Søg job
På Jobcenter Hedensted kan du få hjælp og sparring til din jobansøgning. Du kan også finde inspiration til jobmuligheder, iværksætteri, uddannelse, kompetenceløft, arrangementer mv.
Inspirationsmøder med lokale virksomheder
Hver anden onsdag afholder Jobcenter Hedensted inspirationsmøder med lokale virksomheder for alle jobsøgende i Hedensted Kommune.
Arrangementet afholdes på Danmarksvej 2, 8722 Hedensted onsdag i ulige uger kl. 12:00 – 13:30. Alle kan deltage og der er ingen tilmelding.
Næste inspirationsmøde er onsdag den 9. april 2025, hvor Kasper Juhl Hansen fra Midtjysk revision fortæller:
- Hvad der betyder noget for hans oplevelse af en jobsamtale: hvad lægger han vægt på, fremtræden, kemi, faglighed og hvordan han ser på CV
- Hvilke typer af job er der i en virksomhed, som den han repræsenterer?
- Hvordan ser han på brugen af AI, når der skrives ansøgninger?
- Hvordan ser han den grønne omstilling og driften af virksomheden?
- Hvad er det, den jobsøgende skal være opmærksom på?
Du er velkommen til at stille spørgsmål til virksomheden.
Oplæggene følger jobcentrets øvrige åbningstider i forhold til ferie og helligdage.
Vel mødt!
Her finder du en oversigt over datoer og gæster til de kommende inspirationsmøder:
- 23. april 2025: Amira Saric, Social Omsorg
- 7. maj 2025: Thor Poulsen, Nilan
- 21. maj 2025: Simon Benfeldt, BrainAware
- 4. juni 2025: Søren Bach, SuperBrugsen Hedensted
- 18. juni 2025: Hans Anker Holm, Linddana
Håndværkerevent i Kragelund 10. april
Overvejer du en håndværksmæssig uddannelse? Er du ved at være færdig i skolen? Eller er du klar til et brancheskifte?
Jobcenter Hedensted afholder i samarbejde med KSM Steel et event, hvor du har mulighed for at blive meget klogere på forskellige håndværk.
Eventet afholdes torsdag den 10. april kl. 09.00-16.00 hos KSM Steel, Bøgballevej 19, Kragelund, 8723 Løsning.
Prøv kræfter med at svejse, køre lastbilssimulator og mange andre håndværksmæssige opgaver. Virksomheder og uddannelsesvejledere står klar til en snak om dine fremtidsmuligheder - særligt inden for brancherne:
Anlægsgartner | Anlægsstruktør | Brolægger | Ejendomsservicetekniker | Blomsterbinder | Kok | Elektriker | Murer | Plastmager | Smed | Svejser | Transport | VVS-energi | Maler
For mere information kontakt Jobcenter Hedensted: John Klitgaard 51 71 84 25 / Louise Hee Ahle 30 46 86 56 / Carsten Momme 23 44 31 52.
Kom og få en pølse og en god snak.
Tilmelding
Du skal kun tilmelde dig, hvis du vil prøve svejsetraileren eller lastbilssimulatoren – det gør du via nedenstående links inden den 8. april 2025. Ellers møder du bare op.
Jobsøgning, råd og vejledning
I jobcentret på Hedensted Rådhus finder du en lang række stillingsopslag fra både private og offentlige virksomheder. Derudover har du i jobcentret mulighed for at benytte computere med internetadgang til jobsøgning. Vi hjælper gerne med råd og vejledning. Det gælder både, hvis du er ledig og hvis du er i arbejde, men søger nye udfordringer.
I PC-området i Jobcenter Hedensted kan du:
- Få personlig sparring omkring din jobansøgning og CV - se også vores JOB-café
- Få adgang til PC
- Printe din ansøgning og CV
Om jobnet.dk
På jobnet.dk kan du søge job og melde dig ledig. Jobnet er jobcentrenes tilbud på internettet til alle jobsøgende og arbejdsgivere i hele landet. På Jobnet kan du finde informationer om jobsøgning, uddannelse og om at søge nye medarbejdere. Jobnet er landets største jobportal, med over 2 mio. besøgende om måneden, det største antal CV'er og flest egne job.
Nyttige links i forbindelse med jobsøgning og opkvalificering
Kontakt Jobcentret
Telefon: 79 75 54 00
Telefon- og åbningstider
Mandag | 09:00 – 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 – 15:00 |
Onsdag | 09:00 – 15:00 |
Torsdag | 09:00 – 17:00 |
Fredag | 09:00 – 13:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Skriv til Jobcentret
Send Digital Post til Jobcentret
Jobcenter Hedensted
Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted