Gå til hovedindhold

Socialpædagogisk støtte

Tilbuddet er til dig, som har et betydeligt behov for hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til at udvikle dine færdigheder. Støtten skal hænge sammen med dit handicap eller dine særlige sociale problemer. Støtten tager udgangspunkt i, hvad du ønsker hjælp til.

Beboere og pædagoger samles om bålet.

Indhold

    Hvad er socialpædagogisk støtte?

    Socialpædagogisk støtte er støtte og vejledning i opgaver, du ikke selv er i stand til at klare på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 

    Støtten er til dig, som på mange områder er i stand til at klare dig selv, men som har behov for støtte på visse områder.

    Socialpædagogisk støtte har til formål at sikre, at du løbende udvikler dig til at kunne klare dig mere og bedre selv eller vedligeholder det du allerede kan selv.

    Det er Mestringsenheden, som tilrettelægger støtten sammen med dig.

    Hvad indeholder tilbuddet?

    Tilbuddet kan bestå af:

    • Hjælp til håndtering af din post og økonomi
    • Træning af Almindelig Daglig Levevis (ADL) eksempelvis indkøb, oprydning, rengøring og tøjvask
    • Hjælp til planlægning og kontakt til de offentlige myndigheder
    • Hjælp til at være sammen med andre.

    Hvor foregår det?

    Tilbuddene foregår som udgangspunkt i Mestringsenhedens lokaler i Tørring, Løsning og Juelsminde. Hvis du har behov for det, kan støtten foregå hjemme hos dig.

    Hvordan søger jeg om socialpædagogisk støtte?

    Du skal kontakte Visitation Voksenhandicap.

    Relateret indhold