Gå til hovedindhold

Privat skovrejsning

Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at etablere en skov.

Skov ved vandet og i smukke efterårsfarver

Indhold

    Hvis du ønsker at etablere skov på et areal, der udgør mere end 0,5 ha skal du udfylde og indsende en anmeldelse/ansøgning om skovetablering til kommunen.

    Skovrejsningsprojekter skal screenes i forhold til VVM reglerne og nye afgørelser kan læses under VVM afgørelser.

    For ejendomme, der i kommuneplanen er udpeget som skovrejsningsområde eller neutralt område, skal du anmelde til kommunen, at du ønsker at plante skov. Hvis du ikke har hørt fra os inden for 4 uger fra, vi har modtaget din ansøgning, kan du gå i gang med at plante din skov.

    Hvis din ejendom er beliggende i et område, hvor skovrejsning er uønsket, skal du søge om tilladelse hos kommunen. Du kan kun få tilladelse til at plante skov, hvis der er særlige forhold, der taler for det.

    Din ejendom

    Du kan i Kommuneplan 2017 se om din ejendom ligger i skovrejsningsområde eller ved at klikke på kommunens webkort.

    Læs mere om tilskud til privat skovrejsning på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

    Information om skov generelt

    Her kan du få mere information generelt om skov, herunder om natur- og biodiversitet skov.

    Søg om privat skovrejsning

    Ansøgningsskemaer

    For at anmelde eller ansøge om etablering af skov, skal du udfylde skemaet anmeldelse eller ansøgning om skovetablering.

    Ud over ovenstående anmeldeskema skal du også udfylde et skema til anmeldelse af VVM (Vurdering af Virkning på Miljø).

    Indtegne området på et kort - brug eventuelt kommunens webkort.

    Ansøgningen skal sendes til vandognatur@hedensted.dk eller pr. post:

    Hedensted Kommune, Vand og Natur
    Stationsparken 1
    7160 Tørring

    Relateret indhold