Gå til hovedindhold

Tagplader med og uden asbest ved erhvervsbyggeri

Læs hvordan du skal bortskaffe tagplader med og uden asbest, der kommer fra en erhvervsbygning.

Indhold

    Udløb af Big bags

    Vi er desværre løbet tør for big bags til tagplader. Dette betyder, at vi ikke længere kan tage imod tagplader på genbrugsstationen eller gennem big bag ordningen, hvor vi henter tagpladerne på adressen, hvor de er taget ned.

    Anmeldelser af byggeaffald eller køb på selvbetjeningen, som er foretaget inden den 15. november 2024 kl. 13.00 er dog undtaget for denne regel.

    Vi beklager ulejligheden og sætter pris på jeres forståelse.

    Bemærk at fra 1. januar 2025 vil det ikke være muligt at bruge big bag ordningen til tagplader fra erhvervsbygninger. I BBR kan man se hvilke bygninger der indeholder erhvervsarealer. Læs mere om hvordan du i stedet kan aflevere dine tagplader til AFLD længere nede på siden.

    Den forventede leveringstid af big bags er i januar 2025 først herefter vil det være muligt at aflevere tagplader på genbrugsstationen igen. Der vil dog efter 1. januar 2025 være ændrede krav til emballering, mærkning og håndtering af tagplader, som afleveres på genbrugsstationen. Det vil kun være muligt at bortskaffe tre tagplader på genbrugsstationen per besøg.

    Hvis du skal bortskaffe tagplader eller andet bygge- og anlægsaffald, som kommer fra en erhvervsbygning, så skal du starte med at anmelde affaldet til kommunen, hvis arbejdet frembringer mere end 1 ton affald. En tagplade vejer typisk 16 -18 kg.

    Du må først påbegynde renoverings- og nedrivningsarbejdet, når Hedensted Kommune har godkendt anmeldelsen af dit byggeaffald. Det har Hedensted Kommune 14 dage til. Vi bestræber os på at behandle sagerne hurtigst muligt.

    Anmeld dit byggeaffald

    Er der tale om bortskaffelse af tagplader fra boliger, kan du læse mere her.

    Aflevering til AFLD

    Når Hedensted Kommune har godkendt din anmeldelse af byggeaffald, kan din virksomhed selv transportere tagpladerne til AFLD eller få en godkendt affaldstransportør/indsamler til det. Vær opmærksom på ændrede modtagekrav på deponiet (Reno Djurs), hvorfor du skal kontakte AFLD for at få viden om, hvordan affaldet skal afleveres, emballeres og mærkes. AFLD vil også kunne oplyse om affaldet skal afleveres på Fasterholtgårdvej 10, 7400 Herning eller direkte til Reno Djurs I/S – Deponi, Glatvedvej 75, 8444 Balle.

    Her kan du se AFLD's modtagekrav og oprette en deklaration (som skal udfyldes):

    Modtagekrav for affald med asbest

    Deklaration til aflevering af affald

    Pas på når du håndterer asbest

    Husk altid at passe på dig selv og andre, når du håndterer asbestholdigt affald. Asbest er sundhedsskadeligt, og det er derfor vigtigt, at det altid håndteres korrekt. 

    Læs hvordan du beskytter dig selv og andre mod asbest