Depression
Vores depressionsforløb henvender sig til dig, der har symptomer på depression og gerne vil have redskaber til at håndtere og forstå dine symptomer.
Symptomer på depression
Depression kan påvirke både krop, tanker, følelser og adfærd på forskellige måder. Det involverer som regel én eller flere af følgende symptomer: nedtrykthed, mistet lyst til, og interesse for, ting, du ellers holder af og træthed eller manglende energi. Andre symptomer på depression kan være søvnproblemer, følelse af skyld, skam eller utilstrækkelighed, tanker om død eller selvmord, uro, at man bliver mere stille eller trækker sig socialt, og problemer med at huske eller koncentrere dig.
Tal med din læge
Da nogle former for medicin og fysiske sygdomme kan give symptomer på depression, er det vigtigt at du også kontakter lægen, så I kan afklare, om der er en fysisk årsag til symptomerne og sikre, at du får den rette hjælp og behandling.
Gratis hjælp i Sundhedshuset
Forløbet i Sundhedshuset består typisk af op til 5 individuelle samtaler med en psykolog eller sundhedskonsulent. Samtaleforløbet tilpasses dine behov og ønsker, men vil ofte involvere, at du får mere viden om depression og lærer strategier til at bryde depressive tanke- og adfærdsmønstre. Vi bruger ofte værktøjer fra kognitiv eller compassion fokuseret terapi. Nogle gange kan det give mening at supplere med et af Sundhedshusets mere kropsorienterede hold, som fx blid yoga eller krop- og åndedrætsforløb.
For at få mest muligt ud af forløbet, er det vigtigt, at du møder til dine aftaler og arbejder med strategierne imellem samtalerne.
Hvem kan deltage
For at deltage skal du:
- Opleve symptomer på depression i mild til moderat grad
- Ikke have behandlingskrævende psykiske lidelser/forstyrrelser eller svær depression.
- Bo i Hedensted Kommune
- Være fyldt 18 år
- Være indstillet på at arbejde med hjemmeopgaver, som aftales fra gang til gang.
Mere information og tilmelding
Hvis du ønsker at deltage i et forløb, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 79 91 82 50 for at booke en visitationssamtale. Til samtalen vil du sammen med en medarbejder vurdere, om forløbet er det rigtige for dig.
Har du spørgsmål til forløbet, kan du kontakte psykolog Anne B. Kaastrup på anne.kaastrup@hedensted.dk eller tlf. 21 51 73 34 eller sundhedskonsulent og fysioterapeut Christina Ø. Andersen på christina.andersen@hedensted.dk eller tlf. 21 38 65 36.
Kontakt Sundhedshuset
Telefontider
Mandag | 08:00 – 12:00 / 13:00 – 14:00 |
---|---|
Tirsdag | 08:00 – 12:00 / 13:00 – 14:00 |
Onsdag | 08:00 – 12:00 / 13:00 – 14:00 |
Torsdag | 08:00 – 12:00 / 13:00 – 14:00 |
Fredag | 08:00 – 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Ønsker du en visitationssamtale, skal du kontakte Sekretariatet på:
Telefon: 79 91 82 50
Kontakt
Sundhedskonsulent
Christina Østergaard Andersen
Mail: Christina.andersen@hedensted.dk
Telefon: 21 38 65 36
Psykolog
Anne Børsting Kaastrup
Mail: Anne.kaastrup@hedensted.dk
Telefon: 21 51 73 34