Gå til hovedindhold

Osteoporosehold

Tilbud om undervisning og træning til dig der har fået diagnosen osteoponi eller osteoporose.

Billede af knogler

Indhold

    Formål

    Formålet med tilbuddet er:

    • At give dig om viden, hvordan du fortsat kan træne og bruge din krop i dagligdags aktiviteter
    • At vejlede dig i knoglevenlig kost
    • At give dig større viden om og forståelse for sygdommen
    • At oplyse om hvilke behandlingsmuligheder der er

    Indhold

    Der er undervisning en gang om ugen og træning to gange om ugen. Undervisningen og træningen varetages af sygeplejerske, sundhedskonsulent, ergo- og fysioterapeuter.

    Der undervises i:

    • Sygdomsforståelse
    • Behandling
    • Kost
    • Medicin
    • Hverdagsaktiviteter 
    • Fysisk aktivitet

    Derudover får du inspiration til øvelser og fysisk aktivitet samt råd og vejledning til, hvad du selv kan gøre i det daglige.

    Det er en god idé med påklædning, du kan bevæge dig frit i.

    Praktisk information

    Undervisningen og træningen foregår i:

    Sundhedshuset
    Ny Skolegade 4
    8723 Løsning

    Tilbuddet løber over 9 uger, og du skal gerne kunne deltage i alle 18 gange. Der er opstart fire gange om året, henholdsvis i foråret og efteråret.

    Tilbuddet er gratis.

    Har du lyst til at deltage på holdet, skal du kontakte Sundhedshuset på telefon 79 91 82 50, da tilmelding er nødvendig.

    Relateret indhold