Gå til hovedindhold

Tillæg 57 til Spildevandsplan 2015-2021, Administrationspraksis for tilladelser til udledning af regnvand

Offentlig bekendtgjort den 13. januar 2025

13. jan. 2025

Indhold

    Den 18. december 2024 blev forslag til tillæg 57 til spildevandsplanen politisk behandlet og godkendt at sende i 8 ugers offentlig høring. Forslag til tillæg 57 til spildevandsplanen omhandler administrationspraksis for Hedensted Kommunes sagsbehandling af tilladelser til nedsivning af regnvand.

    Se administrationspraksis

    Offentlig fremlæggelse

    Forslag til tillæg 57 til spildevandsplanen offentliggøres og fremlægges i henhold til Spildevandsbekendtgørelsens §8 i 8 ugers høring i perioden fra den 13. januar 2025 til den 10. marts 2025. Herefter vil tillægget blive administrativt eller politisk vedtaget.

    Eventuelle bemærkninger eller ændringsforslag skal helst sendes via mail til spildevand@hedensted.dk. Ellers kan de sendes pr. brev til Hedensted Kommune, Stationsparken 1, 7160 Tørring, så vi har det senest den 10. marts 2025. 

    Screening for miljøvurdering

    Der er foretaget en screening af tillæg til spildevandsplanen. I screeningen er det vurderet, hvorvidt tillægget har væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen viser, at miljøpåvirkningen fra dette spildevandsplantillæg ikke er væsentlig. Der er således ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven.
    Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen slutter den 10. februar 2025.


    Se screening af spildevandsplantillæg