Integration af familier og børn
Er du nyankommet flygtning, familiesammenført eller indvandrer?
Integrationsteamet arbejder med forskellige tiltag og lægger en køreplan for, hvordan vi modtager den enkelte flygtning, som Udlændingestyrelsen henviser til os
Integrationsteamet er en del af afdelingen Børn og Familier.
Opstarten har stor betydning for, at nye borgere hurtigt bliver selvforsørgende og aktive deltagere i samfundet.
Målgrupper
- Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark, som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationslovens regler.
- Børn og unge med behov for særlig støtte, med status som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, som har haft opholdstilladelse i mindre end 3 år.
Opgaver
- Modtagelse og boligplacering, herunder støtte i forbindelse med etablering.
- Opgaver i forbindelse med job og uddannelse varetages af Jobcentret.
- Vejledning og rådgivning - integrationsmæssigt og kulturelt.
- Samarbejde med civilsamfundet
- Samarbejde med eksterne aktører for eksempel læger, instanser for traumebehandling, sygehuse mv.
- Varetagelse af myndighedsopgaver og udfører-opgaver efter bestemmelser i Barnets Lov.
Læs mere
Når du skal flytte til kommunen sker der følgende:
Når Udlændingestyrelsen har besluttet, at du skal flytte til kommunen, bliver din første kontakt en socialrådgiver fra Integrationsafdelingen.
Rådgiveren besøger dig i asylcentret og er efter behov din vejleder gennem dine første tre år i Danmark.
Når vi ved, at du flytter til kommunen, går vores medarbejdere i gang med at finde en lejebolig til dig. Hvis du på et tidspunkt skal flytte fra denne bolig, skal du selv finde en anden bolig. Det en god ide at blive skrevet op i en boligforening. Se links her på siden.
Med hjælp fra socialrådgiveren får du ordnet mange af de praktiske ting, der er nødvendige for at kunne fungere i det danske samfund. For eksempel skal du have MitID, en bankkonto, en læge og du skal finde ud af, hvordan den offentlige transport i kommunen virker.
Er der børn i familien vil en socialrådgiver sammen med jer vurdere, om jeres familie har behov for at få tilknyttet en familiekonsulent. Konsulenten kan give råd og vejledning om praktiske opgaver og støtte jer med at finde jeres identitet som familie i Danmark.
Flytningen fra asylcentret til din nye bolig i kommunen aftales med socialrådgiveren.
Et aktivt arbejds- og fritidsliv er forudsætninger for aktiv deltagelse i samfundet
Hvis du ønsker at modtage selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse, har du pligt til at deltage i programmet.
Læs mere om IntegrationsprogrammetHvis det vurderes, at du og din familie har brug for vejledning for at få familielivet til at fungere, kan en af Integrationsafdelingens familiekonsulenter træde til.
Familiekonsulenten vejleder både i praktiske opgaver og hjælper med at forklare, hvordan vi agerer i det danske samfund.
Pasning af dine børn
Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor har du behov for pasning af dine børn.
Familiekonsulenten hjælper dig med at få børnene skrevet op til et pasningstilbud.
Inden barnet begynder i et dagtilbud, deltager du og din familie i et møde, hvor du bliver informeret om, hvordan dagtilbuddet fungerer og hvad der forventes af dig.
Du kan få passet dine små børn på to forskellige måder i dagtimerne:
Kommunal dagpleje: Her passes børn i alderen 26 uger til 3 år i private hjem, som er godkendt af kommunen.
Børnehaver/vuggestuegrupper: Der findes 27 børnehaver i vores kommune. Heraf har 15 vuggestuegrupper. Børnehaverne er pasningstilbud for 2-7-årige børn.
Skolebørn
I Danmark skal alle børn undervises fra de er 6 år og vi har 10 års undervisningspligt. Undervisningen er gratis.
Har du børn, der skal i skole, får du besøg af en 2-sprogs konsulent fra kommunen. Formålet med besøget er blandt andet, at konsulenten vurderer dit barns sproglige kompetencer. En viden, der er nødvendig for skolelederen på den skole, dit barn skal gå i.
Også Stimulancen, der er et unikt tilbud i Hedensted Kommune, kan være en hjælp for børnene - og for hele familien. Stimulancen er et socialpædagogisk tilbud til børn og unge i alderen 7 - 18 år, som har særlige integrationsmæssige behov.
Børn af flygtninge får samme tilbud fra den kommunale sundhedspleje som alle andre børn i kommunen.
