Midlertidig overnatning
Ved brug af lokaler på fx skoler, daginstitutioner og idrætshaller til overnatning gælder særlige regler af hensyn til personsikkerhed, da lokalerne ikke på forhånd er godkendt til overnatning.
Midlertidig overnatning
- Kan ske i højst 7 døgn af gangen.
- Skal som udgangspunkt ske i henhold til præaccepterede løsninger for midlertidig overnatning, som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning i kapitel 5 – Brand.
- Skal anmeldes til kommunen.
Sådan anmelder du
Indsend via Byg og Miljø på ansøgningstypen ”Midlertidig overnatning”.
Løsningen guider dig igennem ansøgningen og den nødvendige dokumentation.
Frister for fremsendelse til kommunen:
- Ved færre end 150 personer = Senest 2 uger før overnatning skal finde sted.
- Ved flere end 150 personer = Senest 4 uger før overnatning skal finde sted.
Vi giver besked til Sydøstjyllands Beredskab og Vagtcentralen om overnatningen.
Andre tilladelser
Du skal også søge om at låne lokalet hos Kultur og Fritid.
Selvbetjening: Tilladelse til midlertidig overnatning
Skal du overnatte midlertidig i et lokale på fx skoler, daginstitutioner og idrætshaller skal du huske at anmelde det via linket nedenfor.
Du får brug for:
- Dit MitID
- Oversigtstegning der viser hvor i bygningen der overnattes
Byg og Landskab
Byg og Landskab holder ferielukket fra d. 21.12.24 til og med d. 1.1.25.
Stationsparken 1
7160 Tørring
Personlig fremmøde efter aftale.
Telefon: 79 75 56 05
Telefontid:
Mandag til fredag fra kl. 9.00 til 12.00
Send en mail:
Vedr. byggeri til Byg@Hedensted.dk
Vedr. landskab til Landskab@Hedensted.dk