Gå til hovedindhold

Nyt hus i landzone

Hvis du ønsker at bygge et nyt hus i landzone, så kræver det en landzonetilladelse.

Gul mark

Indhold

    Hvis du vil bygge et nyt hus i landzone, kan det som udgangspunkt kun lade sig gøre, hvis det er som erstatning for et eksisterende hus. Der kan være undtagelser, så kontakt os gerne og hør nærmere.
    Du kan først få en byggetilladelse når du har fået en landzonetilladelse.


     

    Se PDF for større billede af tidsplanen

    Nyt byggeri skal placeres på samme matrikel og må højst placeres 20 meter fra ejendommens andre bygninger og maksimalt 0,5 højdemeter højere end eksisterende bebyggelse.

    Et nyt hus kræver flere forskellige tilladelser, fx landzonetilladelse, byggetilladelse og spildevandstilladelse m.m., så søg i god tid. 

    Hvis din ejendom ligger i landzone og du ønsker at foretage ændringer skal du oftest have en landzonetilladelse inden du kan få en byggetilladelse. Læs mere om de enkelte emner fx. til- og ombygning af bolig på landet, pileanlæg og søer.

    Har du brug for hjælp?

    Hvis du har spørgsmål eller har brug for vejledning inden du indsender din ansøgning om landzonetilladelse, kan du sende en mail til os på Landskab@Hedensted.dk eller ringe på 79755605. 

    Selvbetjening: Søg landzonetilladelse

    Sådan søger du om en landzonetilladelse

    Send en mail til landskab@hedensted.dk med følgende oplysninger:

    1. Kontaktoplysninger (e-mailadresse, adresse og telefonnummer) på både ansøger og ejer.
    2. Underskrift eller en fuldmagt fra ejeren.
    3. Adresse, matrikelnummer og ejerlav for den ejendom der søges på.
    4. Beskrivelse af og begrundelse for det ønskede projekt, herunder materialevalg til facade- og tagbeklædning.
    5. Situationsplan – tegning hvorpå placeringen af det ansøgte vises og med angivelse af afstand fra bygningen til skel og afstand til eventuel eksisterende bebyggelse.
    6. Facadetegninger – tegningen skal vise:

      a. alle bygningens facader,

      b. hvilket verdenshjørne facaden vender imod og

      c. eksisterende og fremtidigt terræn.

    7. Oplysning om bygningens udvendige mål (længde, bredde) og højde målt fra eksisterende terræn.

    Når der gives landzonetilladelse, gives den til lige præcis det projekt, som der søges om, hvad angår placering, størrelse, udformning. Man skal altså bygge præcis det, som der er søgt om. Derfor skal hver enkelt ansøgning begrundes individuelt.