Gå til hovedindhold

Ejendomme tilsluttet Hedensted Spildevand A/S kloaksystem

Her finder du oplysninger om husspildevand for ejendomme, der er tilsluttet Hedensted Spildevands kloaksystem.

Indhold

    Du kan se hvilke områder i Kommunen, der er tilsluttet Hedensted Spildevands kloaksystem i Spildevandsplanen.

    Kloakforsyningen

    Er din husstand tilsluttet Hedensted Spildevands kloaksystem, er du automatisk medlem af Hedensted Spildevand A/S.

    Hedensted spildevand A/S vedligeholder den fælles del af ledningsnettet og sørger for, at renseanlæggene renser spildevandet efter de gældende regler.

    Du betaler et beløb for at være medlem af Hedensted spildevand A/S. Reglerne for betaling kan du læse på hjemmesiden for Hedensted Spildevand A/S.

    Du skal selv vedligeholde den del af kloakken, der er på din grund. 

    Ny kloakering

    Du kan se taksten for at blive sluttet til det offentlige kloaksystem på Hedensted spildevands hjemmeside.

    Der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen.

    Separat kloakering

    I visse områder bliver regnvand og spildevand ledt til samme ledning, dette kaldes fælleskloak. Bor du i et fælleskloakeret område, skal du have adskilt regn- og spildevand på din egen grund, når den fælles del af kloaknettet lægges om. Arbejdet på din egen grund skal udføres af en autoriseret kloakmester, og du skal selv dække udgifterne.

    På hjemmesiden for Hedensted Spildevand A/S kan du se planlagte projekter.