsregulering af den kommunale økonomi:
Økonomiaftalen for 2023 mellem regeringen og KL indeholdt også en midtvejsregulering af den kommunale økonomi for 2022. Hedensted Kommune skal i den forbindelse betalet netto 23 mio. kr. i 2022, som betales til staten i 4. kvartal 2022. Som følge af den gunstige konjunkturudvikling i forhold til ledighedsudvikling og dermed overførselsudgifter skal Hedensted Kommune betale ca. 54 mio. kr., mens kompensation for kommunale merudgifter primært begrundet i Covid-19, borgere fra Ukraine og stigende energipriser m.v. udgør ca. 31 mio. kr.
Mere specifikt modtager Hedensted Kommune samlet for Covid-19 og Ukraine 7,4 mio. kr. som følge af midtvejsreguleringen. Der bliver også i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2022 korrigeret i bloktilskudspuljen for de nye forventede pris- og lønstigninger fra 2021 til 2022. Denne korrektion medfører et større statstilskud til Hedensted Kommune på ca. 24 mio. kr. i 2022 end oprindeligt udmeldt og budgetteret. Dette større statstilskud kan bl.a. finansiere de forventede merudgifter til energi på 14 mio. kr.
Områderne er endnu ikke kompenseret for dette og skal indtil videre kunne håndtere merudgifterne indenfor eget budget.
Social omsorg:
Der er øget opmærksomhed omkring voksenhandicapområdet, hvor der forventes et større merforbrug, hvilket også betyder, at Social Omsorg er markeret med rødt i 'Trafiklyset'. Merforbruget skyldes hovedsageligt, at der på myndighedsområderne i henhold til §§ 85, 107 og 108, både er kommet flere og dyrere borgere. Der er fokus på "opbremsning" i udgifterne, og der arbejdes på en handleplan for området, som skal vende udgiftsudviklingen.
Skoleområdet:
Der ses en tendens til et større udgiftsniveau på specialundervisningen end hidtil. Der er en generel tendens til større andel af segregering og udfordringen vil være stigende i de kommende år.
Anlæg:
Der er de seneste år sat gang i mange anlægsprojekter, som endnu ikke er afsluttet. Dette skyldes blandt andet konjunkturerne (inflation på prissætning samt mangel på håndværkere), hvilket betyder, at Hedensted Kommune har ca. 90 mio. kr. i anlægsudgifter, der ikke forventes afholdt i regnskab 2022, men forventes overført til 2023. Derudover er der ca. 100 mio. kr. i budgetterede salgsindtægter på jordforsyningsområdet, som Hedensted Kommune ikke forventes at opnå i 2022 grundet samfundsøkonomiens generelle opbremsning.
I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2022 vil overførslerne på såvel anlæg som driftsvirksomhed blive revurderet med henblik på at reducere disse mest muligt til 2023 og alternativt hertil indarbejdet i budget 2024.
Likviditet:
Likviditeten opgjortefter kassekreditreglen udgør ultimo november 2022, 251mio. kr., hvilket er 9 mio. kr. mindre end oktober-opgørelsen.Likviditeten forventes at falde støt i samme takt, som tilfældet er aktuelt set, langt ind i 2023.
Forvaltningen indstiller, 12. december 2022, pkt. 293:
at månedsopfølgningen tages til efterretning
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 12. december 2022, pkt. 293:
Månedsopfølgningen blev taget til efterretning.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 40.
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 00.00.00-A00-4-22
Beslutningstema
I forbindelse med den organisationsændring Byrådet godkendte 23 juni 2021, og som trådte i kraft 1. januar 2022, er der i efteråret 2022 foretaget en opfølgende medarbejderundersøgelse for de berørte afdelinger. Økonomiudvalget blev præsenteret for undersøgelsen på sit møde den 12. december. Her vedhæftes den som bilag til kommunalbestyrelsens orientering.
Beslutning
Til efterretning.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 13.06.02-G10-1204954-20
Beslutning
Godkendt.
Hanne Grangaard (A) substitueres af Helle Obenhausen Mortensen (A).
Rune Mikkelsen (D) substitueres af Kirsten Iversen (D).
Hans kr. Skibby var fraværende uden suppleant.
Sagsnr.: 00.00.00-P35-28-22
Sagsnr.: 00.00.00-P35-12-21
Beslutningstema
Underskriftsside/ godkendelsesside. Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
Digital underskriftsside
Kim Rosenkilde
Udviklingskonsulent
Telefon 79 75 55 55
Mobil: 23 42 65 65
E-mail: kim.rosenkilde@hedensted.dk