Cool Kids & Chilled
Angstbehandlingsforløb til børn og unge i alderen 9-17 år.
Hvem kan deltage?
Børn med angst og deres forældre. Det er typisk de børn, hvor forældrene fortæller, at de er meget bekymrede, og skal beroliges hele tiden. De er måske bange for at komme i skole, sove alene, sige noget i klassen, være alene hjemme og være væk fra mor/far etc.
Der kan arbejdes med alle former for angst i gruppen herunder;
- generaliseret angst
- separationsangst
- social angst
- panikangst
- angstudløst tvangsadfærd
- enkeltfobier
Barnet skal ikke have en diagnose for at deltage.
Forløbet kræver forældredeltagelse, så forældrene skal kunne deltage hver gang og kunne hjælpe børnene med hjemmearbejde. Forløbet foregår i dagtimerne.
Hvad er Cool Kids/Chilled for noget?
Programmet, der arbejdes ud fra, hedder "Cool Kids/Chilled" og stammer fra Australien. Det er samme program, som anvendes på Angstklinikken på Aarhus Universitet.
Hvornår, hvor og hvor længe?
Der er et gruppeforløb forår og efterår, hvor vi mødes tirsdage 2 timer (i skoletiden) over 10 gange + en opfølgning.
Selvbetjening: Ansøgning til Cool Kids/Chilled
I ansøger om at deltage i Cool Kids eller Chilled via vores online ansøgningsskema.
Ansøgningsfristen for efterårsforløbet er 1. marts til 31. maj og for forårsforløbet 1. september til 30. november.
Du får brug for:
- Dit MitID
Tværfagligt Center for Læring og Trivsel (TCLT)
Sekretariatet kan kontaktes telefonisk på:
79 75 55 06
Alle hverdage fra kl. 9.00-12.00