Kørselsordninger
Søg om hjælp til kørsel, hvis du ikke kan bruge offentlig transport.
De kommunale kørselsordninger er et tilbud til dig, der på grund af et handicap ikke kan køre i egen bil, med bus eller Flextrafik.
Selvbetjening: Søg om kørsel og kørselsgodtgørelse til læge og speciallæge samt specialskole
Du skal ansøge om at komme med i de kommunale kørselsordninger.
Som pårørende kan du ansøge om kørsel på vegne af en anden. Du kan åbne siden med dit eget MitID.
Du får brug for:
- Dit MitID
- Evt. fuldmagt hvis du skal søge på vegne af en anden
Kørselsordninger i Hedensted Kommune
Et tilbud til voksne over 18 år, som er visiteret til rollator eller kørestol eller har en synsstyrke på max 10 % på bedste øje. Ring til Kørselskontoret på 79 75 51 10, hvis du ønsker at bliver optaget i Midttrafiks handicapkørsel.
Et tilbud til folke- og førtidspensionister, der ikke kan bruge kollektiv trafik, herunder Flextur. Det giver mulighed for kørsel mellem bopæl og egen læge eller nærmeste speciallæge. Hvis du bor på plejehjem, er du automatisk med i kørselsordningen.
Et tilbud til børn under 18 år, som går på specialskole. Det giver mulighed for kørsel mellem bopæl og skole. Læs mere om kørsel til specialskole.
Et tilbud til børn under 18 år, som er visiteret til special-SFO, og hvor forældrene ikke selv kan køre barnet. Det giver mulighed for kørsel mellem bopæl og SFO.
Bemærk: Ansøgning om kørsel til special-SFO skal ske hos familiens socialrådgiver i afdelingen Børn og Familier.
Et tilbud til børn og unge under 18 år, som er i aflastning, og hvor forældrene ikke selv kan køre barnet eller den unge. Det giver mulighed for kørsel mellem bopæl og aflastningstilbud.
Bemærk: Ansøgning om kørsel til aflastning skal ske hos familiens socialrådgiver i afdelingen Børn og Familier.
Et tilbud til ældre, som er tilknyttet daghjem. Det giver mulighed for kørsel mellem bopæl og daghjem.
Region Midtjylland kan i nogle tilfælde hjælpe med kørsel til behandling og undersøgelse på sygehuset. Kontakt regionens kørselskontor på 70 23 62 48.
Kommunen kan desværre ikke hjælpe med kørsel til tandlæge. Se, om du kan bruge Flextur i stedet for.
Kommunen kan desværre ikke hjælpe med kørsel til øvrig behandling med egenbetaling. Det gælder for eksempel fysioterapi, psykologsamtale og fodterapi. Se, om du kan bruge Flextur i stedet for.
Telefontider mellem jul og nytår
Telefon: 79 75 51 10
Vores telefon er åben:
- 23. december kl. 8.00-13.00
- 27. december kl. 8.00-11.00
- 30. december kl. 8.00-11.00
- 2. januar kl. 8.00-13.00
- 3. januar kl. 8.00-13.00
Ring til Kørselskontoret
Telefon: 79 75 51 10
Telefontider
Mandag | 06:30 – 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 06:30 – 15:00 |
Onsdag | 06:30 – 15:00 |
Torsdag | 06:30 – 15:00 |
Fredag | 06:30 – 14:15 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben