Gå til hovedindhold

Kommunalbestyrelsen - Dagsordener og referater

Se dagsordener og referater fra Kommunalbestyrelsens møder.

Indhold

    Udvalg: Kommunalbestyrelsen 2022-2025
    Mødedato: 27. november 2024
    Mødested: Rådhussalen Juelsminde Rådhus

    Sagsnr.: 14.00.00-G01-1-24

    Beslutningstema

    Sydøstjyllands Brandvæsen har udarbejdet ny plan for kommunernes beredskab kaldet ”Plan for risikobaseret dimensionering 2025”.

    Det følger af vedtægterne for Sydøstjyllands Brandvæsen pkt. 8.2, at udkast til den risikobaserede dimensionering skal forelægges til godkendelse i ejerkommunernes byråd/kommunalbestyrelser.


    Denne sagsfremstilling er således fremsendt til begge ejerkommuner.


    Sagen afgøres af Kommunalbestyrelsen.

    Sagsfremstilling

    Pr. 1. januar 2016 etablerede Hedensted og Horsens Kommuner det fælles beredskab Sydøstjyllands Brandvæsen I/S.

    Ved selskabets etablering blev vedtaget den første fælles risikobaserede dimensionering. I den forbindelse blev realiseret de effektiviseringer, som blev beskrevet i aftale om kommunernes økonomi for 2016. Planen baserer sig fortsat på en fælles anvendelse af ressourcer på tværs af brandstationernes områder. Indførelsen af nye, innovative og bæredygtige arbejds- og slukningsmetoder udgør et centralt element i den fortsatte forbedring af arbejdsmiljøet og sikkerheden på arbejdspladsen, særligt på skadestederne.

    Processen for udarbejdelse af ”Plan for risikobaseret dimensionering 2025” har været tilrettelagt således, at både brandstationernes mandskab og de to entreprenører Falck og Horsens Kommune har været inddraget forud for vedtagelse af udkast til planen i Beredskabskommissionen. Efter Beredskabskommissionens vedtagelse er udkastet sendt til formel udtalelse hos Beredskabsstyrelsen.

    Beredskabsstyrelsen har afgivet udtalelse, som i sin helhed er vedlagt i bilag. Beredskabsstyrelsen finder udkastet velstruktureret, samt at Sydøstjyllands Brandvæsen vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig indsats for hverdagshændelser samtidig med, at der er planlagt for de større og mere sjældent forekommende hændelser. Der er enkelte punkter til forbedring, ligesom der bl.a. skal suppleres med en samlet plan for længerevarende hændelser på manuelt niveau som en del af det samlede storhændelseskoncept. Derudover skal der udarbejdes en analyse af udviklingen i antallet af brande i Hedensted i 2023. Foruden de to ovennævnte punkter, er Beredskabsstyrelsens øvrige bemærkninger indarbejdet i den endelige plan. De to udestående punkter udarbejdes i løbet af første halvdel af 2025.

    Planudkastet indeholder efter Beredskabsstyrelsens vurdering en tydelig og udførlig gennemgang af den forebyggende indsats. Risikoidentifikationen er grundig og velbeskrevet. Planudkastet indeholder desuden en god beskrivelse af de beredskabsmæssige udfordringer, der er i forbindelse med klimaændringer, grøn omstilling og nye byggeformer.

    Beredskabskommissionen har herefter besluttet at sende udkastet til planen til endelig vedtagelse i Hedensted og Horsens Kommuner.

    Udkastet til Plan for den risikobaserede dimensionering er i væsentlig grad en videreførelse af indholdet af planen for 2020. Plan for risikobaseret dimensionering 2025 er vedlagt i sin helhed.

    Serviceniveauet for responstider fastholdes på et uændret niveau med et uændret antal brandstationer. Responstider for supplements- og specialenheder er synliggjort.

    Udrykningssammensætninger justeres i mindre grad, idet der er behov for at øge antallet af udrykningsenheder på visse meldinger. Det gælder udrykninger til særligt risikobetonede objekter på bl.a. meldinger fra automatiske brandalarmer og kemikalieuheld. Objekterne vil typisk være risikovirksomheder, særlige institutioner og steder, hvor mange mennesker samles.

    Det er Sydøstjyllands Brandvæsen ambition løbende at tilpasse sig samfundets udvikling og være på forkant med tidens tendenser. Der er på den baggrund i den foregående planperiode implementeret en styrkelse af den operative ledelse med en skaleringsmodel for såvel, lederstøtte, skadestedsleder som operationschef. Dette har afstedkommet indkøb af nyt lederstøttekøretøj bestykket med bl.a. en drone samt indretning af operationsrum. Operationsrummet bruges i dagligdagen som mødelokale. Til indsættelse i risikofyldte miljøer til slukning og bjergning af genstande er indkøbt en RTE Crawler. Det er et bæltekøretøj med bl.a. vandkanon og termisk kamera. For at sætte brandvæsenet i stand til at udføre redningsopgaver og forbedre arbejdsmiljøet er indkøbet nyt afstivningsudstyr. Dette kan anvendes både til traditionel afstivning, men også til redningsopgaver, f.eks. ved brøndredning. En forbedring af arbejdsmiljøet understøttes også af en ny sanitetstrailer. Traileren indeholder såvel toiletter som bad, hvorved det indsatte personel kan renses effektivt på skadestedet. Vandmængden på Stations Horsens er øget i førsteudrykningen med indsættelse af ny vandtankvogn. På station Tørring er indsat en ny slangetender med en øget slangekapacitet. Slangetenderen kan bruges både til vandforsyning til brandslukning samt pumpeopgaver ved klimahændelser. Klimaberedskabet, som betjenes af den frivillige indsatsstøtteenhed, er øget på Stations Horsens.

    Antallet og kompleksiteten i de udfordringer, som brandvæsnet kommer til at stå overfor i fremtiden, er stigende i takt med samfundets udvikling. Derfor er kompetenceudvikling, øvelser og træning afgørende for, at brandvæsnet kan operere effektivt og professionelt. Generelt øges mængden af uddannelse og træning. Både deltidsbrandfolk, døgnvagtspersonel, holdledere og vagtcentraloperatører får øget antallet af uddannelsestimer fra 2025 og frem. Skadestedsledere og indsatsleder får omlagt en del af den eksisterende uddannelse til eksterne kurser.

    I den kommende planperiode vil storhændelseskonceptet blive opgraderet med en storhændelsesenhed til udbygning af kommandostadefunktion samt en terrængående fleksibel enhed, der kan løse de logistiske opgaver på et stort skadested samt transportere tilskadekomne over længere afstande.

    På station Brædstrup indsættes i 2025 en ny terrængående enhed til slukning af naturbrande samt håndtering af klimahændelser. Enheden kan om sommeren indsættes ved naturbrande med let og mobilt udstyr, som hurtigt kan flyttes rundt i uvejsomt terræn. Om vinteren kan enheden fungere som supplerende pumpeenhed til klimaenheden.

    Til at imødegå en sikkerhedstrussel er alle stationer opnormeret til at kunne håndtere en situation med massetilskadekomst, og vil i den kommende planperiode blive opkvalificeret til at kunne håndtere sikkerhedshændelser i overensstemmelse med anbefalinger fra samarbejdet i Vestdanmark på tværs af politikredse, regioner og kommunale redningsberedskaber, kaldet ”Førsteindsatsen ved særligt farlige hændelser”.

    Den samfundsmæssige udvikling vil stille større krav til vagtcentraloperatørernes kompetencer. Vagtcentraloperatørerne får en mere aktiv rolle i nødvendig og hurtig kapacitetsopbygning. Samtidig fremtidssikres vagtcentralen i form af et samarbejde mellem Nordsjællands Brandvæsen og Midtjysk Brand og Redning, Horsens Kommune, Service og Beredskab samt Sydøstjyllands Brandvæsen. Samarbejdet vil sikre, at vagtcentralerne kan supplere og overtage opgaver for hinanden i tilfælde af spidsbelastninger, f.eks. store, længerevarende beredskabshændelser. Disse nye tiltag kræver en styrkelse af vagtcentraloperatørernes kompetencer, hvilket gennemføres i den kommende planperiode.

    Beredskabsdirektør & Indsatsleder René Maegaard Hemberg deltager i behandlingen af dette punkt i Økonomiudvalget.



    Forvaltningen indstiller, 18. november 2024, pkt. 198:
    at Kommunalbestyrelsen godkender Plan for risikobaseret dimensionering for Sydøstjyllands Brandvæsen 2025.


    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 198:

    Indstilles godkendt.

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 13.03.01-P19-20-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til principbeslutning om kommunal ekspropriation på vegne af EVIDA i forbindelse med etableringen af en ny gasledning mellem Give og Tørring.

    Økonomi

    I EVIDAs anmodning om principbeslutningen skriver de:

    "Evida afholder de økonomiske omkostninger til udarbejdelse af ekspropriationsmateriale, beregning og udbetaling af ekspropriationserstatning til de berørte lodsejere samt, i tilfælde af uenighed om erstatningen, eventuel behandling af erstatningsspørgsmålet hos taksationsmyndighederne."

    Historik

    Kommunalbestyrelsen har ikke tidligere fået præsenteret en sag vedrørende denne gasledning.

    Sagsfremstilling

    Landinspektørfirmaet LE34 A/S har på vegne af gasdistributøren Evida anmodet Hedensted Kommune om at træffe en principbeslutning om villighed til ekspropriation i forbindelse med etablering af en ny 40 bars gasledning til forstærkning af fordelingsnettet mellem Give og Tørring (Bilag 1).

    LE34 A/S skriver i anmodningen, at den øgede produktion af opgraderet biogas (bionaturgas) og et generelt faldende gasforbrug fører til ubalance mellem gasforbruget og den producerede mængde bionaturgas i fordelings- og distributionsnettet. Udfordringen med stigende ubalance forventes at påvirke ’Vardenettet’ og ’Egtvednettet’. De to net oplever allerede periodevise balanceudfordringer, som gør, at der er behov for at kunne flytte bionaturgas til andre net.

    EVIDA finder det nødvendigt at etablere to forstærkningsledninger, for at kunne håndtere det fremtidige overskud af bionaturgas. Forstærkningsledningerne skal forbinde ’Vardenettet’ og ’Egtvednettet’ med fordelingsnettet ’Nørskovnettet’. Ved at sammenbinde fordelingsnettene skabes den nødvendige ringforbindelse, der kan føre den producerede bionaturgas rundt, så den kan bruges der, hvor der er et behov.

    Sammenbindingen af ’Egtvednettet’ og ’Nørskovnettet’ indebærer, at der skal etableres en ca. 16,7 km lang stålledning mellem Give og Tørring. Det forventes at berøre i alt 45 ejendomme (med 35 unikke lodsejere), hvoraf otte ejendomme (med syv unikke lodsejere) ligger i Hedensted Kommune (for oversigtskort se Bilag 2).

    Det er Evidas hensigt at erhverve de fornødne rettigheder til realisering af projektet gennem frivillige aftaler med de berørte lodsejere. På de berørte ejendomme vil der blive tinglyst en servitut, hvorved ejendommene pålægges restriktioner for arealanvendelsen inden for servitutarealet omkring ledningen (Bilag 3).

    Da det ikke kan udelukkes, at enkelte lodsejere ikke ønsker at afstå de fornødne rettigheder, eller at der ikke kan opnås enighed om vilkårene herfor, ønsker EVIDA, at Hedensted Kommune træffer en principbeslutning om ekspropriation, som kommunen i givet fald vil skulle gennemføre. Evida fastslår, at principbeslutningen kan være en fordel for lodsejerne, da den muliggør, at en afståelse kan ske på ekspropriationslignende vilkår (Bilag 4).

    Ved ekspropriation afholdes der en åsteds- og forligsforretning, hvor lodsejere vises, hvordan projektet vil påvirke deres ejendomme. Her forsøger kommunen at indgå forlig om erstatning for det areal, lodsejer skal afstå. Ved åstedsforretningen skal der deltage mindst ét medlem fra Kommunalbestyrelsen, og den skal ledes af et af de deltagende medlemmer fra Kommunalbestyrelsen. Efter åsteds- og forligsforretningen har lodsejer en frist på fire uger til at komme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger og erstatningen. Kommunalbestyrelsen beslutter om ekspropriationen skal gennemføres, når denne frist er udløbet. Det vides ikke, om der skal eksproprieres. Derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt fastsættes en dato for åstedsforretningen.



    Forvaltningen indstiller, 18. november 2024, pkt. 206:

    at Kommunalbestyrelsen beslutter attræffe en principbeslutning om, at Hedensted Kommune vil gennemføre en ekspropriation i forbindelse med etableringen af en ny gasledning mellem Give og Tørring på vegne af EVIDA og under de forudsætninger, der fremlægges af EVIDA.


    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 206:

    Indstilles godkendt.

    Kommunikation

    EVIDA forventer at afholde to møder med hver unik lodsejer. Formålet med det første møde er, at lodsejer indledningsvist præsenteres for projektet og dets betydning for ejendommen, mens en eventuel aftaleindgåelse og accept af erstatningstilbud sker på det andet møde.

    Evida har i sin anmodning om principbeslutning skrevet, at de forventer at påbegynde lodsejerforhandlingerne med afholdelse af første møde hos lodsejerne i løbet af 2. og 3. kvartal 2024, mens andet møde forventes afholdt i løbet af 3. eller 4. kvartal 2024.

