Folkeoplysningspolitik
I Danmark er de folkeoplysende foreninger et traditionelt samlingspunkt, når det drejer sig om fritidsaktiviteter og samtidig en af hjørnestenene i det danske demokrati og kulturliv.
Ud over at udgøre den praktiske ramme for udfoldelse af aktiviteter, er det også her man udvikler fællesskab og demokrati i et forpligtende samvær.
Det er vigtigt at skabe et attraktivt fritidsliv i gode rammer, som gør Hedensted Kommune til et bedre sted at bo. Borgerne skal tilbydes oplevelser gennem kultur- og fritidsaktiviteter.