Husstandsvindmølle
Hvis du vil sætte en husstandsvindmølle op på din ejendom, kan du her læse mere om hvilke krav der er til den og hvilke tilladelser det kræver.
Hvad er en husstandsvindmølle
Ved en husstandsvindmølle eller minivindmølle forstås normalt en mindre, enkeltstående mølle med en totalhøjde, inklusive vinger, på under 25 meter. Den skal placeres i tilknytning til, det vil som udgangspunkt sige, maksimalt en halv højdemeter højere end og 20 meter fra den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Der kan ikke tillades små møller i byzone pga. støjgrænserne.
Det kræver en både landzone- og byggetilladelse at opstille en husstandsvindmølle. Du skal søge via selvbetjeningslinket i selvbetjeningsboksen nedenfor.
På kommunens webkort kan du se om din ejendom er omfattet af fredning, naturbeskyttelse eller øvrige bygge- og beskyttelseslinjer, som kan have betydning for hvor møllen kan tillades placeret.
Der kan i kommuneplanen og lokalplaner være fastsat bestemmelser, som har betydning for muligheden for at opsætte husstandsvindmøller.
Læs mere om anmeldelse
Når du har fået din tilladelse, skal du huske at sende en anmeldelse til os før du sætter møllen op.
Anmeldelsen skal indeholde dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 4.
- En rapport over målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype, jf. bekendtgørelsens § 6.
- Kortmateriale over det område, hvor den eller de anmeldte vindmøller ønskes etableret. Kortmaterialet skal være forsynet med målestok og nordpil samt nøje angive den eller de anmeldte vindmøllers placeringssteder, placering af eksisterende vindmøller samt beboelser og afstanden hertil og til anden støjfølsom arealanvendelse.
- Beregning af støjbelastningen ved de i § 4 nævnte punkter efter retningslinjerne i bekendtgørelsens bilag 1 og 2.
Anmeldelsen anses for indgivet, når forvaltningen har modtaget alle de i bekendtgørelsens § 8, stk. 3, nævnte oplysninger.
På kommunens webkort kan du se om din ejendom er omfattet af fredning, naturbeskyttelse eller øvrige bygge- og beskyttelseslinjer, som kan have betydning for møllens placering.
Der kan i Kommuneplan og lokalplaner være fastsat bestemmelser, som har betydning for muligheden for at opsætte husstandsvindmøller.