Gå til hovedindhold

Husholdningsaffald

Tilpas din affaldsløsning, bestil ekstra beholdere eller læs mere om tømning og placering af beholdere.

Indhold

    Husholdningsaffald

    Hedensted Kommunes affaldsordning for husholdningsaffald gælder papir/pap, metal/plast/mad- og drikkekartoner samt madaffald og restaffald.

    For husstande med standardløsningen, og ikke fællesløsninger, gælder ordningen også farligt affald i miljøkassen.

    Som standard sorteres affaldet i hvert sit rum i genbrugsbeholderen:

    • Papir / pap
    • Metal, plast, mad - og drikkekartoner

    I hvert sit rum i mad/rest-beholderen:

    • Madaffald
    • Restaffald

    Bemærk dog, at det er muligt at sammensætte en individuel affaldsløsning, hvor der er ekstra plads til alle eller udvalgte typer af affald, fx hvis du har meget plast. Du skal dog have plads til alle fire typer affald i den løsning du vælger.

    Se hvordan dit affald skal sorteres

    Selvbetjening: Sammensæt din affaldsløsning

    Du kan i selvbetjeningsløsningen bl.a. indberette manglende tømninger, bestille ekstra tømninger, bestille ekstra affaldsbeholdere, tilmelde og afmelde afhentning på grund samt se din tømmekalender.

    Du får brug for:

    • Den adresse affaldsløsningen vedrører

    Sådan gør du:

    • Indtast adressen
    • Foretag din bestilling eller ændring

    Værd at vide om affaldsordningen

    Din mad/rest-beholder tømmes hver 2. uge, og din genbrugsbeholder tømmes hver 4. uge. 

    Det er vigtigt, at låget på dine affaldsbeholdere er helt lukket ved tømning, da der ellers er risiko for fejlsortering eller spild af affald. 

    Du kan her se, hvornår dine affaldsbeholdere bliver tømt

    Ekstra tømning
    Hvis du ikke har mulighed for at vente til din næste ordinære tømning, er det muligt at bestille en ekstra tømning mod et gebyr. Det kan du gøre i selvbetjeningsløsningen her på siden.

    • Beholderne skal på tømmedagen være placeret i skel eller umiddelbart inden for skel, medmindre der er tilmeldt afhentning på grund.
      Se eventuelt flere oplysninger under afhentning på grund. 
    • Det er en god idé at sætte beholderne ud til skel aftenen før afhentning.
      Renovatøren starter kl. 6.00, og de kan starte hos dig. 
    • Beholderne skal stå på fast underlag som fliser eller lignende.
    • Beholderne skal vende med håndtaget ud mod vejen/renovatøren.

    På tømmedagen skal der være fri passage til dine affaldsbeholdere, så renovatøren kan komme til at tømme dine beholdere. Står der eksempelvis en varevogn og blokerer adgangen til din beholder på tømmedagen, kan renovatøren ikke tømme den og kører ikke tilbage, når der igen er fri passage. Det gælder både, hvis der står noget og spærrer på din egen grund eller hvis det er naboens varevogn, der blokerer indgangen til din grund.
    Læs mere om placering af dine affaldsbeholdere

    På kommunens glasøer kan du aflevere glas til genbrug.

    Ved nogle af glasøerne har frivillige organisationer opsat beholdere til tøj, sko og tekstiler.

    Glasøerne er placeret spredt ud over kommunen.

    Se et kort over placeringen af glasøerne.

    På kortet har du mulighed for at finde de glasøer som er nærmest dig. Det gør du ved at trykke på "Find nærmeste - Glaskube" i den øverste bjælke og markere din placering på kortet. 

    I Hedensted Kommune sorterer vi madaffald, restaffald, metal/plast/mad- og drikkekartoner og papir/pap hjemme i husstanden. 

    Der er forskellige muligheder for at sammensætte beholdere i vores selvbetjeningsløsning, så kapaciteten passer til din husstands behov. 

    Foretager du ikke ændringer i selvbetjeningen, beholder du den affaldsløsning, der er tilknyttet adressen i forvejen. Flytter du i nybygget hus, skal du selv bestille affaldsbeholdere i god tid.

    Der kan gå op til 14 dage fra du har bestilt eller lavet ændringer til beholderne bliver leveret eller afhentet.

    Du har mulighed for at bestille klistermærker med punktskrift til dine affaldsbeholdere. Dette er tænkt som et hjælpemiddel til affaldssortering for blinde og svagtseende.

    Du kan bestille klistermærker med punktskrift ved at kontakte Team Affald på mail: affald@hedensted.dk

    Relateret indhold