Gå til hovedindhold

Tilsyn med landbrug

Hedensted Kommune udfører miljøtilsyn på landbrug.

Indhold

    Tilsyn på landbrug

    Hedensted Kommune fører regelmæssige tilsyn med alle landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. På øvrige landbrug føres der tilsyn i forbindelse med eksempelvis uheld, klager m.v.

    Almindelige, regelmæssige tilsyn varsles, inden kommunen kommer på besøg på landbruget. Uvarslede tilsyn kan forekomme.

    Kommunen opkræver brugerbetaling for tilsyn på landbrug. Du betaler for forberedelse af tilsynet, selve tilsynet på ejendommen og afrapportering. Kørsel medregnes ikke. Du kan læse mere om brugerbetaling om Brugerbetaling for godkendelser og tilsyn.

    Tilsynets indhold

    Herunder kan du se nogle af de emner, vi evt. berører ved tilsyn med husdyrbrug. Ved at klikke på de enkelte emner kan du få mere information:

    Læs mere om planlægning af tilsyn

    Miljøkategorisering

    Alle husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold skal scores i forhold til lovoverholdelse og miljøpåvirkning ud fra 5 kriterier.

    IE landbrug

    For IE landbrug (landbrug med miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven eller Husdyrloven) vil resultatet af scoringen være bestemmende for tilsynsfrekvensen. IE landbrug har en tilsynsfrekvens mellem 1 til 3 år.

    Øvrige landbrug

    For øvrige landbrug er tilsynsfrekvensen normalt 3-6 år. Tilsynsfrekvensen er også her afhængig af landbrugets lovoverholdelse og miljøpåvirkning.

    • For landbrug med en lille miljøpåvirkning og landbrug, hvor senest udførte miljøtilsyn ikke gav anledning til bemærkninger, betyder det en tilsynsfrekvens på 4-6 år
    • For landbrug med en større miljøpåvirkning og/eller landbrug, hvor senest udførte miljøtilsyn medførte flere bemærkninger, betyder det en tilsynsfrekvens på 1-3 år

    Se skema med kriterier for scoring af et landbrug

    Relateret indhold