    Lovgrundlag

    LBK nr 124 af 02/02/2024, Varmeforsyningsloven §§ 16-17.

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 00.30.04-S00-6-23

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af endeligt takstblad for 2025.

    Økonomi

    Taksterne er beregnet på baggrund af kommunalbestyrelsens budgetvedtagelse for 2025.

    Alle takster pris- og lønreguleret.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Takstbladet for det kommende budgetår 2025 er reguleret i forhold til budgetvedtagelse i Kommunalbestyrelsen d. 9. oktober 2024.

    Særligt for dagtilbud gælder at taksterne skal beregnes på baggrund af vedtaget budget Jævnfør lov om dagtilbud §§ 31 stk.2.

    Vejledning til Dagtilbudsloven punkt 354, angiver at takster for et kommende år varsles med minimum en måneds varsel til et årsskifte. Ændringer i løbet af året skal varsles med 3 måneder.

    Dagpleje

    Vuggestue

    Børnehave

    Takster 2025

    Stigning 2024/25 på:

    3.645

    63

    3.985

    64

    2.851

    46

    Taksterne fremgår af vedhæftede bilag – Takstblad for 2025.



    Forvaltningen indstiller, 18. november 2024, pkt. 210:

    At taksterne godkendes og offentliggøres senest pr. 30 november 2024, til opkrævning pr. 1. januar 2025.



    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 210:

    Godkendt.

    Henrik Alleslev tog forbehold for taksterne på miljøafgift for ældreboliger.

    Kommunikation

    Læring i Dagtilbud informeres og takstbladet offentliggøres på kommunens hjemmeside.

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Henrik Alleslev tog forbehold for taksterne på miljøafgift for ældreboliger.

    Sagsnr.: 00.00.00-A30-2-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal udpege et nyt medlem og en personlig suppleant til hegnsynet.

    Historik

    På det konstituerende møde afholdt den 1. december 2021 blev følgende personer udpeget som repræsentanter til hegnsynet i Hedensted Kommune.

    Medlemmer:

    1.Birgitte Krusell (F)

    2.Gert Germandsen (C)

    3.Michael Nyholm Sørensen (D)

    Suppleanter:

    1.Peter Altenborg (F)

    2.Lars Jensen (C)

    3.Rune Mikkelsen (D)

    Michael Nyholm Sørensen og Rune Mikkelsen udtrådte af Hegnsynet 1. januar 2023 og Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 21. december 2022 Kim Møldrup, som nyt medlem af hegnssynet og Morten Olsen som ny suppleant.

    Sagsfremstilling

    Hegnsynets plantesagkyndige medlem Kim Møldrup har oplyst, at han grundet travlhed ønsker at udtræde af Hegnsynet ved årsskiftet 31. december 2024.

    Suppleant for Kim Møldrup er Morten Olsen. Morten Olsen har givet udtryk for han gerne vil indtræde i Hegnsynet som fast medlem. Hvis Morten Olsen indtræder som nyt fast medlem skal der vælges en ny personlig suppleant for ham.

    I Hegnsynslovens § 27 står det følgende;

    "For hver Kommune nedsættes et hegnsyn bestående af 3 medlemmer, af hvilke det ene beskikkes til formand. Mindst et af medlemmerne skal være plantningskyndig. I Kommuner med bymæssig bebyggelse på 1.000 indbyggere eller derover skal der tillige være et bygningskyndigt medlem".

    Som det er idag er Birgitte Krusell formand for hegnsynet og Gert Germandsen udgør det bygningskyndige medlem. Kim Møldrup er udpeget som plantningskyndig. Hvis Morten Olsen godkendes som nyt medlem af Hegnsynet vil han udgøre det plantningskyndige medlem.

    Flertalsgruppen skal udover at pege på Morten Olsen udpege en personlig suppleant for ham.

    Hegnsloven stiller ikke bestemte uddannelseskrav til den plantningskyndige. Kommunen har et vidt skøn med hensyn til kvalifikationerne hos Hegnsynsmedlemmerne.

    Hegnsynet afholder sædvanligvis sine møder torsdag eftermiddag.



    Forvaltningen indstiller, 18. november 2024, pkt. 212:

    1. at Morten Olsen udpeges som nyt plantningskydigt medlem af Hegnsynet fra 1. januar 2025

    2. at flertalsgruppen udpeger en personlig suppleant for Morten Olsen fra 1. januar 2025



    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 212:

    Indstilles godkendt.

    Kommunikation

    Beslutning meddeles sekretæren for hegnsynet. Hjemmesiden tilrettes med de nye oplysninger.

    Lovgrundlag

    Hegnsynslovens § 27.

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 18.00.00-S49-1-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Fællesskab skal drøfte udmøntning af forhøjelse af lokaletilskud i forbindelse med Budget 2025 - 2028 og udarbejde en indstilling til Kommunalbestyrelsen.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    I forbindelse med budget 2023 blev der gennemført en reduktion på lokaletilskud på 4,4 mio. kr.

    I budget 2024 blev reduktionen tilbagerullet med 2 mio. kr, og Kommunalbestyrelsen besluttede den 20. december 2023, at udmøntningen indebar følgende:

    • at lokaletilskuddet til foreninger ved brug af selvejende idrætshaller udgjorde 83%.
    • at der blev indført et gebyr på 65 kr pr time til foreninger, der benytter kommunale boldhaller og gymnastiksale.
    • at budgettet for udendørs arealer, herunder boldbaner, blev reduceret med 0,29 mio. kr.
    • at puljen til kursustilskud blev reduceret med 0,28 mio. kr.

    Sagsfremstilling

    I vedtagelsen af budget 2025 er det blevet besluttet, at tilføre 1,3 mio kr årligt til lokaletilskud. Udvalget for Fællesskab skal drøfte og indstille en fordelingen af midlerne, som videresendes til Kommunalbestyrelsen.



    Forvaltningen indstiller, 5. november 2024, pkt. 103:

    at Udvalget for Fællesskab drøfter udmøntningen af de tilførte 1,3 mio. kr og udarbejder en indstilling til Kommunalbestyrelsen.



    Beslutning fra Udvalget for Fælleskab 2022-2025, 5. november 2024, pkt. 103:

    Udvalget for Fællesskab anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender udmøntningen af lokaletilskud som indstillet i vedhæftede bilag.



    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 202:

    Indstilles godkendt.

    Kommunikation

    Beslutning meddeles de folkeoplysende foreninger, Fritidsudvalget og de selvejende idrætshaller.

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 27.00.00-G01-362-24

    Beslutningstema

    Orientering om resultatet af Børnesagsbarometeret 2024 i Hedensted kommune. Børnesagsbarometeret er Ankestyrelsens gennemgang af kommunernes sagsbehandling for udsatte børn og unge.

