Tandplejen
I kommunens klinik i Hornsyld tilbyder vi vederlagsfri tandpleje til børn og unge til og med 21 år samt tandpleje til ældre og fysisk- og psykisk handicappede voksne.
Børne- og ungetandpleje
Den kommunale tandpleje har en kommunal tandklinik i Hornsyld. Derudover samarbejder den kommunale tandpleje med private klinikker.
Omsorgs-, special- og socialtandpleje
Omsorgstandpleje er et vedligeholdende tilbud for borgere på 22 år og derover, der ikke kan tage vare på egen tandsundhed, fx plejehjemsbeboere.
Specialtandpleje er for borgere på 22 år og derover, der ikke kan bruge de almindelige tilbud om tandpleje og har betydelig og varig nedsat funktionsevne.
Socialtandpleje er et tilbud for de allermest socialt udsatte, fx hjemløse.
Alle tre tilbud forudsætter visitation af sundhedsfagligt personale. Processen for visitation står yderligere beskrevet på tandplejens egen hjemmeside.