Ungesamtaler
Er du ung mellem 13 og 25 år og bor i Hedensted Kommune, har du mulighed for at få rådgivende og støttende samtaler hos en psykolog.
Tilbuddet om anonyme rådgivningssamtaler hos en psykolog er for alle unge mellem 13 og 25 år, som bor i Hedensted Kommune.
Der kan være flere grunde til, at man som ung har brug for at tale med en psykolog. Det kan f.eks. være på grund af ængstelighed, negative tanker om sig selv, tristhed, vrede, usikkerhed, forvirring, stress, kærestesorger, ensomhed, savn, sorg, lavt selvværd, problemer med familie og venner m.m.
Du behøver heller ikke at have en klar idé om, hvorfor du ikke trives, eller hvorfor noget er svært i livet.
Hvordan foregår samtalerne?
Samtalerne er anonyme. Du skal blot kunne dokumentere, ved at vise dit sundhedskort, at du er mellem 13 og 25 år og bor i Hedensted Kommune.
Psykologen vil vurdere ved den indledende kontakt, om dette tilbud passer til den problematik, du kommer med.
Du har mulighed for at få op til fem ungesamtaler á 45 minutters varighed, og psykologen finder sammen med dig ud af, om du vil have glæde af én eller flere samtaler.
Viser det sig, at du har behov for noget andet end ungesamtaler, kan du få hjælp til, hvor du kan henvende dig.
Du behøver ikke på forhånd at vide, hvad du vil tale om. Psykologen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig at tale om.
Kontakt psykologerne
Vakant - der henvises til de øvrige psykologer i MIDT og VEST
Bjarke Frydendal
Telefon: 29 41 43 18
Christian Lund
Telefon: 29 13 68 92
Maj Askholt-Thomsen
Telefon: 21 64 84 92
Telefontid: 12.00-13.00 (Lukket i skoleferier)
Mikala Kyster
Telefon: 29 24 26 84
Telefontid: 12.00-13.00 (Lukket i skoleferier)