    Sagsfremstilling

    På vegne af Social- og Ældreministeriet undersøger Ankestyrelsen årligt kommunernes sagsbehandling på området for udsatte børn og unge. Undersøgelsen benævnes Børnesagsbarometeret, og er i år baseret på sager fra 27 af landets kommuner. Ankestyrelsen beder de deltagende kommuner om, at behandle resultatet på et møde i Kommunalbestyrelsen.

    Hedensted Kommune har været en del af undersøgelsen i 2023, hvor Ankestyrelsen har udtrukket 14 sager for en juridisk gennemgang. Der er tale om sager, hvor kommunen har truffet afgørelser i 2022 om børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsen belyser kommunens overholdelse af udvalgte lovkrav i overensstemmelse med Social- og Boligstyrelsens pejlemærker:

    • Faglig udredning
    • Inddragelse
    • Valg af relevant indsats
    • Opfølgning

    I 2022 blev der truffet i alt 167 afgørelser om børnefaglig undersøgelse.

    Chef for Børn & Familier, Charlotte Rottbøll Lauridsen, gennemgår resultatet for Hedensted Kommune i behandlingen af sagen i Udvalget for Læring.

    På udvalgsmødet i Læring d. 4. november, blev der udtrykt ønske om uddybelse af sagsfremstillingen forud for behandling i Kommunalbestyrelsen. Følgende er derfor tilføjet sagen, ligesom det fremgår af bilag:

    Undersøgelsens samlede resultater er generaliserbare på tværs af sagsbehandlingen inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kommuner. Det er derfor resultaterne for alle 37 kommuner samlet set, der er de centrale resultater, og som præsenteres i hovedrapporten. Antallet af sager (stikprøven) fra hver enkelt kommune er for lille til, at resultaterne er generaliserbare på tværs af sagsbehandlingen i den enkelte kommune. Der bør med andre ord ikke generaliseres fra stikprøven til hele kommunens sagsbehandling på området på grund af for stor usikkerhed. Det er derfor heller ikke muligt på baggrund af datamaterialet meningsfuldt at sammenligne kommunerne med hinanden.

    Det præcise datagrundlag er ikke ens på tværs af undersøgelsens resultater. Det skyldes, at det ikke er alle spørgsmål, der er relevante i alle sager.

    Ligesom der er tilføjet uddybning til sagen, er antallet af Ankestyrelsens udtrukne sager justeret fra 10 til 14, da der i sagsfremstillingen til udvalgsmødet i Læring havde indsneget sig en fejl.


    Forvaltningen indstiller, 4. november 2024, pkt. 103:

    At orienteringen tages til efterretning.



    Beslutning fra Udvalget for Læring 2022-2025, 4. november 2024, pkt. 103:

    Orienteringen blev taget til efterretning og udvalget ønsker lidt uddybning i sagsfremstillingen, når sagen skal i Kommunalbestyrelsen.




    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 216:

    Taget til efterretning.

    Ole Vind var fraværende på grund af andet møde.

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 27.03.00-P23-1-24

    Beslutningstema

    Godkendelse af kvalitetsstandarder for Social Omsorg i henhold til serviceloven år 2025.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året udarbejde lovpligtige kvalitetsstandarder på forebyggende hjemmebesøg, personlig pleje, støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, madservice, rehabiliteringsforløb, genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens §§ 79 a, 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 139.

    Afskaffelse af årlig godkendelse af kvalitetsstandarder

    Den 18. april 2024 vedtog et flertal i Folketinget en reform på ældreområdet (ældrereformen), som blandt andet fjerner proceskravet om udarbejdelse af lovpligtige kvalitetsstandarder.

    Afskaffelsen af dette proceskrav træder i kraft samtidig med Ældreloven den 1. juli 2025.

    Sagsfremstilling

    Med den nye ældrelov, der fortsat er under udarbejdelse, vil der udover afskaffelsen af proceskravet om årlig revidering og godkendelse af kvalitetsstandarderne, også være andre tiltag, som vil få indflydelse på ældreområdet. Derfor har forvaltningen ikke foretaget ændringer i kvalitetsstandarderne fra 2024 til 2025.

    Kvalitetsstandarderne for år 2025 indeholder kun redaktionelle ændringer i de lovpligtige paragraffer. Ændringerne består af nye telefontider for Center for Visitation & Hjælpemidler og nye adresser i forbindelse med projekt ”Tættere sammen”, hvor Center for Visitation & Hjælpemidler er flyttet til Ny Skolegade 4, 8723 Løsning (Sundhedshuset) og Visitation Voksenhandicap er flyttet til Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted (Hedensted Rådhus).

    Der er ikke indskrevet takstreguleringer i kvalitetsstandarderne, da taksterne først er tilgængelige ultimo 2024. Taksterne vil blive indskrevet, så snart de er tilgængelige.



    Forvaltningen indstiller, 4. november 2024, pkt. 96:

    • at Udvalget for Social Omsorg sender det fremlagte udkast til kvalitetsstandarder i høring ved Seniorråd, og
    • at høringssvarene indgår i kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsstandarderne den 27. november 2024.



    Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 4. november 2024, pkt. 96:

    Udvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at udkast til kvalitetsstandarder godkendes. Seniorrådets høringssvar indgår i behandlingen af sagen.

    Fraværende: Jeppe Mouritsen



    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 217:

    Godkendt.

    I sagsfremstillingen fremgår det, at sagen sendes til høring i Seniorrådet. Der skal fortsat være opmærksomhed på at sager også sendes til høring i handicaprådet, når det skønnes relevant.

    Ole Vind var fraværende på grund af andet møde.

    Kommunikation

    Kvalitetsstandarderne for 2025 sendes i høring i Seniorrådet den 11. november 2024.

    Høringssvar sendes til proceskonsulent Christina Blåbjerg Troelsen.

    Efter godkendelse orienteres medarbejderne via MED-systemet.

    Lovgrundlag

    • Lov om social service, LBK nr. 909 af 3. juli 2024, §§ 79 a, 83, 83 a og 86, jf. SEL § 139.
    • Bekendtgørelse om tilrettelæggelse af samt kvalitetsstandarder for de forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79 a, BEK nr. 716 af 7. juli 2019
    • Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, BEK nr. 1575 af 27. december 2014

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 09.00.06-G01-3-22

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2024 til realisering af udlægning af groft materiale og plantning af træer for at opnå god økologisk tilstand i Skjold å i medfør af Vandområdeplan 3.

    Økonomi

    Der søges om tillæg til anlægsbevilling og rådighedsebeløb på 1.653.364 kr i udgifter og 1.653.364 kr i indtægter.

    Miljø- og Fødevareministeriet yder fuld refusion til projektet fra en statslig pulje og har allokeret midlerne hertil, som udbetales efter afsluttet realisering og afrapportering. Udgiften forventes i 2024. Indtægten forventes i 2025.

    Udgiften foreslås finansieret fra kassebeholdningen i 2024 - men vil blive tilbageført til kassebeholdningen i 2025.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Byrådet godkendte den 28. oktober 2020 forslag til indsatsprogram til vandområdeplan 3, som var anbefalet af vandrådene.

    Udvalget for Teknik & Miljø anbefalede den 4. maj 2022 Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling til anlægsbevilling til forundersøgelser på vandplansprojekter i Skjold å og Åstrup kær vandsystem

    Udvalget for Vækst & Klima blev den 7. august 2023 orienteret om vandområdeplan 3; Vandområdeplaner 2021-2027.

    Udvalget for Vækst & Klima besluttede den 12. august 2024 at få belyst fem forhold inden, der træffes endelig beslutning.

    Sagsfremstilling

    Den 15. juni 2023 offentliggjorde Miljøministeriet Vandområdeplan 3; Vandområdeplaner 2021-2027.

    Vandområdeplan 3 indeholder indsatser, der skal forbedre vandmiljøet i vandløb, søer, fjorde og kyster herunder blandt andet;

    - indsatser, der nedbringer udledningen af kvælstof

    - genslyngning af vandløb

    - initiativer i forhold til udledning af spildevand

    Vandområdeplaner 2021-2027 gælder for hele landet, og indsatser i Hedensted Kommune kan hjælpe miljøet lokalt samt i andre kommuner.

    Vedlagte bilag 1 angiver indsatsområdet, hvor der fra Miljø- og Fødevareministeriet er givet tilsagn om igangsætning af forundersøgelser, som skal gennemføres i perioden den 22. september 2023 til den 8. december 2026.

    Miljø- og Fødevareministeriet yder fuld refusion til projekterne, der som udgangspunkt indgås ved frivillige aftaler med lodsejere.

    Realiseringen skal forbedre de fysiske forhold i Skjold Å, så forudsætningerne er tilstede for, at vandløbet kan opnå målopfyldelse i forhold til vandområdeplanen.

    Med afsæt i Vandområdeplanen er kommunen forpligtiget til at lave en gennemførelse af indsatser, som fremgår af planen. De fire projekter tager udgangspunkt i, at der skal være kontinuitet i et vandløb, og at alle stræk skal have en god økologisk kvalitet på både vandløbsfauna, fisk og flora. Hedensted Kommune har gennemført en forundersøgelse, der viser, at det er teknisk muligt at gennemføre et projekt og at det er omkostningseffektivt. Der er afholdt samtaler med lodsejere, som viser, at der er opbakning til projektet.

    Projektet er fuldt finansieret via tilskud fra Miljø og Fødevareministeriet, og indsatsen sker i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.



    Forvaltningen indstiller, 12. august 2024, pkt. 88:

    at der meddeles tillæg til anlægsbevillig og rådighedsbeløb på 1.653.364,00 kr i udgifter og 1.653.364,00 kr i indtægter. Finansieres som anført under Økonomi.



    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 12. august 2024, pkt. 88:

    Udvalget for Vækst & Klima udsatte sagen, indtil følgende forhold er belyst:

    - involveringen af lodsejere og øvrige borgere

    - oprettelse af vandføringsevnen i Skjold Å

    - håndtering af sandfang

    - mængden af groft materiale, der skal udlægges

    - tidsfrist på tilsagnet om økonomisk støtte

    Belysningen af ovenstående punkter fremgår af bilag 2.



    Forvaltningen indstiller, 4. november 2024, pkt. 141:

    at der meddeles tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1.653.364 kr i udgifter og 1.653.364 kr i indtægter. Finansieres som anført under Økonomi.



    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 4. november 2024, pkt. 141:

    Udvalget for Vækst & Klima anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkendte sagen som indstillet.



    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 199:

    Indstilles godkendt.

    Lovgrundlag

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (Vandrammedirektivet).

    Direktivet. Særligt artikel 1 og 3.

    Projektet angår vandløbsrestaurering inden for et vandområde, som er fastlagt i gældende bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter jf. § 9 stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 1503 af 6. december 2023 om nationalt tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. (Bekendtgørelse om vandløbsrestaurering)

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 01.02.00-P00-10-21

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal orienteres om status på lokalplanlægning samt beslutte hvilke planer og projekter, der skal prioriteres til igangsætning i Plan.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    • Prioritering af planer og projekter skete senest den 29. maj 2024, under punkt 82, hvor Kommunalbestyrelsen behandlede sagen "Prioritering af planer og projekter i Plan". Kommunalbestyrelsen besluttede at prioritere 6 planer til igangsætning, ombytte 1 plan med en anden, som ønsket af bygherre, samt undersøgelse af et tæt/lav projekt.
    • Udvalget for Vækst & Klima behandlede ventelisten den 3. juni 2024, under punkt 67, med henblik på eventuel omprioritering eller igangsætning. Udvalget besluttede ikke at anbefale nye sager til prioritering, men i stedet at få en ny gennemgang af status på udvalgsmødet i september.
    • Kommunalbestyrelsen behandlede en sag om en eventuel omprioritering af plans ressourcer den 25. september 2024, under punkt 149. Kommunalbestyrelsen besluttede ikke at omprioritere nye sager til igangsætning men i stedet, at lokalplan for Rådyrvej tages i sammenhæng med planlægningen af Rindbækvej 2 og 2a, og at lokalplan for Grønbjerggård prioriteres i forbindelse med den halvårlige prioritering af planer til november 2024.

    Yderligere historik kan læses i bilag 1.

    Sagsfremstilling

    Status på produktion af lokalplaner

    Forvaltningen i Hedensted Kommune har kapacitet på 4 årsværk til lokalplanlægning. Det betyder, at forvaltningen kan forventes at kunne gennemføre 20 lokalplanprocesser per år, når ansøger selv leverer et forslag til lokalplan og de medfølgende tekniske undersøgelser. Faserne og arbejdsopgaverne i lokalplanlægning er beskrevet i bilag 2.

    Der er, udover de cirka fem planer, som bliver prioriteret af Kommunalbestyrelsen hvert halvår, i Plan afsat ressourcer til to planer til VE-anlæg og to planer til køb og salg.

    Hedensted Kommune vedtog og offentliggjorte fra oktober 2023 til oktober 2024 i alt 13 planprocesser og 1 selvstændigt kommuneplantillæg, hvor flere har været større plansager med miljøvurderinger og et par VVM’er. Derudover er der vedtaget og offentliggjort 2 aflysninger af lokalplaner, afsluttet 2 lokalplanprocesser uden lokalplan samt 5 planforslag, der er enten på vej i høring eller har været i høring.

