Gå til hovedindhold

Rotter

Har du kendskab eller mistanke om rotter, så hjælper Hedensted Kommune dig med at bekæmpe dem. Vi hjælper også gerne med råd og vejledning til hvordan du undgår rotter fremover.

Indhold

    Selvbetjening: Anmeld rotter

    Alle har pligt til at anmelde rotter. Hvis du har set rotter eller tegn på rotter, kan du anmelde det her.

    Du får brug for:

    • Adressen hvor rotterne eller spor herefter er observeret
    • En kort kommentar til rottefængeren, beskriv hvor du har set rotterne
    • Udfyld felterne i anmeldelsen med dit dit navn, din adresse, postnummer og by samt telefonnummer og eventuelt e-mail
    • Du kan også vedhæfte filer eller billeder

    Læs mere om rotter

    Det kan være svært at se forskel på mus og rotter.

    Brun rotte

    Længde i alt: 40-50 cm
    Halelængde: 20 cm
    Vægt: 200-250 gram 

    Den brune rotte er den mest hyppige art i Danmark. Hovedet er spids og den har mejselformede tænder.

    Efterladenskaberne er sorte eller brune, cylinderformede og ca. 6 mm tykke og 17 mm lange. De spidser til i den ene ende.

    Den brune rotte har fire tæer på forfoden og 5 tæer på bagfoden.


    Halsbåndsmus

    Længde i alt: 21-27 cm
    Halelængde: 9,5-13,5 cm
    Vægt: 20-45 gram 

    De fleste halsbåndsmus har en mørkebrun overside og lyse på maven. De har et mørkt bånd mellem forbenene. Øerne er større end rotters, og halen er lige tynd hele vejen fra kroppen til spidsen.

    Efterladenskaberne er korte og tykke.

    Halsbåndsmus har ligesom rotter, fire tæer på forfoden og 5 tæer på bagfoden.

    Du har mulighed for at læse meget mere om forskellen på mus og rotter på Kend forskel på rotter og mus.  

    Bekæmpelse af rotter betales via ejendomsskatten, du bliver ikke opkrævet yderligere for kommunal rottebekæmpelse.

    Du kan selv igangsætte en rottebekæmpelse med smækfælder indtil den kommunale rottebekæmpelse overtager bekæmpelsen.

    Det er IKKE tilladt at udlægge rottegift uden gyldig rotteautorisation.

    Rottefængeren vil i forbindelse med besøg på din ejendom, vejlede i hvad du selv kan gøre i og omkring din ejendom, for at gøre rotternes levemuligheder mindre attraktive.

    Ved at følge vejledningerne og rådene fra rottefængeren forbedre du mulighederne for en hurtig og effektiv bekæmpelse samt mindske risikoen for større skader, som rotterne forud sager.

    Rotter er bærer af rigtig mange sygdomme, derfor er det meget vigtigt, at du er opmærksom på husstandens sundhed samt er opmærksom på grundig rengøring de steder, hvor rotterne er blevet set eller har afsat spor.

    Har der været rotter inde i din bolig eller din virksomhed, er det vigtigt at du træffer nogle forholdsregler for at begrænse smitterisikoen.

    • Fjernelse af ekskrementer.
    • Kassation af fødevarer, rotten har været i kontakt med. Hvis du er usikker på om rotten har været i et produkt, skal det kasseres og lade tvivlen komme hygiejnesikkerheden til gode.
    • Rengøring og desinfektion er vigtigt de steder hvor rotten har været. Alle genstande aftørres med en opvredet våd klud, dyppet i sæbe- eller sulfovand. Kluden skylles efter hver aftørring og vand og sæbe/ sulfo skiftes ofte. For at være helt sikker på at der ikke er mere smittefare foretages til sidst desinfektion af overfladerne.

    Desinfektion foregår med et godkendt middel.

    Ja, du har selv ansvar for at sikre din ejendom og egen kloak mod rotter, jf. Lov om miljøbeskyttelse:

    "§17. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv rottebekæmpelse.

    Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt."

    Der føres hvert år tilsyn med tilsynspligtige ejendomme i perioden 1. oktober til 28. februar.

    De tilsynspligtige ejendomme er bl.a. landbrug med dyrehold og andre ejendomme, hvor der produceres fødevarer, og hvor der opbevares fødevarer og foder til dyr.

    Hedensted kommune fører løbende tilsyn med private bekæmpelsesfirmaer, der varetager rottebekæmpelse i Hedensted kommune.

    Fumle forebygger rotter ved fuglefoderbrættet

    Fumle forebygger rotter i hønsegård og hønsehus

    Fumle opdager et kloakbrud, og tjekker nedløbsrør

    Fumle forebygger mod rotter ved kompostbeholderen

    Fumle finder ud af om det er rotter

    Fumle rydder op og gør det svært for rotterne

    Bumle og Fumle forebygger rotter på Bumles landbrug

    Telefontider mandag til fredag kl. 9:00 - 12:00

    Telefon: 79 75 53 00

    Lukkedage mellem jul og nytår

    Telefonen er lukket den 24.-26. december, 31. december og 1. januar

    Anmeldelser lavet via den digitale selvbetjeningsløsning håndteres løbende - også på helligdage

    Relateret indhold