Vedligeholdelse af veje, stier mm
Både Hedensted Kommune og private grundejere skal være med til at sikre, at veje og fællesarealer er i god og pæn stand. Se her hvad du skal gøre, og hvad kommunen gør.
Det skal du gøre
-
Som grundejer har du pligt til at renholde fortove, stier, rabat- og andre færdselsarealer ved din ejendom.
Renholdelsespligten omfatter bl.a. at fjerne ukrudt, snavs, visne blade og affald samt at feje brolagte, flisebelagte eller overfladebehandlede færdselsarealer. Endvidere skal du sørge for, at vand frit kan løbe i grøfter, til rendestensbrønde m.v. Du må ikke anvende ukrudtsmidler pga. risikoen for forurening af grundvandet.
-
Beplantningen på din ejendom, skal være beskåret, så den ikke er til gene for færdslen. Helt generelt gælder, at hegn og buske ikke må hænge ud over skel, og at beplantningen ikke må være til gene for det frie udsyn til vejskilte, gadebelysning og i vejkryds (maks. 1 m over vejen ved oversigtsarealer). Har du træer på din ejendom, skal du sikre dig, at der er en frihøjde fra fortov til de nederste grene på mindst 2,75 m og fra kørebanen og mindst 1 m ind fra vejkanten skal frihøjden være mindst 4,2 m.
Se også skitsen - vedligeholdelse af veje og stier.
Du kan læse mere om dine forpligtigelser i Vinter- og Renholdelsesregulativet
Hvis du ser et større dødt dyr, der ligger på offentlig vej/areal i Hedensted Kommune, kan du ringe til Falck på telefon 70 10 20 30. De fjerner det døde dyr uden, at det koster dig noget.
Det gør kommunen
- Renholder og reparerer egne veje. Vejene inddeles i 4 klasser, hvor klasse 1 veje prioriteres højest og klasse 4 lavest. Er du i tvivl om en vej er kommunal, kan du se det i den Centrale Vej- og Stifortegnelse. Vejklasserne fremgår af Hedensted Kommunens digitale kort.
- Slår græs på usolgte byggegrunde ejet af kommunen, på egne arealer som f.eks. vejrabatter ved offentlig vej fra medio maj måned. Starttidspunktet kan variere i forhold til temperatur og arealerne vil blive slået i den rækkefølge, det er praktisk muligt.
- Hvis landbrugene ønsker vejrabatten slået ud for frøgræsmarker i maj-juni måned, skal det meddeles til Hedensted Kommunes materielgård inden den 1. juni på telefon 20 74 76 30 eller på ole.madsen@hedensted.dk