    De vedtagne planforslag i perioden fordeler sig således:

    • Boliglokalplaner uden kommuneplantillæg: 9 (6 i april 2024)
    • Boliglokalplaner med kommuneplantillæg: 1 (0 i april 2024)
    • Erhvervslokalplaner uden kommuneplantillæg: 1 (2 i april 2024)
    • Erhvervslokalplaner med kommuneplantillæg: 0 (0 i april 2024)
    • Tekniske anlæg uden kommuneplantillæg: 0 (1 i april 2024)
    • Tekniske anlæg med kommuneplantillæg: 2 (2 i april 2024)
    • Selvstændige kommuneplantillæg: 1 (2 i april 2024)
    • Aflysning af lokalplaner: 2 (2 i april)
    • Forslag til lokalplaner: 5 (5 i april)


    Et overblik over de offentliggjorte planer kan ses på bilag 3.

    Tallet har siden rekordåret i 2021, hvor der blev vedtaget 18 planer, ligget relativt stabilt omkring de 10 gennemførte planer per år. Det er fortsat forvaltningens ambition at hæve dette antal op mod de 20 planer om året, uagtet at det med fælles erfaring i mente næppe vil kunne lade sig gøre kontinuert.

    Per 7. oktober 2024 er der prioriteret 30 lokalplanprocesser (31 i april 2024), hvoraf to er VE-anlæg og to er køb & salg. Af de 30 lokalplanprocesser er 20 lokalplanprocesser (15 i april 2024) i forhandlingsfasen. Se bilag 4 - prioriterede planer i Plan. Disse kan gå i gang med udarbejdelse af lokalplanen, når de sidste analyser/redegørelser er på plads. Se bilag 2 - Beskrivelse af faserne og arbejdsopgaverne i en lokalplanproces.

    Prioriteringsrækkefølge

    Der bliver efter politisk beslutning prioriteret planer i Plan hvert halve år, hvor cirka fem planer igangsættes. Næste prioritering vil være i maj måned 2025. Den vedtagne prioriteringsrækkefølge kan ses på bilag 5 og er:

    1. Planønsker, der er helt i overensstemmelse med kommuneplanen eller med et mindre "uvæsentligt" tillæg
    2. Planønsker, der har anden prioritet for igangsætning, er ønsker, der ikke er muliggjort i kommuneplanen, men som er i overensstemmelse med tilkendegivelser i kommuneplanen, bosætningsstrategien eller politikker fra andre § 17, stk. 4-udvalg.
    3. Planønsker, der har tredje prioritet for igangsætning, er ønsker om "fornyelse" af gamle lokalplaner, således der sker en administrativ effektivisering for forvaltningen og mere gennemsigtighed for borgerne. Planønsker, der har tredje prioritet afvises, hvis de realistisk set ikke kan prioriteres inden for de kommende år.

    Ventelisten og prioritering

    Ventelisten per 7. oktober 2024 lyder på 29 sager (32 i maj) fordelt således:

    • Boliglokalplaner uden kommuneplantillæg: 4 (4 i maj 2024)
    • Boliglokalplaner med kommuneplantillæg: 11 (8 i maj 2024)
    • Erhvervslokalplaner uden kommuneplantillæg: 2 (5 i maj 2024)
    • Erhvervslokalplaner med kommuneplantillæg: 4 (7 i maj 2024)
    • Tekniske anlæg: 7 (6 i maj 2024)

    Ventelisten kan ses på bilag 6 - Forespørgsler på planer i Plan.

    Ud fra prioriteringskriterierne er følgende sager klar til igangsætning:

    • Erhvervsområde ved Plutovej, Hedensted (lokalplan)
    • Kontorerhverv ved Savværksvej, Klakring (lokalplan)
    • Boliger ved Honumvej, Rask Mølle (lokalplan)
    • Boliger ved Aalevej, Tørring (lokalplan)
    • Boligområde ved Årupvej, Hedensted (lokalplan)
    • Boligområde i Helheden etape II (lokalplan)
    • Boliger ved Grønbjerggård (lokalplan og kommuneplantillæg)

    Der er allerede prioriteret to sager fra køb og salg til igangsætning. De prioriterede sager er jordvold i Ølholm og boliger ved Ringbærkvej og Rådyrvej 98, Hedensted. På listen over sager fra køb og salg som ikke er prioriteret fremgår Valenciavej, Hedensted Midtby - Østerbrogade og Tørring Midtby.

    Hvis der ønskes at flere fra køb og salg–sager igangsættes, kan de indgå i den generelle prioritering fra ventelisten. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der er ressourcer til at igangsætte 5 planprocesser.

    Forvaltningen foreslår at følgende planer igangsættes:

    • Boliger ved Honumvej, Rask Mølle (lokalplan)
    • Boliger ved Aalevej, Tørring (lokalplan)
    • Boligområde ved Årupvej, Hedensted (lokalplan)
    • Boligområde i Helheden etape II (lokalplan)
    • Boliger ved Grønbjerggård (lokalplan og kommuneplantillæg)

    Øget mulighed for at skabe flow i arbjedet med lokalplanlægning

    Mange af de prioriterede sager er i forhandlingsfasen. I denne fase er der problemstillinger, der skal udredes. En plan kan derfor fremgå af forhandlingslisten, men ligge stille da den afventer bygherre. Så snart bygherre har løst en problemstilling vil de vende tilbage til forvaltningen, som så vil arbejde videre med planen.

    For at sikre flow i opgaveløsningen (smidige processer) for behandlingen af planer, foreslår forvaltningen, at plan internt prioriterer arbejdet med sager, hvori der er størst flow. Det vil betyde, at sager, hvor bygherrer leverer hurtigt, kan afsluttes hurtigst, og at flest muligt sager kommer af bordet hos sagsbehandlerne. Konkret vil dette mandat gøre, at en plan der afventer en bygherre vil "komme bagerst" i køen eller til der er tid mellem de andre planer, for at komme videre.



    Forvaltningen indstiller, 4. november 2024, pkt. 146:

    at følgende plægning prioriteres til igangsætning:

    • Boliger ved Honumvej, Rask Mølle (lokalplan)
    • Boliger ved Aalevej, Tørring (lokalplan)
    • Boligområde ved Årupvej, Hedensted (lokalplan)
    • Boligområde i Helheden etape II (lokalplan)
    • Boliger ved Grønbjerggård (lokalplan og kommuneplantillæg)

    at forvaltningen for mulighed for at pause planer, der er i forhandlingsfasen og som har afventet bygherre, midlertidigt.



    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Klima 2022-2025, 4. november 2024, pkt. 146:

    Udvalget for Vækst & Klima besluttede:

    at følgende planlægning prioriteres til igangsætning:

    • Boliger ved Honumvej, Rask Mølle (lokalplan)
    • Boligområde ved Årupvej, Hedensted (lokalplan)
    • Boligområde i Helheden etape II (lokalplan)
    • Boliger ved Grønbjerggård (lokalplan og kommuneplantillæg)
    • Valenciavej
    • Hedensted Midtby - Østerbrogade

    at forvaltningen får mulighed for at pause lokalplaner, der er i forhandlingsfasen og som har afventet bygherre, midlertidigt.



