Forældrekontakten
Hvis du har behov for at tale med nogen om store eller små bekymringer ift. dit barn og/eller jeres familie, så kan du henvende dig anonymt til Forældrekontakten.
Forældrekontakten er et sted hvor alle kommende og nuværende forældre til børn fra 0-18 år i Hedensted kommune anonymt kan henvende sig for råd og vejledning. Her kan I få hjælp til at drøfte jeres bekymringer uanset, om de er store eller små.
Det kan være alt fra små vanskelige hverdagssituationer i jeres familie som fx ro i spisesituationer, håndtering af kravafvisende adfærd og graviditet til større bekymringer omkring jeres barns trivsel, der fx kan omhandle sorg, selvskade, ængstelighed, parforhold/skilsmisse mm.
Tilbuddet er anonymt, så der sker ingen form for registrering af jeres familie.
Vi gør dog opmærksom på, at selvom henvendelsen er anonym, er teamet i Forældrekontakten forpligtet af loven om skærpet underretningspligt.
I Forældrekontakten vil I blive mødt af et tværfagligt team bestående af en socialrådgiver, sundhedsplejerske, familiekonsulent og psykolog, der sammen er klar til at vejlede her og nu, eller guide jer godt videre til den rette hjælp.
Selvbetjening: Book tid hos Forældrekontakten
Du kan selv booke en tid hos Forældrekontakten online. Det er både muligt at booke en tid med fysisk eller virtuelt fremmøde.
Bemærk:
For at kunne booke tid online hos Forældrekontakten, skal du logge ind med MitID. Men vi behandler fortsat din henvendelse anonymt
Vi gør dog opmærksom på, at teamet i Forældrekontakten er forpligtet af loven om skærpet underretningspligt.
Du får brug for:
- Dit MitID
Du kan også booke en tid via telefonen på 30 57 50 18.
Adresse og parkering
Forældrekontakten er placeret på Østerbrogade 25 i Hedensted.
Der er begrænsede parkeringsmuligheder ved Forældrekontakten. Vi henstiller til parkering ved Hedensted Bibliotek eller i nærheden af Hedensted Kirke.
Læs mere
Har du lyst til at læse mere om Forældrekontakten, så kan du læse mere i folderen her.
Du kan også få mere at vide om Forældrekontakten i videoen nedenfor.
Kontakt Forældrekontakten
Østerbrogade 25
8722 Hedensted
Telefon: 30 57 50 18
Telefontider
Mandag | 09:00 – 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 – 15:00 |
Onsdag | 09:00 – 15:00 |
Torsdag | 09:00 – 17:00 |
Fredag | 09:00 – 13:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel
I Hedensted kommune kan vi nu, i henhold til den 10 årige psykiatriplan, tilbyde en behandlingsindsats til børn og unge i alderen 5-17 år med symptomer på psykisk mistrivsel.
Tilbuddet er en del af Forældrekontakten, og det vil være forældrekontaktens fagpersoner, der vurderer om barnet og familien er i målgruppen for tilbuddet, og forventes at kunne profitere af det.
Hvis du er bekymret for dit barns trivsel, kan du booke tid i Forældrekontakten, hvor du kan få råd og vejledning eller blive hjulpet videre til rette hjælp.
Ønsker du at læse om de nationale rammer for behandlingstilbuddet - se mere her