Gå til hovedindhold

Sundhedspolitik 2021-2030

I Hedensted Kommune skaber vi sammen det gode og sunde liv.

Indhold

    Sundhed er meget mere end broccoli og løbeture; det handler i lige så høj grad om, hvordan vi trives socialt og mentalt. Sundhed er, når vi mærker og føler, at vi magter livet, og når vi kan udleve livet sammen med vores nærmeste.

    Sundhed er noget, vi skaber sammen, og Hedensted Kommune vil med denne sundhedspolitik gerne skabe en kultur, hvor de sunde valg bliver de lette valg, og den enkelte borger får gode vilkår til at leve det gode og sunde liv – hele livet. 

    Sundhedspolitikken står på skuldrene af Hedensted Kommunes overordnede sundhedsvision: ”Det Gode Liv” og viderefører de grundlæggende principper om, at borgeren er ekspert i eget liv, og al aktivitet tager afsæt i borgerens egen definition og behov.

    Med denne sundhedspolitik vil Hedensted Kommune, sammen med borgerne, skabe rum for forbedringer og varige forandringer i forhold til den enkeltes sundhed og omgivelser.

    Ingen kan løfte sundhedsudfordringen alene. Heller ikke Hedensted Kommune. Men sammen kan vi; sammen med civilsamfundet, sammen med de lokale erhvervsdrivende, sammen med foreninger og haller, og de private sundhedsaktører. En sundhedspolitik kan aldrig stå alene. Den får først liv når den bliver bredt ud over noget; når den bliver masseret ind i vores hverdag, tankesæt og handlinger.

    Sammen kan vi skabe muligheder for et godt og sundt liv for alle borgere i Hedensted Kommune 2030.

    Læs Hedensted Kommunes sundhedspolitik