    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 200:

    Beslutning fra udvalget for Vækst og Klima blev godkendt.

    Danmarksdemokraterne tog forbehold for beslutningen.

    Der ønskes et notat fra forvaltningen omkring beslutning truffet i budget 2025 vedrørende de 250 tusind kr. afsat til forundersøgelse: Kirkevej og Brædstrupvej/Aalevej i Tørring.

    Kommunikation

    Beslutningen om prioritering meddeles ansøgere.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024.

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-3-24

    Beslutningstema

    • Afskaffelse af selvbudgettering 1. januar 2026
    • Høringssvar fra Kommunernes Landsforening til afskaffelse af selvbudgettering

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Til efterretning.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-20-24

    Beslutningstema

    Stillingtagen til justering af mødeplanen for 2025.

    Sagsfremstilling

    I den af kommunalbestyrelsen godkendte mødeplan for kommunalbestyrelsen og de stående udvalg (godkendt 25. september 2024) er det konstituerende møde for den nye kommunalbestyrelse fastlagt til onsdag den 10 december 2025. Den Kommunale styrelseslov angiver at den nyvalgte kommunalbestyrelse kan holde sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget afholdes. Borgmesteren foreslår at det konstituerende møde flyttes til 1. december kl. 19.00.

    Det foreslås endvidere at de 3 planlagte møder den 1. december i de stående udvalg (Udvalget for Vækst & Klima, Udvalget for Læring og Udvalget for Social Omsorg) afholdes i Juelsminde den dag forud for det konstituerende møde, således de kan nå at være afsluttet når det konstituerende møde holdes.

    Hvis dette godkendes vil mødeplanen blive justeret med denne ændring.



    Borgmesteren indstiller, 18. november 2024, pkt. 213:

    at mødeplanen justeres som beskrevet i sagsfremstillingen.



    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 213:

    Indstilles godkendt

    Lovgrundlag

     Den Kommunale styrelseslov angiver at den nyvalgte kommunalbestyrelse kan holde sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget afholdes.

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 00.01.00-Ø60-3-23

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen orienteres hermed om kreditvurderingen fra BDO samt garantiprovisionssatsen for Løsning Fjernvarme

    Historik

    Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 30. oktober 2024, at de ville orienteres om kreditvurderingen samt den beregnede garantiprovisionssats, når forvaltningen modtog kreditvurderingen fa BDO.

    Sagsfremstilling

    BDO har lavet kreditvurdering på forsyningsselskabet Løsning Fjernvarme.

    Løsning Fjernvarme vurderes til en rating på A1, hvilket udløser en garantiprovisionssats på 0,55% ifølge BDOs beregninger.

    Kreditvurderingen er blandt andet beregnet ud fra nuværende gæld pr. forbruger samt en gennemsnitspris pr. husstand holdt op imod hvad det vil koste årligt for en individuel varmeløsning. Anskaffelsen af en individuel løsning er stigende, ligesom stigningerne i elpriserne er med til at gøre, eksempelvis varmepumpeløsninger dyrere. BDO vurdere derfor at der ikke umildbart er noget prisincitament til, at de eksisterende forbrugere skulle skifte fra fjernvarme til en individuel varmeløsning.

    Såfremt garantiprovisionerne ikke betales, kan Hedensted Kommune ikke længere, ifølge EU' statsstøttereglerne, garantere for lånene, dette betyder i praksis at forsyningsselskaberne skal indfri deres kommunegaranterede lån og optage lånene på ny uden kommunegaranti.



    Forvaltningen indstiller, 18. november 2024, pkt. 208:

    at den beregnede garantiprovisionssats, beregnet af BDO, godkendes for 2024.



    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 208:

    Indstilles godkendt.

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 00.30.14-S00-4-23

    Beslutningstema

    Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling. Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat. Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.

    Økonomi

    Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på 64 mio. kr. Dette skyldes primært et markant mindreforbrug på 35 mio. kr. i Udvalget for Læring samt et mindreforbrug på 41 mio. kr. på anlægsområdet. Der ses også et merforbrug på 8 mio. kr. i Udvalget for Social Omsorg.

    Økonomi har ikke yderlige bemærkninger til de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen.

    Økonomiudvalget forventer at bruge 4 mio. kr. mindre end budgetteret

    Politik og Udvikling forventer samlet et mindreforbrug på 4 mio. kr. fra valg, kommunalbestyrelsen samt engangsmidler i Data og Analyse.

    Kommunaldirektøren forventer samlet et mindreforbrug på 5 mio. kr. som blandt andet skyldes en forventet merindtægt på overhead samt et mindreforbrug på løn grundet konstitueringer.

    IT har foretaget ekstraordinære investeringer i både hardware og software i efteråret 2024, da et gennemgribende platformsskift af en 10 år gammel platform har vist sig påkrævet. IT-platformen har betydning for driftssikkerheden og driftsstabiliteten for alle kommunens ca. 4.000 IT-brugere. Den totale omkostning for denne platformsfornyelse er beregnet til ca. 4 mio. kr. i 2024, hvilket lægger et betydeligt pres på Økonomi, Personale og ITs økonomiske ramme i år. Samtidig er flere mindre projekter i gang, som er nødvendige for at optimere organisationens daglige drift. Dette omfatter bl.a. en modernisering af det fælles printermiljø/trykkeriet. Der er skærpet fokus på kontraktstyring i ITD afdelingen og prioriteret ressourcer hertil på bekostning af GDPR indsatsen. Grundet disse investeringer samt øgede omkostninger til arbejdsskader i 2024, forventer Økonomi, Personale og IT samlet set et merforbrug på 3 mio. kr. i forhold til det budgetterede.

    Det er ikke muligt at opnå den budgetterede indtægt på byggesagsgebyr. Der forventes en mindreindtægt på ca. 1 mio. kr.

    Der forventes en mindreindtægt for honorarmodellen på ca. 2 mio. kr. Det skyldes bl.a. ikke gennemførte anlægsarbejder.

    Understøttende funktioner under Social Omsorg forventer et mindreforbrug på 1 mio. kr.

    Udvalget for Læring forventer at bruge 35 mio. kr. mindre end budgetteret

    Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 5 mio. kr. Dette består af et merforbrug på myndighedsområdet på 7 mio. kr. grundet øget antal anbringelser, mens driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familicentret/Ankersvej samlet har et mindreforbrug på 2 mio. kr.

    Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 10 mio. kr. Heraf forventes et mindreforbrug på skolerne på 1 mio. kr.
    Udgiften til segregering på skoleområdet er fra skoleåret 2024/2025 overgået fra skolerne til et centralt område jf. Balanceplanen. Der arbejdes løbende med de økonomiske og faglige hensyn med afsæt i balanceplanen for skoleområdet.