Stimulancen er en særlig indsats overfor børn og unge, der er kommet til Danmark som flygtninge. Fokus er på at udvide børnenes og de unges begrebsverden og bakke op om identitesudviklingen i Danmark.
Stimulancens medarbejderne arrangerer mange og meget forskellige udendørs aktiviteter. Fritidsaktiviteterne i naturen er velegnede til, at børnene og de unge skaber sociale relationer med deres jævnaldrende.
Herudover samarbejder Stimulancen med kommunens skoler om, at de nyankomne børn får en god skolestart. Konkret arbejdes med ”skole-boostning”, hvilket betyder, at børnene sammen med forældrene får en godt indblik i, hvad det vil sige at gå i skole i Danmark. Det drejer sig om alt lige fra betydningen af sund morgenmad til at forklare, hvad gruppearbejde og lektielæsning er.
Nedenstående er eksempler på aktiviteter, som Stimulancens medarbejderne har arrangeret - ofte i samarbejde med borgere, som stiller materiale og deres kræfter til rådighed:
- Fællesture til svømmehal
- Fisketure
- Introduktion til boldspil, fitness og andre sportsaktiviteter
- Påskeaktiviteter - f.eks. malet æg
- Assisteret unge med at få fritidsjob
- Introduktion til ungdomsklubber
- Introduktion til bibliotekerne
- Sommerlejr for børn under 13 år
- Kolonitur for børn i alderen 13 – 18 år
Vi har en opmærksomhed på at opdage, forebygge og forhindre ekstremisme og radikalisering og derigennem fremme tryghed og trivsel hos den enkelte borger.
I Hedensted Kommune tænker vi, at alle har et medansvar for trivsel og tryghed i vores fælles samfund. Arbejdet med at forebygge radikalisering og ekstremisme kan regeringen og kommunerne ikke løfte alene. Det forudsætter, at vi har et tæt samarbejde med kommunens myndighedsaktører, civilsamfundet, forældre, pædagoger og familier.
Det er betydningsfuldt, at børn, unge og voksne oplever, at de er en del af et fællesskab/netværk. Vi har alle brug for sociale relationer for at kunne trives. Derfor har vi stor fokus på at sikre, at vores unge oplever at være i et fællesskab. Her kan nævnes fritidsaktiviteter, den lokale sportsforening, klub mv.
Læs mere om hvordan vi arbejder med forebyggelse her: Handleplan og Actions cards
Om at vende hjem
Der findes en lov om repatriering. Lovens formål er at give flygtninge og familiesammenførte rådgivning, før de beslutter, om de vil vende tilbage til hjemlandet eller tidligere opholdsland.
Du kan få en individuel samtale, hvor du får informationer om muligheder og rettigheder i forbindelse med at vende tilbage.
Det er muligt at få tolkebistand.
Integrationslovens formål er at:
- Bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt får et arbejde og hermed kan forsøge sig selv
- Bidrage til, at nyankomne udlændinge kan deltage i alle områder af samfundet på lige fod med andre borgere i samfundet
- Give den enkelte udlænding en forståelse af samfundets værdier og normer
Loven omfatter:
- Flygtninge
- Familiesammenførte til flygtninge
- Andre familiesammenførte udlændinge
Børn og unge under 18 år er ikke omfattet af Integrationsloven. Her gælder Barnets Lov, som også gælder for uledsagede mindreårige flygtninge, der har fået opholdstilladelse
Barnets Lov beskriver, hvordan kommunerne skal tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer.
Lovens § 11 handler om forebyggende indsatser overfor børn og unge, som har behov for særlig støtte.
Repatrieringslovens formål er at give flygtninge og familiesammenførte grundlag for at beslutte, om de frivilligt ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland.
Der kan ydes økonomisk støtte til visse persongrupper, som ønsker at returnere til hjemlandet.
Integration
Sekretariatet kan hjælpe med generelle spørgsmål og hjælp til at bestille tid til samtale hos socialrådgiver mv.
Du finder os her
Juelsminde Rådhus
Tofteskovvej 4
7130 Juelsminde
I rådhusets åbningstid:
Mandag | 09:00 – 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 – 15:00 |
Onsdag | 09:00 – 15:00 |
Torsdag | 09:00 – 17:00 |
Fredag | 09:00 – 13:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Tlf: 79 75 53 50 eller 79 75 50 85
E-mail:
integration@hedensted.dk