Gå til hovedindhold

Etablering af ridebane i landzone

Vil du etablere en ridebane i landzone, skal du ansøge om landzonetilladelse.

Indhold

    En ridebane kræver en landzonetilladelse fordi der ændres anvendelse af arealet hvor den placeres.

    Som udgangspunkt kan du forvente at få tilladelse til at etablere en ridebane, hvis den ikke:

    • placeres længere væk end 20 meter fra ejendommens bygninger
    • etableres lysmaster på den
    • etableres volde rundt om den
    • påvirker landskabet negativt
    • påvirker beskyttede naturområder
    • medfører væsentlige gener for naboerne

    Selvbetjening: Søg landzonetilladelse

    Sådan søger du om en landzonetilladelse

    Send en mail til landskab@hedensted.dk med følgende oplysninger:

    1. Kontaktoplysninger (e-mailadresse, adresse og telefonnummer) på både ansøger og ejer.
    2. Underskrift eller en fuldmagt fra ejeren.
    3. Adresse, matrikelnummer og ejerlav for den ejendom der søges på.
    4. Beskrivelse af og begrundelse for det ønskede projekt, herunder materialevalg til facade- og tagbeklædning.
    5. Situationsplan – tegning hvorpå placeringen af det ansøgte vises og med angivelse af afstand fra bygningen til skel og afstand til eventuel eksisterende bebyggelse.
    6. Facadetegninger – tegningen skal vise:

      a. alle bygningens facader,

      b. hvilket verdenshjørne facaden vender imod og

      c. eksisterende og fremtidigt terræn.

    7. Oplysning om bygningens udvendige mål (længde, bredde) og højde målt fra eksisterende terræn.

    Når der gives landzonetilladelse, gives den til lige præcis det projekt, som der søges om, hvad angår placering, størrelse, udformning. Man skal altså bygge præcis det, som der er søgt om. Derfor skal hver enkelt ansøgning begrundes individuelt.