Byggeaffald
Læs om reglerne for anmeldelse af bygge- og anlægsaffald.
Byggeaffald kan indeholde miljø- og sundhedsfarlige stoffer. For at sikre at byggeaffaldet håndteres korrekt, skal du derfor anmelde dit byggeaffald til kommunen.
Der skal derfor altid foretages en gennemgang af bygningen, inden den rives ned eller renoveres, for at kommunen kan klassificere affaldet korrekt. Det gælder uanset, hvornår bygningen er opført eller renoveret. Vi anbefaler derfor, at du kontakter et firma som kan gennemgå bygningen for eventuelle miljøskadelige stoffer.
Viser gennemgangen, at der er risiko for, at der kan være materialer, eventuelt maling, som kan indeholde miljøfarlige stoffer, skal der tages en prøve. Prøven skal analyseres af et firma, der er godkendt hertil. Det er for at få fastlagt om der er tale om rent affald, forurenet affald eller måske farligt affald.
Resultaterne af prøverne skal medsendes ”Anmeldelsen af bygge- og anlægsaffald”.
Læs mere om byggeaffald
Du skal som bygherre anmelde dit byggeaffald til kommunen to uger, inden du begynder at rive ned eller at renovere - uanset om du skal rive en hel væg ned eller blot skifte et vindue.
Anmeldereglerne gælder for alle byggeprojekter, der opfylder et af disse kriterier:
- Skaber mere end ét ton affald
- Hvor bygningen eller den del af bygningen, der nedrives eller renoveres er større end 10 m2 eller
- Omfatter udskiftningen af termoruder
Er bygningen etableret eller renoveret i perioden mellem 1950 og 1977, skal anmeldelsen suppleres med en screening og eventuelt en kortlægning for PCB, uanset affaldsmængden og arealet der berøres.
Vær opmærksom på, at du i nogle tilfælde også skal indsende skemaet til anmeldelse af midlertidige aktiviteter, f.eks. i forbindelse med nedknusning af beton som skal anvendes til bundsikring.
- Forvent at dit byggeaffald skal anmeldes. Reglerne gælder de fleste byggeprojekter, så som udgangspunkt skal du regne med, at reglerne også gælder dit byggeprojekt.
- Få bygningen gennemgået for at kortlægge materialer med farlige stoffer f.eks. bly i maling
- Tjek om bygningen er bygget eller renoveret i perioden mellem 1950 og 1977. Hvis det er tilfældet, er der risiko for PCB, og så skal anmeldelsen suppleres med en screening og evt. en kortlægning for PCB.
- Anmeld affaldet, inden du går i gang med at bygge om. Du skal anmelde affaldet til kommunen, to uger inden du renoverer eller river ned. På den måde får kommunen tid til at vejlede dig, så miljøskadelige stoffer fra byggeaffaldet ikke spredes.
- I selvbetjeningsboksen finder du linket til Byg & Miljøportalen, du skal bruge i forbindelse med anmeldelse af byggeaffaldet.
- Vær opmærksom på, at du i nogle tilfælde også skal indsende skemaet til anmeldelse af midlertidige aktiviteter, f.eks. i forbindelse med nedknusning af beton som skal anvendes til bundsikring.
Blandt de skadelige stoffer i byggeaffaldet er der særligt fokus på PCB (Poly-Chlorerede Biphenyler). Stoffet kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og hudkontakt. PCB er ikke akut helbredsskadeligt, men kan på længere sigt skade hud og forplantningsevne, ligesom stoffet kan være kræftfremkaldende.
PCB findes særligt i fuger, termoruder, lysstofarmaturer, slidstærke malinger og gulvbelægninger. I dag er det forbudt at bruge stoffet, men det blev anvendt i en lang række byggematerialer mellem 1950 og 1977 og findes stadig i vores nærmiljø.
Virksomheder og borgere skal sikre, at det genanvendelige affald bliver genanvendt. Derfor må affaldet ikke
blandes med affald til forbrænding eller deponi.
Bygge- og anlægsaffald til genanvendelse skal som minimum sorteres i følgende bunker:
- Natursten, fx granit og flint
- Uglaseret tegl (mur-og teglsten)
- Beton
- Blanding af stenmateriale, uglaseret tegl og beton
- Jern og metal
- Gips
- Stenuld
- Jord
- Asfalt
- Blandinger af beton og asfalt
Affaldet må ikke være forurenet med PCB eller andre farlige stoffer.
Der kan også være andre former for byggeaffald som kan genanvendes, f.eks. træ, plastfolie og
ledninger/kabler.
Det er tilladt at genbruge nedtagne mursten, tagsten, bygningstømmer, døre og vinduer til samme formål,
som materialerne har været brugt til hidtil.
Når du har frasorteret det genanvendelige affald, vil der være noget affald som skal forbrændes og noget
som skal deponeres
Ring til Team Affald
Telefon: 79 75 56 80
Telefontider
Mandag | 09:00 – 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 – 12:00 |
Onsdag | 09:00 – 12:00 |
Torsdag | 09:00 – 12:00 |
Fredag | 09:00 – 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Mail: Affald@Hedensted.dk