    Læring i dagtilbud forventer et samlet mindreforbrug på 25 mio. kr. Heraf forventer daginstitutioner et mindreforbrug på 1 mio. kr. Dagplejen forventer et merforbrug på 1 mio. kr., primær årsag er øgede udgifter til driften afstordagplejere.

    De øvrige decentrale enheder forventer et mindreforbrug på 5 mio. kr. TCLT, Tandplejen og sundhedsplejen forventer samlet et mindreforbug på 3 mio. kr. Heraf er 2 mio. kr. tandplejens pulje til større anskaffelser. En del af midlerne fra Midtvejsregulering til ”Lettere behandlingstilbud” forankret i TCLT forventes at blive overført til 2025 til det videre arbejde.

    Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1 mio. kr. mere end budgetteret

    Der forventes færre udgifter til STU, beskæftigelsesindsats, løntilskud, sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelse for i alt 15 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til FGU, jobafklaring, Pensioner og forsikrede ledige at overstige budgettet med 16 mio. kr.

    Det forventes isoleret set, at udgiften til forsorgshjem giver en merudgift på 4 mio. kr. i 2024. Dette dækkes af overført mindreforbrug i 2024. Dette er dog engangsmidler, hvorfor forsorgshjemmene giver en strategisk budgetudfordring efter 2024.

    Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 8mio. kr. mere end budgetteret

    Staben sparer op til indkøb af ny IT i 2025, og forventer derfor et mindreforbrug på 2 mio. kr. i år.

    Voksenhandicap er under pres ligesom tendensen er på landsplan, og handleplanen er derfor udfordret. Presset skyldes et stigende antal dyre borgere i eksterne botilbud. Merforbruget forventes i år at blive på 14 mio. kr., men det dækkes delvist af øgede refusioner på 10 mio. kr.

    Sundhed & Ældre er udfordret i forhold til stigende udgifter på komplekse borgere, teknologiske udvikling på hjælpemidler (Computerstyret ben og knæ) samt biler. Området giver samlet et merforbrug på 3 mio. kr. Der er nogle puljer i Sundhed & Ældre, som forventes at blive udmøntet i de kommende år og derfor står som uforbrugte. Disse uforbrugte puljer gør merforbruget mindre i 2024.

    På den kommunale medfinansiering og ældreboliger forventes et merforbrug på 3 mio. kr.

    Udvalget for Fællesskab forventer at bruge 3 mio. kr. mere end budgetteret

    Merforbruget skyldes primært forsinkede besparelser på projektet ’Kloge m2’, hvor der mangler salgsindtægter og driftsbesparelser for 9,5 mio. kr. Beløbet er inklusiv overførsel af ikke-realiserede besparelser på 5,8 mio. kr. fra 2021 – 2023, salg af bygninger i 2024, etableringsudgifter i realiseringen af ’Tættere sammen’ og driftsbesparelser. Flere af Kapacitetsudvalgets anbefalinger kan først realiseres i de kommende regnskabsår.

    Puljen til udvendigt bygningsvedligehold og tekniske installationer i Ejendomme & Service er i år 6 mio. kr. mindre end normalt. Der forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr. Det skyldes nødvendige akutte investeringer i vedligehold, som finansieres af puljen i 2025.

    På Kultur & Fritid og landdistrikter forventes et samlet mindreforbrug på 8 mio. kr. Det skyldes bl.a., at nogle afsatte puljemidler bevilges i 2024, men bliver først udbetalt i årene efter, når projekterne er afsluttede. Det gælder eksempelvis midler fra LUP-puljen, udviklingspuljen med videre.

    Udvalget for Teknik og Miljø forventer at balancere

    Samlet set forventer de skattefinansierede områder under Teknik og Miljø budgetoverholdelse.

    Det brugerfinansierede område - affaldsområdet:

    Der forventes et merforbrug på ca. 2 mio. kr. på affaldsområdet, hvilket skyldes ikke-budgetlagte prisstigninger i forbindelse med afhentning og bearbejdning af affald. Derudover er der 2 mio. kr. i mindreindtægter ligeledes på affaldsområdet.
    Over en årrække skal det ”hvile i sig selv”.

    Udvalget for Vækst og Klima forventer at balancere

    Efter tilførsel af 0,5 mio. kr. til vandløbsvedligehold ved bevillingskorrektionen i september forventes budgettet at balancere.

    Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 41 mio. kr. mindre end budgetteret

    Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlægsarbejder m.v., som udgør i alt 59 mio. kr., hvilket bl.a. omfatter daginstitutionen i Tørring, varmekonvertering/energibesparelser samt Ringvej Øst.

    Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 18 mio. kr.

    Dette omfatter både mer- og mindreindtægter i forhold til det budgetlagte.

    Likviditet

    Likviditeten udgør ultimo oktober måned 198,9 mio. kr., hvilket er 9,6 mio. kr. mere end ved udgangen af september måned. Likviditeten forventes fortsat at have en jævn svag stigning resten af året til et niveau omkring 200 mio. kr.



    Forvaltningen indstiller, 18. november 2024, pkt. 211:

    at budgetopfølgningen tages til efterretning



    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 211:

    Taget til efterretning

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-11-22

    Beslutningstema

    Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser).

    Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinier afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

    • Nytårskuren som holdes onsdag d. 8. januar 2025, kl. 15:00 til 19:00 på BGI Akademiet. Gramvej 3. 8783 Hornsyld



    Forvaltningen indstiller, 18. november 2024, pkt. 218:

    at der gives gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinier til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer.



    Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 18. november 2024, pkt. 218:

    Indstilles godkendt.

    Lovgrundlag

    Kommunalbestyrelsens retningslinier for vederlag og godtgørelser.

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 01.11.00-P20-11-23

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Sagsnr.: 13.06.02-P22-1-21

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Godkendt.

    Lars Jensen fastholdte sit forbehold fra Økonomiudvalgets møde.

    Sagsnr.: 07.00.00-A00-9-24

    Beslutning

    Tina Uldum Bruun (A) deltog som stedfortræder for Dorrit Haulrich (A) som var fraværende.

    Forslaget kom til afstemning:

    For 20; A (9), F (1), K (1), O (1), V (Gitte Andersen, Jakob Toftebjerg, Jeppe Mouritsen, Lene Tingleff, Merete Skovgaard-Jensen, Ole Vind, Simon Bendfeldt), Æ (Hans Kristian Skibby)

    Imod 6 C (1), M (1), V (Hans Vilhelm G. Vacker, Kim Tuominen, Lars Poulsen, Viggo Kjær Poulsen)

    Undlod 1 Æ (Rune Mikkelsen)

    Forslaget blev godkendt.

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-28-22

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-7-24

    Beslutningstema

    Digital underskriftsside. Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.

    Beslutning

    Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under her.