2 meter bræmmer
Hovedparten af alle åbne vandløb og søer skal være omgivet af en 2 meter bræmme, som ikke må dyrkes, sprøjtes og gødes
2 meter bræmmer
Langs de fleste vandløb og søer skal der være en 2 meter bræmme. Bræmmen skal sikre, at der ikke sker udvaskning af jord, gødning og sprøjtemidler fra de omkringliggende marker. Bræmmen sikre, at brinken ikke skrider sammen på grund af tryk fra store maskiner.
Hvor skal der være bræmmer
Der skal være 2 meter bræmmer langs alle naturlige, højt målsatte og naturbeskyttede vandløb. Grøfter og gravede kanaler der er målsatte eller beskyttede, skal også have en 2 meter bræmme. Søer og vandhuller på mere end 100 m2 skal også have 2 meter bræmmer.
Hvad må du gøre i 2 meter bræmmen
- Jorden må ikke dyrkes eller jordbehandles.
- Der må ikke foretages ændringer i terrænet.
- Det er ulovligt at gøde og sprøjte.
- Du må ikke plante eller fælde træer.
- Det er ikke tilladt at bygge i bræmmen.
- Græsning og høslæt er tilladt med mindre kommunen har lavet andre bestemmelser.
Vil du vide mere om 2 meter bræmmer, kan du læse mere i vejledningen om bræmmer langs vandløb og søer.
Hvem fører tilsyn med 2 meter bræmmerne
Det er kommunen, der er myndighed på vandløbsloven. Det er dog Landbrugsstyrelsen, der fører tilsyn med bræmmerne. Bræmmen måles fra vandløbets øverste kant. Overtrædelser fører til påbud. Gentagne eller grove overtrædelser bliver meldt til politiet.