Gå til hovedindhold

Til- og ombygning af bolig på landet

Vil du til- og ombygge din bolig, kan det for eksempel kræve en landzonetilladelse.

Idyllisk hus i en landzone

Indhold

    Vil du udvide eller ombygge din eksisterende bolig, så den bliver større end 500 kvadratmeter, skal du søge om landzonetilladelse til dit projekt.

    Hvis du vil ændret anvendelsen af en bygning kan det kræve en landzonetilladelse. 

    Hvilke planer gælder for dit område?

    Vil du bygge nyt og ligger din ejendom inden for lokalplanlagt område, skal du være opmærksom på, hvad der står i lokalplanen. Du kan finde flere informationer om din ejendom ved at søge i Hedensted Kommunes digitale kort­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

    Afgørelser fra planklagenævnet

    Planklagenævnet behandler klagesager som vedrører byggeri i landzone. Du kan læse om tidligere afgørelser på Planklagenævnets hjemmeside 

    Selvbetjening: Søg landzonetilladelse

    Sådan søger du om en landzonetilladelse

    Send en mail til landskab@hedensted.dk med følgende oplysninger:

    1. Kontaktoplysninger (e-mailadresse, adresse og telefonnummer) på både ansøger og ejer.
    2. Underskrift eller en fuldmagt fra ejeren.
    3. Adresse, matrikelnummer og ejerlav for den ejendom der søges på.
    4. Beskrivelse af og begrundelse for det ønskede projekt, herunder materialevalg til facade- og tagbeklædning.
    5. Situationsplan – tegning hvorpå placeringen af det ansøgte vises og med angivelse af afstand fra bygningen til skel og afstand til eventuel eksisterende bebyggelse.
    6. Facadetegninger – tegningen skal vise:

      a. alle bygningens facader,

      b. hvilket verdenshjørne facaden vender imod og

      c. eksisterende og fremtidigt terræn.

    7. Oplysning om bygningens udvendige mål (længde, bredde) og højde målt fra eksisterende terræn.

    Når der gives landzonetilladelse, gives den til lige præcis det projekt, som der søges om, hvad angår placering, størrelse, udformning. Man skal altså bygge præcis det, som der er søgt om. Derfor skal hver enkelt ansøgning begrundes individuelt.